![]() |
LØFTER, SOM IKKE SVIGTER
Det er godt at genopfriske Guds løfter. De svigter aldrig. Apostlen Peter kalder dem Guds »dyrebare og største forjættelser. « 2 Pet. 1,4. Disse løfter skal hjælpe dig og mig, idet vi søger at tjene Gud hver dag.
Når du kommer ud for en stor krise, skal du huske dette vers: »Når du går gennem vande, er jeg med dig, gennem strømme, de river dig ikke bort; når du går gennem ild, skal du ikke svides, luen brænder dig ikke.« Es. 43,2.
Når du spekulerer på, om Gud vil dække vore fornødenheder, skal du læse dette vers: »Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig så jeg en retfærdig forladt eller hans afkom tigge sit brød.« Sl. 37,25.
»Du elskede! jeg ønsker, at du i alle måder må have det godt og være rask, ligesom din sjæl har det godt.« 3 Joh. 2.
Gud ser alle dine behov, både de åndelige, timelige og fysiske. Han er lige så interesseret i din timelige og fysiske velfærd som i den åndelige.
Gud har ikke lovet os et liv i luksus, men han vil dække vore fornødenheder. »Højt skal en sådan bo, hans værn skal klippeborge være; han får sit brød, og vand er ham sikret.« Es. 33,16.
Hvis vi giver Gud førstepladsen i vort liv, tager han ansvaret for alle vore fornødenheder. Jesus sagde: »Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.« Matt. 6,33.
Vi kan være forvissede om, at Gud vil holde sine løfter - hvis vi vil lade ham gøre det.