Åb.1,16 I sin højre hånd holdt han syv stjerner, og ud af hans mund stod et skarpt, tveægget sværd, og hans udseende var, som når solen stråler i al sin styrke.

 1..  I sin højre hånd
 2..  holdt han syv stjerner,
 3..  og ud af hans mund stod et skarpt, tveægget sværd,
 4..  og hans udseende var, som når solen stråler i al sin styrke.

vis din underfulde troskab! Med din højre hånd frelser du dem, der søger tilflugt for deres modstandere. Sl 17,7.
Syng en ny sang for Herren, for han har udført undere; hans højre hånd og hellige arm har skaffet ham sejr. Sl 98,1.
Selv om jeg vandrer i trængsler, holder du mig i live trods mine fjenders had; du rækker din hånd ud, og din højre hånd frelser mig; Sl 138,7.
Det var min hånd, der grundlagde jorden, min højre hånd spændte himlen ud; kalder jeg på dem, står de der alle sammen. Es 48,13.
Jesus svarede ham: "Du sagde det selv. Men jeg siger jer: Herefter skal I se Menneskesønnen sidde ved den Almægtiges højre hånd og komme på himlens skyer." Matt 26,64.
Da Herren Jesus havde talt til dem, blev han taget op til himlen, og han satte sig ved Guds højre hånd. Mark 16,19.

For en del år siden boede min kone og jeg i Afrika, her fortalte nogle af de indfødte at den højere hånd var den rene hånd, den man spiste med, den man brugte til gode og vigtige ting, som f.eks. at give en anden en gave med, som man ønskede skulle blive til glæde og velsignelse for vedkommende. Den venstre hånd var den urene hånd, det var den man tørrede sig med bag i, efter et toiletbesøg, man havde ikke toiletpapir ligesom vi har det, men brugte en lille tot græs eller kun fignerne og da det ofte var sparsomt med vand, blev denne hånd sjældent vasket ordentlig ren.

At give en anden person en gave med venstre hånd betød at man ønskede, at denne gave skulle blive til ulykke og forbandelse for vedkommende.

I Bibelen er der også forskel på højere og venstre hånd, er der også forskel på højere og venstre hånd, prøv f.eks. at læse følgende vers

I dens højre hånd er et langt liv, i dens venstre er rigdom og ære; Ordsp 3,16.
Hans venstre hånd er under mit hoved, hans højre omfavner mig. Højs 2,6.
Når du giver almisse, må din venstre hånd ikke vide, hvad din højre gør, Matt 6,3.

 Tilbage til menuen

"Dette siger han, som holder de syv stjerner i sin højre hånd." Disse ord siges til dem, der underviser Guds menighed, og som han har pålagt et tungt ansvar. Den højnende indflydelse, som skulle være så mærkbar i menigheden, er betroet ordets forkyndere, som skulle formidle Kristi dyrebare kærlighed. Han hersker over himmelens stjerner Han fylder dem med lys. Han styrer deres gang og leder dem i deres bevægelser. Hvis han ikke gjorde det, ville de snart være faldende stjerner. Således er det også med ordets forkyndere. De er kun redskaber i hans hånd, og alt det gode, de udretter sker ved hans magt. Hans lys skal skinne gennem dem. Frelseren er deres kraftkilde. Hvis de henvender sig til ham, som han henvendte sig til sin Fader vil de gøre hans gerning. Når de gør sig afhængige af Gud, vil hans stråleglans genspejles ved dem.
 Tilbage til menuen

I Bibelen er der i alt 6 steder, hvor der er tale om et tveægget sværd.

 Dom 3,16 + Sl 149,6 + Åb1,16 og 2,12

Det tveæggede sværd vi her i denne forbindelse er interesseret i kan ikke være den type af sværd der er omtalt i de to første henvisninger.

I Åb 2,12 er det Jesu måde at præsentere sig selv på over for de der tilhørere denne menighed. "Dette siger han, som har det skarpe tveæggede sværd".
Med disse ord henviser han til Åb 1,16 og dermed på en måde, som ingen kan være i tvivl om, til at det er Jesus der her taler.

Da det er Åb 1,16 vi ser på er der kun Ordsp 5,4 og Heb 4,12 tilbage. I disse to vers får vi et ret godt billede af, hvad det er der er tale om, - hvad det er, det tveæggede sværd i Jesus mund er et symbol - et billede på, nemlig Guds ord.

men hun ender med at blive bitter som malurt, skarp som et tveægget sværd. Ordsp 5,4.
For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger. Hebr 4,12.

Personer der virkeligt i dybden har studeret Guds ord, har gang på gang erfaret, at det virkelig trænger igennem og skiller det falske fra det sande.

Det tveæggede sværd var et af de mest frygtede våben. Det kunne hugge til begge sider, og både op og ned, ingen kunne føle sig sikker over for en person der havde og forstod at bruge et tveægget sværd.
På samme måde er det med Guds ord, Farisæerne og de skriftkloge måtte gang på gang erfare dette. Guds ord skær begge veje.

Guds ord er fyldt med løfter og velsignelser. Millioner af kristne elsker, at læse om disse løfter og velsignelser. Vi taler daglig om alt det Gud har lovet os og alle de fantastiske velsignelser han giver os. Det er alt sammen rigtig og godt.
MEN dette er kun den ene side af sværdet, den anden side er vi meget tilbøjelige til at glemme. Den taler vi helst ikke om. En prædikant kan hurtig blive populær og meget afholdt ved KUN at bruge den ene side af sværdet. Men der er også en anden side og det er måske den vigtigste.
Konsekvenserne og betingelserne.

Der er ingen løfter uden betingelser. Ønsker du Guds rige velsignelser, er der nogle betingelser du må og skal opfylde.
Frelsen er IKKE givet på en blankocheck, der er betingelser, som skal opfyldes.
Hvor længe er det siden, at du har hørt en prædiken, hvor den anden sige af sværdet betingelserne blev nævnt?
Hvorfor tror du at de fleste prædikanter kun bruger den ene side. - Og kun fortæller om Guds mange velsignelser og løfter?
Det er det vi alle ønsker at høre, det er det der lyder som en sød musik i vore ører. Begynder han - prædikanten, at sige blot en lille smule om, at der er betingelser, som skal opfyldes for at få del i alle Guds løfter og velsignelser, så er det som om den gode og dejlige prædiken pludselig bliver til noget der ikke er særlig behagelig at høre på, i hvert fald ikke for dem der kun er kristne af navn.

Det var denne anden sige af sværdet der var årsag til ypperstepræsterne, farisæerne og de skriftkloges had til Jesus.
Det er også derfor, at Guds folk vil blive hadet og forfulgt af alle de der kun ønsker at modtage, men ikke at give. Konsekvenserne er også en del af denne side af det tveæggede sværd.
Vi vil gerne tilhøre Guds store familie og nyde godt af det dejlige kristne samvær der er i de fleste menigheder, men når vi skal til at yde en tjeneste, når der kræves at vi gør en aktiv indsats er der mange af os som ikke ønsker at være med.
Jesus sagde:
Den, der siger: "Jeg kender ham," men ikke holder hans bud, er en løgner, og sandheden er ikke i ham; 1Joh 2,4
Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved over for min fader, som er i himlene. Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil jeg også fornægte over for min fader, som er i himlene.
Matt 10,32-33

Dette er kun to af de mange steder, hvor der er tale om den anden side af sværdet, den side vi næsten altid glemmer.
Ved at glemme denne side af sværdet, bliver det budskab der lyder så smukt i vore ører, til et falsk budskab. Mange glemmer at det har konsekvenser, at antage eller at afvise en lære. Mange mener ikke, at det har nogen betydning om det var den ene eller den anden dag, at Jesus blev korsfæstet. Grundlaget for torien om onsdags - korsfæstelsen er, at man ikke ønsker Jesus som Messias, man ønsker, at gøre Jesus til en utroværdig person.

Hvilken dag blev Jesus korsfæstet?

Lad mig nævne endnu en ting, som kun nogle få er klar over. Ændringen af kalenderen. Jesus opstod i følge Guds ord, på den første dag i ugen.

Da Jesus var opstået tidligt om morgenen den første dag i ugen, viste han sig først for Maria Magdalene, som han havde drevet syv dæmoner ud af. Mark 16,9.

Den kalender vi har i dag har mandag, som den første dag i ugen!
Dette er i modstrid med min kristne tro, hvad med din?
Skærere det tveæggede sværd for dybt?

Ændringen af kalenderen.

Lad mig tage endnu et eksempel på, hvordan Guds ord som et tveægget sværd, skærere igennem og går helt ind til marven

For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger. Hebr 4,12.

For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Joh 3,16.

Hvor ofte har du tænkt på eller bemærket, at der også i dette vers (Joh 3,16) er en betingelse?
I hvor mange af de tusind af prædikener der i tidens løb er blevet holdt over dette vers, tror du at der er blevet gjort opmærksom på, at der er en betingelse, som SKAL opfyldes, for at løftet om evigt liv kan blive en realitet. Endnu færre har fortalt om den tro der er tale om i dette vers.

Den tro der kan frelse!

Der er tider, hvor revsende og straffende ord er nødvendige. De, der ikke går på den rette vej, må vækkes op, så de kan se faren derved. Der må lyde et budskab, som kan vække dem fra den døsighed der omtåger deres sanser. En moralsk fornyelse må finde sted, ellers vil sjæle omkomme i deres synder. Lad sandhedens budskab trænge sig ind i hjertet ligesom et skarpt tveægget sværd. Kom med formaninger der kan vække de ligegyldige og lede uforstandige mennesker med et omflakkende sind tilbage til Gud.
Folks opmærksomhed må fanges. Vort budskab er en duft af liv til liv eller af død til død. Sjæles skæbne ligger i vægtskålen. Store skarer opholder sig i afgørelsens dal. Der bør høres en stemme, der råber: "Er Herren Gud, så hold eder til ham, og er Ba'al Gud, så hold eder til ham" 1Kong 18,21.7T 155

Satans anslag mod sandhedens forkyndere vil tiltage i bitterhed og heftighed til tidens ende. Ligesom præsterne og rådsherrerne på Kristi tid opirrede folket imod ham, således vil nutidens religiøse ledere vække hadets og fordommens ånd imod sandhedens ord. Menneskene vil blive ophidset til voldshandlinger og modstand, noget de aldrig ville have tænkt på, medmindre de var blevet opflammet af såkaldte Kristnes bitre had mod Guds sandheder.
Hvorledes skal budskabets forkyndere forholde sig under sådanne omstændigheder? De har det uforanderlige, evige ord, og de bør lægge den kendsgerning for dagen, at de har sandheden, som den er i Jesus. Deres ord må ikke være heftige og skarpe. Men ideres fremstilling af sandheden må de vise, at de har Kristi kærlighed, ydmyghed og sagtmodighed. Gør Sandheden indtryksfuld; thi Guds ord er skarpere end noget tveægget sværd, og det vil gennemtrænge sjælen. De, som ved, at de har sandheden, må ikke ved barske ord eller skarpe udtalelser give Satan den ringeste ældning til at mistyde den ånd, der besjæler dem.
Du har uden tvivl læst om Luthers kamp for sandheden, men jeg synes alligevel at vi skal have nogle få ord med om dette. 9T 239

Men Guds Ord var ikke det Våben, som Rom ønskede at benytte. Det var netop det, de ikke ønskede bragt frem i Lyset; thi de vidste, at de Sandheder, som det indeholder, ikke alene ville fordømme deres uretfærdige Fremgangsmåde, men ville tillige åbenbare deres hovmodige Anmasselser. Det eneste Våben, som de kunde bruge med Held, var Fængsler, Pinsler og Død. Ikke længe efter blev Luther indkaldt til at møde i Rom for at besvare de Beskyldninger, der var fremlagt imod ham for den pavelige Domstol. Denne Indkaldelse fyldte Luthers Venner med Skræk. De kendte godt den Fare, som truede ham i hin fordærvede Stad. AT 260/83

Luthers lærdomme tildrog sig opmærksomhed fra tænkende sjæle i hele Tyskland. Fra hans prædikener og skrifter udgik der stråler af lys, som vækkede og oplyste tusinder af mennesker. En levende tro trådte i stedet for den døde formalisme, som så længe havde præget kirken. For hver dag mistede folket tilliden til romerkirkens overtroiske forestillinger. Fordommenes skranker faldt sammen. Guds ord, hvorved Luther prøvede enhver læresætning og ethvert krav, var som et tveægget sværd, der skar sig ind i folkets hjerte. Alle vegne vågnede der et ønske om åndelig fremgang. Alle vegne var der en sådan hunger og tørst efter retfærdighed, som man i lange tider ikke havde kendt, Folkets øjne, som så længe havde været rettet mod menneskelige ritualer og jordiske mellemmænd, vendte sig nu i tro til Kristus og ham korsfæstet.KMKOS 77/2

Guds tjenere har det mest alvorlige og hellige værk at udføre i vor verden. Enden er nær. Sandhedens budskab må ud. Som trofaste hyrder for flokken må Guds tjenere fremholde et klart og skarpt vidnesbyrd. Sandheden må ikke forvanskes på nogen måde. Guddommelig nåde leder aldrig bort fra barmhjertighed og Guds kærlighed. Det er Satans magt som gør det. Når Jesus talte, var hans budskab som et skarpt, tveægget sværd som trængte ind i folks samvittighed, og som åbenbarede deres inderste tanker. Det arbejde Kristus udførte, skal hans trofaste budbærere også gøre. I enkelhed, renhed og med den strengeste retskaffenhed skal de forkynde Ordet. De som arbejder i ord og lære, må være trofaste i det som er pålagt dem. De skal våge over mennesker som de der skal aflægge regnskab. De må aldrig tildække et "så siger Herren" med menneskelig visdoms forlokkende ord. På den måde ødelægger de dets levende kraft og gør det svagt og kraftesløst, sådan at det svigter når det gælder om at overbevise om synd. Ethvert ord som tales under ledelse af Den Hellige Ånd, vil være fuldt af den dybeste omsorg for menneskers frelse. MS 14/01
 

 Tilbage til menuen

Årsagen til, at Jesu udseende var som, at se op imod den stærkeste middagssol, er den at han, Jesus lever i sin Himmelske faders nærhed. Da Moses kom ned fra Sinajs bjerg efter at Gud havde givet ham de to stentavler lyste, strålede Moses ansigt, fordi han havde været sammen med Gud.
 2 Mos 34,29-30

Jo nærmere vi i dag kommer Kristus Jesus og lever i hans nærhed, jo mere vil vort udseende, vort liv, vore tanker, vor tale jo   kommer til at lyse og på denne måde ligesom et fyrtårn vise vej til det himmelske hjem.

Grib frelsens hjelm og Åndens sværd, som er Guds ord. Under stadig bøn og anråbelse skal I altid bede i Ånden og holde jer vågne til det og altid være udholdende i forbøn for alle de hellige - også for mig, om at jeg, når jeg åbner min mund, må få ord til frimodigt at gøre evangeliets hemmelighed kendt, det som jeg i lænker er sendebud for. Bed om, at jeg ved evangeliet må få frimodighed til at tale, som jeg skal. Ef 6,17-20.

 Tilbage til menuen

Ehud lavede sig et tveægget sværd, en gomed langt, og spændte det om lænden på højre side under sine klæder. Dom 3,16.
Fra deres struber lyder hyldest til Gud, i deres hænder har de tveæggede sværd, Sl 149,6.
I sin højre hånd holdt han syv stjerner, og ud af hans mund stod et skarpt, tveægget sværd, og hans udseende var, som når solen stråler i al sin styrke. Åb 1,16.
Og skriv til englen for menigheden i Pergamon: Dette siger han, som har det skarpe tveæggede sværd: Åb 2,12.

 Tilbage til teksten

Da Moses kom ned fra Sinajs bjerg, havde han Vidnesbyrdets to tavler i hånden, da han gik ned fra bjerget. Moses vidste ikke selv, at det strålede fra hans ansigt, fordi Herren havde talt med ham; men Aron og alle israelitterne så, at det strålede fra hans ansigt, og de blev bange for at komme ham nær. 2 Mos 34,29-30.

 Tilbage til teksten