Et Glas Vand.

Katrine er blot tre år gammel og selvfølgelig fars og mors stolthed, hun er da også en meget sød lille pige. En dag vi sad inde i stuen spurgte jeg "Katrine, elsker du far?"
"Ja," sagde Katrine, og løb hen og slog armene om min hals.
"Hvor meget elsker Katrine, far?
"Så meget"; sagde Katrine og bredte armene så langt ud som hun kunne.
Godt sagde jeg til hende, så vil du også gerne gøre en ting for mig, ikke?
Jo, sagde Katrine og ventede spændt på hvad det var hun kunne gøre for sin far som hun jo holder så meget af.
Jeg er tørstig, sagde jeg, vil, du godt hente et glas vand til mig?
Ja, sagde Katrine, og løb så hurtigt hun kunne ud i køkkenet, men hun kunne ikke nå op til vandhanen over vasken.
Med megen møje og besvær fik hun en stol bakset hen og kravlede op på den, nu kunne hun nå vandhanen, men hun havde ikke noget glas, derfor må hun kravle ned og med møje og besvær får hun stolen skubbet hen under skabet, hvor glassene er, her kravler hun så op på stolen, men selv om hun strækker sig alt det hun kan, kan hun alligevel ikke nå op til glassene, hun kan kun lige nå bunden af skabet, hun kan ikke nå og få fat på et glas.
Det var hun meget ked af, for det betød jo at hun ikke kan hente det glas vand til sin elskede far, som han så gerne ville have og som han venter på.
Grædende kravler hun ned af stolen og løber ind til faderen og fortæller at hun ikke kan nå glassene. Faderen rejser sig og går med Katrine ud i køkkenet hvor han løfter hende op så at hun kan nå glassene.
Da hun har fået et glas sætter han hende ned på gulvet og går ind i stuen.
Katrine får nu igen stolen bakset derhen hvor vandhanen er og glad kravler hun op på stolen, fylder glasset helt op med vand, det vand som hun nu kan give til sin far. Hun spilder lidt af vandet da hun kravler ned fra stolen og da hun i sin iver efter at komme så hurtigt ind til sin elskede far med det vand han nu så længe har ventet på, så er hun ved at falde over dørtrinet ja så spildes der igen lidt, og da hun endelig når hen til mig er der kun en lille smule vand tilbage i glasset.
Jeg drak med stort velbehag vandet, åh, sagde jeg, hvor det smagte godt, det var lige det jeg trængte til
Katrine er lykkelig, ja hun er jublende glad over, at hun selv om hun er lille, kun tre år, alligevel kan gøre noget for sin far som hun jo holder så meget af.
Hvordan med Jesus, elsker du ham?
Er du som Katrine rede til at gøre dit yderste, for at opfylde Jesu ønsker?
Det var meget besværligt for Katrine at hente vandet til sin far, - det vil også tit være meget besværligt for dig at følge Jesus og gøre det han beder dig om.
Katrine kunne ikke opfylde sin fars ønske uden at han hjalp hende, og sådan vil Jesus også hjælpe dig. Det kan du være helt sikker på. Men du skal huske, at Katrine selv gjorde alt det hun kunne selv, om det var nok så vanskeligt, faderen hjalp hende kun med det hun ikke selv kunne.
Sådan er det også med Jesus, - jeg kunne let selv have hentet noget, men det gjorde jeg ikke, Jesus vil helst ikke gøre det du selv kan, men han vil hjælpe dig, og gøre det for dig som du ikke selv kan!

Læs en gang hvad bibelen siger om dette.
Enhver, som tror, at Jesus er Kristus, er f¢dt af Gud. Og enhver, som elsker den, der har f¢dt ham, elsker også den, der er f¢dt af ham; og deraf ved vi, at vi elsker Guds b¢rn: at vi elsker Gud og handler efter hans bud. For dette er kærligheden til Gud: at vi holder hans bud; og hans bud er ikke tunge.
1 Joh 5,1-3