Til Forsiden
VIDNESBYRD  OM  GUDS  KÆRLIGHED

Da jeg var i Indien, traf jeg Jadhav. Han var en forhærdet forbryder. Han havde terroriseret hele den landsby, hvor han boede. I et raserianfald dolkede han en mand, så han døde. Jeg traf ham nogen tid efter arrestationen. Da lignede han ikke en tyv eller morder. Han var en stille, beskeden mand og så fredelig ud.

Jadhav havde taget imod Kristus, og der var sket et nådens mirakel. Nåden havde forvandlet en morder.

For nogle år siden holdt jeg evangeliske møder i straffekolonien Fransk Guiana. Der traf jeg mange frigivne fanger. De havde afsonet deres straf, men skulle blive i kolonien en vis tid, inden de rejste hjem til deres land. Nogle af disse stakkels mennesker kom til møde aften efter aften. Der foregik en fuldstændig forvandling med dem, der tog imod Kristus. Dette var et vidnesbyrd om, at den værste synder, som måske har begået mord, tyveri, forræderi eller været brandstifter, kan blive forvandlet ved Guds nåde.

I Nyasaland traf jeg mange spedalske, som i deres store nød henvendte sig til Gud om hjælp og helbredelse. Jeg havde den dybeste medlidenhed med disse stakkels mennesker. Nogle af dem manglede tæer og fingre, kinderne var opsvulmede og øjnene blodskudte. Men Frelseren elsker disse mennesker lige så højt som alle andre. Hvis de havde været de eneste mennesker, som behøvede frelse, ville Jesus have været villig til at bære korset for deres skyld, så de kunne få evigt liv.

I Sydafrika traf jeg en kvinde, som var blevet reddet fra en tilsyneladende håbløs form for narkomani. Gud havde løftet hende op af dette levende helvede og gjort hende ti I et respekteret, nyttigt medlem af samfundet. Hun var blevet fuldstændig forvandlet. Her så jeg et eksempel på, hvad Guds kraft og nåde kan gøre for at frelse mennesker, som er blevet slavebundet af dårlige vaner.

Men der er måske noget, som er af større interesse. I årenes løb har jeg også truffet mange mennesker, som er blevet kureret for hidsighed, en skarp tunge, for at lyve, snyde, hade, bedrive hor, bande og andre former for ondskab.

Hvor er det nogle velsignede ord, der står i Det nye Testamente: »Derfor kan han også helt og fuldt frelse dem, som kommer til Gud ved ham, fordi han altid lever, så han kan gå i forbøn for dem.« Hebr. 7,25. Du kan altså betragte det som en kendsgerning, at uanset hvilket behov du har i dag, er der håb for dig i Kristus. Hvis vi tager imod hans hjælp, er intet umuligt.