Den Dreng, man havde Brug for.

"Jeg har da i det mindste opdaget én Ting," sagde Jakob, da han en Dag varm, støvet og træt kom hjem til sin Moder.

"Og hvad er så det?" spurgte hun.

"At der er en Mængde Drenge i Verden."

"Vidste du ikke det før?"

"Jo, til Dels; men jeg vidste ikke, at der er så mange flere, end man har Brug før."

"Hvorfor tror du, der er flere, end man kan bruge?"

"Fordi jeg har løbet rundt alle Vegne, til jeg er helt opslidt, og forsøgt at finde en Beskæftigelse. Overalt hvor jeg kommer, er der flere Drenge end Pladser. Viser det ikke, at der er for mange Drenge?"

"Nej, ikke nødvendigvis," svarede Moderen med et Smil.

"Det kommer udelukkende an på, hvad Slags Drenge det er.

En god og dygtig Dreng er der altid Brug for på et eller andet Sted."

"Nå ja - hvis jeg er en god Dreng, så skulle jeg ønske, at jeg vidste, der var Brug for mig."

"Tålmodighed! Tålmodighed! min Dreng. Verden er jo stor, og der er så mange Pladser og så mange Drenge, at det ikke er underligt, om en Del af dem ikke finder deres Plads med det samme; men vær forvisset om, min kære Søn" - hun lagde sin Hånd meget kærligt på hans Arm – "vær forvisset om, at hver eneste Dreng, der ønsker en Anledning til at udføre hæderligt og trofast Arbejde, nok ville finde den."

"Det er den Slags Arbejde, jeg ønsker at udføre," sagde Jakob. Lad mig nu se - hvad har jeg at tilbyde?

Alle de Skolekundskaber som jeg har kunnet opsamle i disse tretten År; et Par gode, kraftige Hænder og en brugbar Tunge."

"Samt Lyst og Hjerte til at udføre din Pligt med Troskab," tilføjede hans Moder.

"Det håber jeg også," sagde Jakob. "Jeg husker, Fader plejede at sige: "Så snart du begynder at arbejde for nogen, må du huske på, at du har solgt dig selv for den bestemte Tid.

Din Tid, dine Kræfter og din Energi er hans, og du skylder ham dine bedste Bestræbelser for i enhver Henseende at fremme hans Interesser."" Det Alvor, som lå i Drengens Stemme, da han sagde dette, syntes at give Løfte om, at han nøje ville følge denne Undervisning fra sin Fader, hvis Råd han aldrig mere ville få at høre.

Endnu i to eller tre Dage havde Jakob Grund til at fastholde sin Mening om, at der var flere Drenge, end man havde Brug for. Netop da traf han sammen med en Forretningsmand, som efter at have stillet ham en Del indgående Spørgsmål, sagde:

"Der er kommet en hel Mængde Ansøgninger om Pladsen, men en stor Del af Drengene kommer og bliver en kort Tid, hvorpå de forlader Pladsen, hvis de mener, at de kan opnå en lille Fordel på et andet Sted. Når en Dreng først bliver kendt med vor Kundekreds, ønsker vi gerne at beholde ham.

Dersom De vil gå ind på at blive i det mindste tre År, vil jeg give Dem femten Kroner om Ugen som Bydreng."

"Det var netop den Beskæftigelse, jeg ønskede", sagde Jakob ivrigt. Han blev så ansat, og han var ikke så lidt stolt, når han hver Uge kunne bringe sin Løn med hjem og have en Følelse af, at selvom Beløbet kun var lille, havde det dog sin store Betydning for hans Moder.

Intet Under, at den trofaste Overholdelse af Faderens Formaning efterhånden tiltrak sig Opmærksomhed ikke alene hos hans Herre, men også hos andre, som han under Udførelsen af sin Gerning kom i Berøring med. En Dag blev han anmodet om at komme ind på Kontoret hos Hr. Lange, en Herre, hvem han hyppigt bragte værdifulde Pakker.

"Har De nogen Sinde tænkt på at skifte Plads?" spurgte Hr. Lang.

"Nej, Hr. Lang," svarede Jakob.

"Måske kunne De finde noget, der var bedre, sagde den anden. "Jeg har Brug for en Dreng, som er hurtig og opvakt, og som man kan stole på; og efter hvad jeg har set af Dem, mener jeg, at De er af den Slags. Jeg ville gerne ansætte Dem til at køre omkring med Varer, og jeg vil give Dem 25 Kr. om Ugen."

Jakob gjorde store øjne.

"Det var jo en meget god Løn for en Dreng som mig. Men jeg har lovet at fortsætte hos Hr. Hill i tre År, og jeg er kun lige begyndt på det andet År."

"Nå - sådan - men har De underskrevet en regulær Kontrakt med Hr. Hill?"

"Nej, men jeg sagde til ham, at jeg ville blive."

"De må hjælpe Deres Moder, fortalte De mig. Kunne De ikke sige til Hr. Hill, at De føler Dem forpligtet til at tage en bedre lønnet Plads, når Anledning gives?"

"Det tror jeg ikke, jeg kunne," sagde Jakob, idet han med sit frejdige, troskyldige Blik så Hr. Lang ind i Øjnene. "Ser De, Hr. Lang, dersom jeg brød min Aftale med ham, så ville jeg ikke være den pålidelige Dreng, som De ønsker."

"Det har De vistnok Ret i," sagde Hr. Lang med et Suk.

"Kom hen til mig, når Deres Tid er omme; jeg er sikker på, at jeg da har Brug for Dem."

Jakob gik hjem, meget stærkt påvirket af, hvad der var blevet sagt til ham.

Mon det nu alligevel ville være noget urigtigt i at søge derhen, hvor Betingelserne var så meget bedre?

Var det ikke ligefrem en Pligt at tage imod dette Tilbud?

Så kunne han jo køre i Vognen i Stedet for møjsommeligt at skulle trave rundt i Gaderne, der aldrig havde forekommet ham så varme og støvede som netop nu, da der var en Mulighed for, at han kunne slippe væk fra den trættende Løben omkring. Ja, men på hvilken Måde?

Jo, ved at bryde sit Løfte, ved at sælge sin Sandfærdighed og sin Ære. Så kraftigt trængte Tanken sig ind på ham, at da han fortalte sin Moder om det Tilbud, han havde fået, tilføjede han blot: "Det ville have været dejligt, om jeg kunne have taget imod det, ikke sandt, Moder?,"

"Jo, det ville det jo."

"Nogle Drenge skifter Plads uden at skænke det en Tanke, at et givet Løfte skulle stå dem i Vejen."

"Ja, men det er den Slags Drenge, som man før eller senere ikke har Brug for."

Jakob fortsatte og udførte så godt Arbejde, efterhånden som han blev mere og mere vant til Pladsen, at hans Moder undertiden tænkte på, hvordan det kunne være, at Hr. Hill, som ellers altid syntes at vise Drengen så megen venlig Interesse, aldrig syntes at komme i Tanke om, at han burde forhøje hans Løn.

Dette var nu imidlertid ikke Hr. Hills Fremgangsmåde, selvom han hele Tiden lagde for Dagen, at han ikke var bange for at betro Jakob stadig vigtigere Hverv.

På denne Måde sled Drengen sig gennem de tre År og opnåede i den Tid at blive langt mere betroet end Bydrenge i Almindelighed. Han havde aldrig glemt Hr. Langs Tilbud, og da han en Dag mødte ham på Gaden, tog han Mod til sig og mindede ham om, at nu var hans Tid snart udløben, hvorpå han tilføjede:

"De nævnte noget til mig om at køre Deres Vogn, Hr. Lang."

"Ja, jeg gjorde; men nu er De jo ældre og mere værd. Kom hen og besøg mig, når De har Anledning."

En Aften ikke længe derefter blev Jakob lidt tilbage på Hr. Hills Kontor, efter at de andre Bydrenge havde fået deres Løn og var gået.

"I Aften er så mine tre År udløbet," sagde han.

"Ja, det er de jo," sagde Hr. Hill og så på ham, som om han nok havde haft det i Erindring.

"Ville De kunne give mig en Anbefaling til en anden, Hr. Hill?"

"Ja, det kan jeg nok, dersom De er bestemt på at slutte hos mig."

"Jeg vidste ikke, om De ønskede, jeg skulle blive, men" han betænkte sig lidt og sagde så – "min Moder er jo Enke, og jeg synes jeg bør gøre det bedste jeg kan for hende, og Hr. Lang bad mig komme hen og besøge ham."

"Har Hr. Lang nogen Sinde givet Dem et Tilbud?"

Jakob fortalte ham, hvad Hr. Lang havde sagt for næsten to År siden.

"Hvorfor tog De så ikke Plads hos ham?" spurgte Hr. Hill.

"Fordi jeg havde lovet at blive hos Dem; men De ville vel ikke anse det for upassende, om jeg nu søgte at forbedre mine Kår en Smule, hvis det lod sig gøre?"

"Nej, aldeles ikke. Er De træt af at løbe Ærinder?"

"Jeg ville jo nok hellere køre end gå," sagde Jakob med et Smil.

"Jeg tror, Tiden er kommen, da De bør gøre noget, som er endnu bedre. De tror måske, at De i disse tre År har udført trofast Arbejde hos mig for næsten ingenting; men i så Fald tager De fejl. De har gjort noget, som var bedre end blot dette at løbe Ærinder. De har fuldført Deres Svendestykke i de Fag, Som hedder Pålidelighed og Ærlighed. Jeg kender Dem nu og ved, at De er en ligefrem og pålidelig ung Mand, og der skal nogen Tid til, før man bliver klar over det om en Person. Det er Deres Kapital, og nu burde De begynde at bringe den i Anvendelse. De må gerne tale med Hr. Lang, hvis De ønsker det; men jeg vil give Dem en Plads her på Kontoret og tilbyde Dem 3.000 Kroner i Løn det første År med Udsigt til Forhøjelse senere."

Jakob gik ikke hen til Hr. Lang, men løb jublende hjem til sin Moder.

"Du har Ret, du har Ret, Moder!" råbte han. "Nu skal du ikke mere udføre hårdt Arbejde, Moder. Nu er der Brug for mig, ser du, så hårdt Brug, at man vil betale mig en god Løn! Nu er det værste overstået."