|
HVORFOR BEHØVER VI BIBELEN?
Det er engang blevet sagt: »At
det, vi har i os af Guds billede, er kærligheden til sandhed og retfærdighed.«
Gennem århundreder har mennesket
været utrætteligt i sin søgen efter sandhed. Du og jeg
er interesseret i at finde den guddommelige sandhed, men hvor kan vi finde
den?
Hvis vi skal finde sandheden, må
vi først finde Ham, som er sandhedens kilde.
Kun han taler med absolut autoritet,
og den bog, som indeholder hans tanker, er sandhedens bog.
Jeg, tror, at den hellige bibel
er denne bog, for den bærer præg af guddommelig autoritet.
Jeg tror, at denne bog vil lede alle, som ønsker at blive ledet
til sandhedens Gud. Gud giver hvert eneste menneske denne opfordring: »Kom,
lad os gå i rette med hinanden.« Es. 1,18. (I den engelske
oversættelse står der: »Kom, lad os tale sammen«
eller »lad os drøfte sagen«.)
Hvorfor har mennesket brug for
en bog, for at Gud kan tale til det?
Profeten Esajas svarer: »Eders
brøde er det, der skiller mellem eder og eders Gud, eders synder
skjuler hans åsyn for jer, så han ikke hører.«
Es. 59,2.
I begyndelsen talte Gud ansigt til
ansigt med et fuldkomment menneske. Så skilte synden mennesket fra
Gud, dets skaber, og de kunne ikke mere tale sammen ansigt til ansigt.
Men Gud elskede mennesket, så han ville finde en metode til at genoprette
den direkte forbindelse. Da denne forbindelse var blevet afbrudt, ville
en kærlig Gud ikke tillade, at en skabning, som han elskede, gik
evigt fortabt. Han ville gøre noget for at genvinde denne skabnings
tro og loyalitet.
Lyder det ikke meget sandsynligt,
at Gud ville bruge en guddommeligt inspireret bog som et af sine midler?
Det ville være af tvivlsom
værdi, hvad mennesket skrev om Gud, men det ville være af yderste
vigtighed, hvad Gud skrev til mennesket.
|