Til Forsiden
KOMMENTARER TIL ÅB. 1, 1

Åb.1,1 Jesu Kristi åbenbaring, som Gud gav ham for at vise sine tjenere, hvad der snart skal ske, og som han kundgjorde og sendte med sin engel til sin tjener Johannes, 

Da det er meget vanskeligt, at holde rede på, hvem Gud, han, sine tjenere, han og sin engel er, har vi forsøgt, at gøre det lettere forståeligt ved at indsætte personernes navne i teksten.
Åb.1,1 Jesu Kristi åbenbaring, som Gud (Faderen) gav ham (Jesus) for at vise sine (Jesu) tjenere, hvad der snart skal ske, og som han (Jesus) kundgjorde og sendte med sin engel (Gabriel) til sin tjener Johannes,
I den efterfølgende gennemgang af verset vil vi komme meget mere ind på dette.


(1) Jesu Kristi åbenbaring,
(2) som Gud
(3) gav ham
(4) for at vise
(5) sine tjenere,
(6) hvad der snart skal ske,
(7) og som han kundgjorde
(8) og sendte med sin engel
(9) til sin tjener Johannes


1... Jesu Kristi åbenbaring
Hvad betyder det, at det er Jesu Kristi åbenbaring?
Jesu Kristi åbenbaring, ER først og fremmest en åbenbaring AF Jesus Kristus, det vil sige at det er Jesus der her i Åbenbaringens bog bliver åbenbaret på en måde, som er helt enestående.
MEN, det er også en åbenbarelse af, hvad der skal ske, og af kampen mellem dem der vælger at følge Herren og dem der vælger verden.

Ingen af Bibelens bøger åbenbarer så meget om Jesu gerning for at frelse denne jords syndige beboere, som Åbenbaringens bog gør.
# I kapitel 2 og 3 åbenbares han som den der har et meget nært og personligt forhold til alle sine menigheder her på jorden.
# I kapitel 4 og 5 åbenbares han som lammet det slagtede. Hvad din og min frelse har kostet kan man først rigtigt begynde, at forstå når man har sammenlignet versene i kapitel 4 og 5 med versene i de andre af Bibelens bøger, hvor der også er tale om dette offer.
# Kapitel 6,7,8,9,10 og 11 fortæller om dommen over de levende. Om Jesu gerning som ypperstepræst i den himmelske helligdom, om beseglingen og om hvordan han, Jesus, til sidst lige før han forlader det aller-helligste vil bruge naturens kræfter for at vække jordens befolkning og for at vise hvem der er den sande Gud.
# I kapitel 12 bliver vi ført tilbage til himmelen, hvor det begyndte med et oprør blandt de der stod Jesus nærmest. Men kapitel 12 fortæller også om Jesu sejr og om hvordan han vil bevare sine trofaste til det sidste.
# Kapitel 14 indeholder den alvorligste advarsel der nogen sinde er givet til denne jords befolkning, om IKKE at tilbede Satan eller en af hans stedfortrædere. Kapitel 14 fortæller også om konsekvenserne ved at vælge en anden Gud end ham der har skabt himmelen og jorden. I kapitel 14 kan vi også læse om dem der på grund af troen og livet med Jesus, sejrer, i denne den sidste kamp.
# I Kapitel 15 er det den lille, men meget specielle skare på 144.000 personer der, som de eneste kommer til at gennemleve tiden uden mellemmand. Den tid hvor Satan får lov, at gøre sine sidste desperate forsøg på at få blot en eneste fra denne lille trofaste skare til at forbande Gud eller til at tvivle på Guds kærlighed og det offer Jesus gav på Golgata.
Ligesom det var tilfældet med Job, hvor Satan fik lov til at gøre ALT, undtagen at tage hans - Jobs liv, således vil Satan også få lov til at prøve og friste denne skare på 144.000. Dette vil ske på et tidspunkt hvor der ikke mere er nogen mellemmand i den himmelske helligdom.
# Kapitel 19 er en beskrivelse af Jesu komme, som Kongernes Konge.
# Åbenbaringens bog afsluttes i kapitel 21 og 22 med Jesu forsikring om, at jorden vil blive renset for alt det som ikke er i harmoni med den plan Gud havde da han skabte jorden, og at han vil skabe en ny Himmel og en ny jord, hvor han i evighedernes evigheder vil bo sammen med dem der har valgt at tjene ham.

Derfor er det ALTafgørende for DIN frelse, at du vælger Jesus!

*** Men hvis det er jer imod at dyrke Herren, så vælg i dag, om I vil dyrke de guder, jeres fædre dyrkede på den anden side af floden, eller amoritternes guder, i hvis land I bor. Jeg og mit hus vil tjene Herren." Jos. 24,15.
*** Da trådte Elias frem for hele folket og sagde: "Hvor længe vil I halte til begge sider? Hvis det er Herren, der er Gud, så følg ham; hvis det er Ba'al, så følg ham!" Men folket svarede ham ikke et ord. 1 Kong. 18,21.
*** Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon. Matt. 6,24.
*** Var I af verden, ville verden elske jer som sit eget; nu er I ikke af verden, men jeg har udvalgt jer af verden, derfor hader verden jer. Joh. 15,19.

Hvad betyder det, at det var en åbenbaring?
En åbenbaring er ikke noget hemmeligt eller noget mystiskt.
En åbenbaring kan sammenlignes med en drøm eller et syn.
I Bibelen kan vi finde flere eksempler på dette.

*** Mens han tænkte på dette, se, da viste Herrens engel sig for ham i en drøm og sagde: "Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru; for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden. Matt. 1,20.
*** Da han kom ud, kunne han ikke sige noget til dem, og de forstod, at han havde haft et syn i templet; han måtte gøre tegn til dem og var og blev stum. Luk. 1,22.

En åbenbaring er noget Gud åbenbarer for dem der tjener ham, for at de kan vide hvad der vil ske i fremtiden.

*** Nej, Gud Herren gør ikke noget, førend han har åbenbaret sine planer for sine tjenere, profeterne. Am. 3,7.

>>> Tilbage til menuen.


2... Hvem er den Gud, der kan åbenbare fremtiden?
Er det Herren Faderen?
Er det Jesus?
Eller er det en hel anden der her er tale om?
Af teksten "Jesu Kristi åbenbaring, som Gud gav ham" fremgår det meget klart, at det IKKE er Jesus der her er omtalt som Gud.
Hvem er det så?
Er det Faderen eller er det en helt anden Gud?
Den eneste måde vi kan være helt sikre på, at få dette spørgsmål besvaret på, er ved at se hvad Bibelen - Guds ord, siger om dette.

*** Men der er en Gud i himlen, som kan åbenbare hemmeligheder, og han har meddelt kong Nebukadnesar det, som skal ske ved dagenes ende. Sådan var din drøm og de syner, der gik gennem dit hoved, da du lå på dit leje. Dan. 2,28

*** 9 Husk, hvad der skete tidligere, for længe siden! For jeg er Gud, der er ingen anden, jeg er Gud, der er ingen som jeg.
10 Fra begyndelsen har jeg forkyndt fremtiden, i fortiden det, der endnu ikke var sket. Nu siger jeg: Min beslutning står fast, alt det, jeg vil, gør jeg. Es. 46,9 og 10

Bibelen har med disse to skriftsteder gjort det helt klart, at det er Herren, himlens Gud, der her er tale om, da han er den eneste der ved, hvad der vil ske i fremtiden.

>>> Tilbage til menuen.


3... Hvem er den HAM der er tale om Her i verset?
Er det Johannes eller er det Jesus Kristus?
Faderen, Herren, kan det jo ikke være, da det, som vi har set er ham der giver åbenbaringen.
Svaret er på en måde allerede givet her i verset "Jesu Kristi åbenbaring, som Gud gav HAM."
Ham, er Jesus Kristus!
Det var Gud, som gav Jesus denne åbenbaring, for at han, Jesus, gennem sin engel kunne kundgøre sin tjener Johannes denne åbenbaring.
Det betyder, at det ikke er menneskelige teorier eller fantasifulde forestillinger om, hvad der vil ske, i den sidste tid, der her er tale om, men det er det, som Herren har åbenbaret.

>>> Tilbage til menuen.


4.. For at vise.
At vise noget betyder, at det er noget, en anden eller andre skal SE.
I Det Nye Testamente er det samme græske ord for vise brugt flere steder Matt. 4,8 og Joh. 20,20 er et par af dem. Når der siges, at det er noget der bliver vist, det vil sige, når det er noget en anden ser, så er det ikke blot noget vedkommende fortæller, men "at vise" således som det er omtalt her i Åb 1,1 betyder, at der er synlige og bogstavelige illustrationer og billeder med i det der bliver vist. Dette betyder dog IKKE, at det er noget uvirkeligt eller noget mystisk noget, snarere tværtimod.

>>> Tilbage til menuen.


5... Hvem er Guds - Jesu tjenere?
Guds tjenere, er dem der helt og fuldt har overgivet sig til Herren og antaget Jesus Kristus, som deres personlige frelser.
Lad os se et par eksempler fra Bibelen på dette.

*** "Gå hen og sig til min tjener David: Dette siger Herren: Skulle du bygge mig et hus at bo i? 2 Sam. 7,5.
*** Herren spurgte ham: "Lagde du mærke til min tjener Job? Hans lige findes ikke på hele jorden; han er en retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand, der holder sig fra det, der er ondt." Job. 1,8.

Det vi skal lægge mærke til her er, at det IKKE er et menneske, som kalder et andet menneske for Guds tjener, men Herren der kommer med denne udtalelse.
I en tid hvor titler har en meget stor betydning er det værd, at huske på, at dette, at en person, af Gud, blive kaldt Guds tjener, er den højeste titel et menneske kan opnå.

En meget interessant ting du bør lægge mærke til er, at tjenere er i flertal. Johannes, som denne åbenbaring blev givet til for at han kunne nedskrive det således at andre, feks. vi kan læse og studere det, var kun EN tjener (se punkt 9). At der har er tale om at Jesus Kristus skal vise det til sine TJENERE, altså til flere end Johannes.
Dette betyder, at det KUN er Guds tjenere der kan forstå Åbenbaringens bog.

*** Mange skal blive lutret, renset og prøvet. De ugudelige handler ugudeligt og forstår intet, men de indsigtsfulde forstår. Dan. 12,10.

En af hovedårsagerne til, at det kun er Guds tjenere der kan forstå Åbenbaringens bog er den, at de ikke er kloge i egne tanker og at de ikke tyr til denne verdens vismænd, historikere eller andre verdsligt vise, MEN ene og alene bruger Bibelen.

*** Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud, som giver alle rundhåndet og uden bebrejdelser, og så vil han få den. Jak. 1,5
*** ja, hvis du råber på indsigt og løfter din røst efter forstandighed, hvis du leder efter den som efter sølv, søger efter den som efter skatte, da forstår du, hvad det er at frygte Herren, da opnår du kundskab om Gud. For Herren giver visdom, fra hans mund kommer kundskab og forstandighed; Ordsp 2,3-6.

>>> Tilbage til menuen.


6... Hvad der snart skal ske, - hvordan skal det forstås?
Ingen af os ved hvor længe vi har igen, ingen af os ved hvornår vi skal frem for Guds domstol, derfor er det af frelsesbetydning at vi altid, - hele tiden er rede.

*** Våg derfor, for I ved ikke, hvad dag jeres Herre kommer. Men det ved I, at vidste husets herre, i hvilken nattevagt tyven kommer, ville han våge og forhindre, at nogen brød ind i hans hus. Derfor skal I også være rede, for Menneskesønnen kommer i den time, I ikke venter det. Matt. 24,42-44.
*** Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen. Matt. 25,13.
*** Tag jer i agt, hold jer vågne! For I ved ikke, hvornår tiden er inde. Det er ligesom med en mand, der skulle rejse til udlandet; han forlod sit hus og gav sine tjenere fuldmagt, hver enkelt sin opgave, og dørvogteren pålagde han at våge. Våg derfor, for I ved ikke, hvornår husets herre kommer, om det bliver om aftenen eller ved midnat eller ved hanegal eller ved daggry; lad ham ikke finde jer sovende, når han pludselig kommer. Mark. 13,33-36.

Da der i den gamle oversættelse (1948) står "hvad der skal ske i en hast" har det skabt nogen tvivl om forståelsen, da der jo er en meget stor forskel på om det skal ske i en hast eller det snart skal ske.
Vi har derfor undersøgt hvad der står i den græske grundtekst og her er der brugt et ord som kan betyde både snart og hurtigt eller i hast. Yderligere undersøgelser og sammenligninger med det samme ord brugt andre steder, leder til den konklusion, at betydningen må være, at de ting der er talt om i Åbenbaringens bog kan ske når som helst, snart og når de begivenheder der er omtalt først begynder at ske, vil de alle sammen ske meget hurtigt efter hinanden, i en hast.

>>> Tilbage til menuen.


7... Og som HAN kundgjorde
HAN, henviser til Jesus, da det er ham, Jesus, som sender sin engel til Johannes.
Hvad betyder det at kundgøre noget?
I Bibelen er ordene kundgøre og kundgjorde brugt i forbindelse med at Herren fortæller eller oplyser om nogle af de meget vigtige ting, som vedrører vor frelse. Feks. loven, - det der sker i verden i dag, - det der skal - vil ske i meget nær fremtid og lignende ting.
2Mos 18,20 + 5Mos 5,31 + 14,13 + 1Sam 9,27 + Sl 105,1 + Es 19,12 + Kol 1,27 for at se nogle af de steder i Bibelen, hvor ordene er brugt.

>>> Tilbage til menuen.


8... Hvem var den engel, som Herren sendte til Johannes?
Når Herren har et budskab af stor vigtighed for sit folk, er det englen Gabriel der bliver sendt.
Lad os også se nogle steder, hvor dette er omtalt.

*** Da svarede englen ham: "Jeg er Gabriel, som står for Guds ansigt, og jeg er sendt for at tale til dig og bringe dig dette glædelige budskab. Luk. 1,19
*** Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, Luk. 1,26.
*** og jeg hørte en menneskestemme råbe over Ulaj: "Gabriel, forklar ham synet!" Dan. 8,16

Nogle mener, at den engel der her er tale om er Kristus, men en sammenligning med andre steder hvor der er tale om den samme engel viser klart at det ikke er Kristus.

*** Og englen sagde til mig: "Skriv: Salige er de, der er indbudt til Lammets bryllupsfest." Og den sagde til mig: "Det er Guds sande ord." Jeg faldt ned for dens fødder for at tilbede den, men den sagde: "Nej! Jeg er kun tjener som du og dine brødre, der holder fast ved Jesu vidnesbyrd. Gud skal du tilbede." For Jesu vidnesbyrd er profetiens ånd. Åb. 19,9-10.
*** Det er mig, Johannes, som har hørt og set dette. Og da jeg havde hørt og set det, faldt jeg ned for fødderne af den engel, som havde vist mig dette, for at tilbede den. Men englen sagde til mig: "Nej! Jeg er kun tjener som du og dine brødre, profeterne, og som de, der holder fast ved ordene i denne bog. Gud skal du tilbede." Åb. 22,8-9.

Den gamle 1948 oversættelse, har desværre et ord med, der har medført mange fejlfortolkninger af Åbenbaringens bog.
"Og han sendte bud ved sin engel og gav det til kende i billeder for sin tjener Johannes,"

Ordet billeder er af mange blevet fortolket på den måde, at det der er omtalt i Åbenbaringens bog ikke er noget virkeligt, men et billede eller et symbol på noget uvirkeligt og mystisk noget. I den nye oversættelse har man brugt ordet vise, hvilket ikke helt har den samme "mystiske og uvirkelige" betydning.

MEN
Er billeder da noget mystiskt og uforståeligt noget?
Er det ikke således, at de fleste af os, bedre kan forstå det vi kan se på et billede end det vi blot har læst eller hørt om?
Er det ikke således, at et billede ofte siger mere en tusinde ord?
Hvordan tror du, et hus ville komme til at se ud, hvis håndværkerne KUN fik en beskrivelse i ord om husets konstruktion og indretning, ingen tegninger eller illustrationer.
Hvor mange timer ville du tilbringe foran fjernsynet, hvis det kun var tekster? Ingen billeder.
Alle vegne bruges der billeder for bedre at forklare ting - for bedre at kunne give den rigtige fremstilling af tingen. Det var netop derfor, at Jesus gennem sin engel viste Johanneshvad der skulle ske, det vil sige viste ham det i billeder - for at det skulle være mere forståeligt for os.
Hvorfor?
Fordi det er den bog i hele Bibelen der indeholder det vigtigste budskab!
Fordi det er den bog i hele Bibelen der indeholder den mest alvorlige advarsel.

Fordi det er den bog i hele Bibelen der mere end nogen anden bog fremholder Jesus, som var og er Frelseren og det uendeligt store offer på Golgata! (Dette kommer vi ind på i 4 og 5 kapitel.)
Fordi det er den bog i hele Bibelen der fortæller mere end nogen anden bog om tiden EFTER Jesu synlige komme!
Og fordi det er den bog i hele Bibelen der fortæller mest, om den tid vi nu - i dag lever i her på Jorden!

>>> Tilbage til menuen.


9... Hvem er den, Jesu tjener, Johannes, som får disse ting åbenbaret?
Den Johannes der her er omtalt, er efter manges mening den samme, som skrev Johannes Evangeliet og dermed den discipel, som Jesus elskede. (Joh 13,23)
At det er Johannes, som Jesus her omtaler som sin tjener kan der ikke være nogen tvivl om. Johannes havde lige fra sin kaldelse til Jesu død på korset (Matt 24,21-22 og Joh 19,26-27) været en af Jesu meget trofaste tjenere. (Matt 17,1 + Mark 5,37 + Luk 22,8)

>>> Tilbage til menuen.



Se mere om dette emne og mange, mange andre meget interessante kristne emner. Også emner du normalt ikke hører om på
  www.bibel-skolen.com



















Du skal indskærpe dem forordningerne og lovene og kundgøre dem den vej, de skal følge, og hvad de skal gøre. 2 Mos 18,20.
Selv skal du blive her hos mig, så vil jeg kundgøre dig alle de befalinger og de love og retsregler, du skal lære dem; dem skal de følge i det land, jeg vil give dem i eje." 5 Mos 5,31.
glenten, de forskellige falkearter 5 Mos 14,13.
Da de kom til udkanten af byen, sagde Samuel til Saul: "Giv karlen besked om at gå i forvejen, og bliv her selv et øjeblik, så vil jeg kundgøre dig, hvad Gud har sagt." 1 Sam 9,27.
Halleluja. Tak Herren, påkald hans navn! Kundgør hans gerninger for folkene! Sl 105,1.
Hvor er nu dine vismænd? Lad dem fortælle og kundgøre dig, hvad Hærskarers Herre har besluttet mod Egypten. Es 19,12.
for dem ville Gud kundgøre, hvor rig på herlighed for hedningerne denne hemmelighed er: Kristus i jer, herlighedens håb. Kol 1,27.

  Tilbage til teksten





















En af hans disciple, den som Jesus elskede, sad til bords lige ved siden af Jesus. Joh 13,23.

  Tilbage til teksten















For da skal der være en stor trængselstid, som der ikke har været magen til fra verdens begyndelse indtil nu og heller aldrig vil komme. Og hvis de dage ikke afkortedes, blev intet menneske frelst; men for de udvalgtes skyld vil de dage blive afkortet. Matt 24,21-22.

Da Jesus så sin mor og ved siden af hende den discipel, han elskede, sagde han til sin mor: "Kvinde, dér er din søn." Derpå sagde han til disciplen: "Dér er din mor." Fra den time tog disciplen hende hjem til sig. Joh 19,26-27.

  Tilbage til teksten














Seks dage efter tog Jesus Peter og Jakob og hans bror Johannes med sig og førte dem op på et højt bjerg, hvor de var alene. Matt 17,1.
Og han tillod ikke andre end Peter og Jakob og Johannes, Jakobs bror, at følge med. Mark 5,37.
Og Jesus sendte Peter og Johannes af sted og sagde: "Gå hen og forbered det påskemåltid, vi skal spise." Luk 22,8.

  Tilbage til teksten