|
DJÆVELEN BETALER
GODT
Der stod en mand og en kvinde ved et busstoppested. Kvinden
bar på en stor indkøbstaske.
»Skal jeg hjælpe Dem, frue?« spurgte
manden og tilbød at bære tasken.
»Åh, mange tak,« fremstammede kvinden,
da manden tog tasken. Han så sig hurtigt om og løb hen bag
den nærmeste bygning med tasken.
Kvinden blev helt paf, og så slog hun en høj
latter op.
»Der fik han en god lærestreg,« sagde
hun til en anden kvinde, som havde set, hvad der foregik. »Der lå
en død hund i tasken. Jeg var på vej ud på landet for
at begrave den. Nu får han en stor overraskelse.« Udbyttet
af dette tyveri var en død hund.
Apostlen Paulus omtaler en anden form for betaling - en
anden slags løn.
»Syndens løn er døden.« Rom.
6,23.
Djævelen giver sine folk, hvad de fortjener. »Den
sjæl, der synder, den skal dø.« Ez. 18,4.
Paulus og Ezekiel taler ikke om den død, som er
alle menneskers lod. Syndens løn er den evige død, og fra
den er der ingen opstandelse. De inspirerede forfattere kalder den for
»den anden død.« Åb. 20,6.
Når synd og syndere bliver tilintetgjort, får
de gudløse, hvad de selv har valgt. Gud har forelagt dem livets
vej og dødens vej. Vi får, hvad vi vælger. Det er en
alvorlig tanke. Men beretningen slutter ikke her.
|