"Men Onkel," afbrød jeg ham, "det vil gøre ondt, hvis jeg skærer i den."

"Det er lige meget. Doktor," sagde han. "Jeg kan ikke sove mere. Jeg kan ikke spise mere. Jeg kan ikke arbejde mere. Tag din kniv og skær."

"Du er en mærkelig Mand," svarede jeg, "du beder mig om at gøre dig ondt."

"Naturligvis, fordi jeg ved, at det vil gøre mig bedre og jeg kan sove igen og spise igen og arbejde igen, fortsatte han, "og hvis du tror, jeg ikke kan sidde stille nok og vil hyle for meget, så få disse 6 Mænd til at sætte sig her og holde mig fast. Tag så din Kniv og skær --- skær dybt."

Og jeg gjorde det. De seks Mænd vær over ham, og jeg skar. Jeg skar dybt. Og han hylede af smerte.

"Skal jeg holde op?" spurgte jeg.

Nej! Nej! gå bare videre," svarede han.

Og jeg fortsatte. Oh, hvor gjorde det ondt! Jeg rensede det med jod. Oh, hvor han hylede! Men lidt efter lidt var det altsammen færdigt, og en ren, fin bandage var på hans hånd. Hvad tror du så, han gjorde? Han kom over og satte sig ved siden af mig, tog den hånd, der havde såret ham og gjort ham ondt og medens han klappede den og strøg den, sagde han: "Tak, doktor! mange tak, doktor!"

Ser du, undertiden gør det ondt at slå op med synden.

Det gør ondt at opgive dårligt selskab.

Det gør ondt at sige "Undskyld"

Det gør ondt at tilstå, at vi gjorde forkert.

Men hvis vi holder vore øjne på Jesus, vil vi længes efter at ligne ham, og selv om det gør ondt, kan vi sige : "Tak Jesus, fordi du lod mig sejre." Vi kan endog sige tak for de prøver, der gør os tålmodige.

Det er sandt, at jo mere vi ser på Jesus, jo mere ønsker vi at ligne ham og være sammen med ham, og jo mere vil vi afsky de ting, som får os til ikke at ligne ham og til at skjule ham for vore øjne.