»Jeg kunne ikke tænke mig at leve videre, hvis jeg vidste, at jeg aldrig ville blive lykkelig.« Den tankefulde unge mand, som sad over for mig, mente hvert ord, som han sagde.

Ville du ønske at leve videre, hvis du vidste, at du aldrig ville blive lykkelig?

Hvert eneste menneskehjerte har brugt tid, energi og penge for at kunne opleve lykke, og så er det som oftest blot en illusion.
Du har måske heldet med dig, når du går på jagt efter lykke, men det er ikke sikkert, at lykken findes netop der, hvor du regner med at finde den.

For nogen tid siden læste jeg om et ægtepar, som besad uhyre rigdomme.
Manden overøste sin hustru med gaver.
Han gav hende en lystyacht til mange millioner. Når hun gik ud for at købe souvenirs i en fremmed havn, kostede det ofte over 300.000 kroner. Hun havde alt, hvad man kan købe for penge.

Efter 13 års ægteskab sagde den velhavende mands hustru: »Vi har ikke haft et lykkeligt ægteskab til trods for al hans rigdom.«

For 3000 år siden skreven af de rigeste og viseste mænd, der har levet: »Hvo der stoler på sin rigdom, falder.« »Ej hjælper rigdom på vredens dag.« Ordsp. 11,28. 4.

Man kan købe næsten alt for penge, undtagen lykke.
Kong Salomo søgte lykken der, hvor mange søger efter den i dag: i denne verdens glæder - vin, kvinder og sang.
Han brugte den hebraiske nations ressourcer og gik grundigt til værks.

Salomo skrev: »Jeg kom på den tanke at kvæge mit legeme med vin, ... og slå mig på dårskab.« »Jeg samlede mig også sølv og guld, skatte fra konger og lande; jeg tog mig sangere og sangerinder og menneskens børns lyst: hustru og hustruer.« Præd. 2,3 og 8.

Salomo skrev om sine drikkegilder, sine fester, sine baller, sine koncerter og om sine overdådige teaterstykker:
»En spotter er vinen, stærk drik slår sig løs, og ingen, som raver deraf, er viis.« »Hvem har ak, og hvem har ve, hvem har kiv, og hvem har klage? Hvem har sår uden grund, hvem har sløve øjne? De, som sidder sent over vinen, som kommer for at smage den stærke drik.« Ordsp. 20,1; 23,29-30.

Salomo søgte også efter lykken i visdom og kundskab. Han udbrød: »Jeg vendte min hu til at ransage og med visdom udgranske alt, hvad der sker under himmelen.« Han tilføjede: »Jeg så alt, hvad der sker under solen.« Præd. 1,13-14.

Skriften giver denne beskrivelse af ham: »Han fremsagde 3000 tankesprog, og tallet på hans sange var 1005.«

»Salomos visdom var større end alle østerlændingenes og alle ægypternes visdom. Han var visere end alle andre, ... og hans ry nåede ud til alle folkeslag rundtom.« 1 Kong. 4,32 og 30-31.

Lad den vise mand selv fortælle, om hans store visdom og kundskab skaffede ham ægte lykke: »Thi megen visdom megen græmmelse, øget kundskab øget smerte.« Efter at alle illusionerne er bristet, udbryder han: »Det er alt sammen tomhed og jag efter vind.« Præd. 1,18 og 14.

Som ældre fandt Salomo virkelig lykken. Han fandt den, da hans samvittighed var faldet til ro, og han havde sluttet fred med Gud - da hans liv var blevet bragt i harmoni med hans skabers vilje. Salomo siger, at man finder ægte lykke på denne måde: »Salig den, der vogter på loven.« I en anden oversættelse står der: »Den, som holder loven, er lykkelig.« Ordsp. 29, 18.

Kong Salomo vidste lige så godt som du og jeg, at vi en dag vil blive dømt efter De ti Bud (Præd. 12,13-14), og at vi kun kan blive rigtig lykkelige, når vi har en god samvittighed i forholdet til Gud og vore medmennesker; når vi ved, at Kristi blod dækker over vore synder, og vi kan være forvissede om, at han har sikret vor fremtid.

»I skal basere jeres lykke på jeres håb i Kristus,« siger Paulus. (Phillips oversættelse af Rom. 12,12.) »Saligt det folk, hvis Gud er Herren.« Sl. 144,15.

Denne glæde, denne lykke kan blive din!