Husk dine venner.
Bertil var i færd med at lege med sine klodser,
det var noget af det bedste han kunne lege med, og han kunne sidde der
i timevis. I dag var han ved at lave en mølle, da det ringede på
døren. Bertil rejste sig for at se hvem det var, det var Jimmy,
hans legekammerat som boede ved siden af. "Er det dig," sagde han, "kom
ind," Jimmy kom ind og satte sig ved siden af Bertil. "Det er vel nok en
fin mølle," sagde han. "Må jeg hjælpe dig?" "Nej", svarede
Bertil. "Jeg vil lave denne færdig". Jimmy blev siddende for at se
lidt på Bertil, men så rejste han sig op og gik ud. Bertil
lagde ikke en gang mærke til at han gik.
Mor havde lagt mærke til det fra køkkenet.
"Bertil", sagde hun. "Nu var du ikke venlig mod Jimmy." Men Mor, "jeg ville
lave møllen færdig", sagde han. "Det ved jeg", sagde Mor.
"Men derfor behøvede du vel ikke at være uvenlig mod Jimmy.
En anden dag vil du gerne lege med ham og så vil han måske
ikke lege med dig. Hvis du har så travlt, at du ikke har tid til
dine venner, så vil de til sidst ikke være dine venner".
Bertil rejste sig og så på Mor. "Jeg er ked
af det", sagde han. "Jeg går med det samme hen til Jimmy og spørger,
om han vil lege med mig. Jeg vil ikke have så travlt, at jeg glemmer
mine venner".
|