![]() |
BØGERNE I HIMMELEN
Daniel skrev, at der ville blive åbnet nogle bøger, når dommen skulle finde sted. En af disse bøger er livets bog, som Johannes omtaler i åb. 20,12: »Og jeg så de døde, store og små, stå foran tronen, og bøger blev åbnet; og endnu en bog blev åbnet: livets bog.« Livets bog indeholder navnene på alle de mennesker, som er blevet optaget i Guds familie lige fra Adams tid.
En anden bog, som omtales i forbindelse med dommen, kaldes erindringens bog. Profeten Malakias siger, at alle gudfrygtige menneskers gode gerninger står nedtegnet i denne bog. Mal. 3,16. Guds engle har nedskrevet alle ædelmodige og venlige handlinger, alle venlige ord og alle venlige tanker i denne erindringsbog. Hver gang mennesker modstår en fristelse og overvinder det onde, bliver det omhyggeligt nedskrevet.
Enhver lille selvopofrende handling, som er gjort for Kristi skyld, enhver prøve, som man tålmodigt udholder for hans skyld, er blevet nedskrevet af englene og vil blive husket af Faderen, når vore navne bliver råbt op.