Til Forsiden
KOMMENTARER TIL ÅB. 1,4


Åb.1,4 Fra Johannes til de syv menigheder i provinsen Asien. Nåde være med jer og fred fra ham, som er og som var og som kommer, og fra de syv ånder, som er foran hans trone,


1.Fra Johannes
2.til de syv menigheder
3.i provinsen Asien.
4.Nåde
5.være med jer
6.og fred
7.fra ham, som er og som var og som kommer,
8.og fra de syv ånder,
9.som er foran hans trone,




1... Fra Johannes
Den Johannes der her er tale om, er den samme Johannes, som er omtalt i vers 1. Guds tjener Johannes!


2... Til de syv menigheder
Hvem er det, Johannes her skriver til?
Er det til de kristne, som levede på den tid?
Var det KUN til dem, som tilhørte de syv menigheder?
eller er det måske specielt til alle dem der læser, studere og holder fast ved det Johannes skriver om, her i Åbenbaringens bog?
Jeg er overbevist om, at det i alder højeste grad er til den sidste gruppe, at Johannes skriver til.
Det er rigtig, at der på Johannses tid var syv byer - menigheder i provinsen Asien, og jeg tror også at budskabet gjaldt disse menigheder, MEN som vi allerede har set i de foregående vers, så ER Åbenbaringens bog specielt skrevet for den generation, der lever i dag, lige umiddelbart før disse ting får deres virkelige opfyldelse.

De syv menigheder er omtalt i kapitel 2 og 3 Vi vil derfor ikke på nuværende tidspunkt gå i dybden med de forhold, som eksisterede i disse syv menigheder, ligesom vi heller ikke, nu, vil komme ind på, hvad disse syv menigheder har at sige os i dag. Det eneste vi her vil sige er, at der på Johanneses tid var mindst en menighed i Efesus, Smyrna, Pergamun, Tyatira, Sardes, Filadelfia og i Laodikea, men vi må endelig ikke tro, at der ikke var menigheder andre steder i Asien eller, at der kun var en menighed - kirke eller trossamfund i hver af disse syv byer.
Disse syv byer var på Johanneses tid, kendte byer, men hvis du i dag ønsker at finde disse byer skal du have et ret så detaljeret kort og flere af disse byer har i dag et andet navn. Et par eksempler er
Tyatira er i dag Akhisar
Smyrna er i dag Izmir
Filadelfia er i dag Alasehir.

Men som nævnt alt dette og mange flere ting om disse syv menigheder vil vi komme ind på når vi i kapitel 2 og 3 gennemgår, hver enkelt af disse syv menigheder.

 Tilbage til menuen




3... Provinsen Asien.
Det der her er omtalt, som Provinsen Asien er i dag kun en lille del af Tyrkiet, og har ikke noget med den Verdensdel vi i dag kender, som Asien.
Provinsen Asien lå ud mod det Ægæiske hav.

 Tilbage til menuen




4... Nåde.
Hvad er nåde?
Jeg har i min tid hørt mange forskellige definitioner på, hvad nåde er. Jeg har hørt mange prædikner om nåde. Jeg har læst mange bøger og artikler om nåde, men jeg er stadig ikke sikker på at jeg har fundet den rigtige definition på hvad nåde er. Måske er det fordi, der er flere definitioner, som er lige rigtige.

Det første vi må gøre os helt klart er at der i Bibelen er tale om flere forskellige former for nåde.
De to vi her skal se på er den nåde mennesker udviser over for hinanden, og den nåde Gud udviser.
Hvad er den væsentligste forskel på Guds nåde og mennesker nåde?
Den væsentligste forskel på disse to former for nåde er, at det er meget svært, at finde blot et enkelt eksempel på, at når et menneske viser nåde eller er nådig over for et andet menneske, at det så ikke er af selviske årsager.
Men hensyn til Guds nåde er det lige så svært at finde eksempler på, at det er af selviske årsager, at Gud viser nåde eller er nådig. Skåret ud i pap eller sagt på en måde, som er svær at misforstå.
Mennesker viser nåde eller er nådige af selviske årsager.
Gud viser nåde eller er nådig af Uselviske årsager.
Jeg ved ikke om du bemærkede den meget lille forskel i skrivemåden. Det jeg her tænker på er, at et U, kun et eneste bogstav. Jeg vil her meget indtrængende bede dig om, at tage tid til roligt at gennemtænke, hvor lidt der skal til for helt at ændre meningen af en sætning. Blot et eneste lille bogstav. Tænk engang på dette, et enkelt lille bitte bogstav, kan gør forskellen på et evige liv og en evig fortabelse!
Ingen af os kan nogensinde blive frelst på grund af eller ved den nåde vi mennesker har at tilbyde hinanden.
KUN Gud, Jesu Kristi nåde kan frelse!

*** For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Ef 2,8.

Måske har du den opfattelse, at det er "af nåde VED tro" at vi frelses. Det vil sige at det er troen der er den afgørende, og ikke nåden. Jeg er ikke uenig med dig i dette synspunkt, men jeg vil dog henlede din opmærksomhed på, at der er mange former for tro. Bibelen omtaler en lang række af mennesker, som sagde at de troede, men som alligevel går fortabt. Antal af personer, også inden for de kristne menigheder, som siger, at de tror, er større end nogen sinde før, MEN antallet af dem der har den tro der kan frelse, er i dag mindre end, nogen sinde før.
Hvordan med dig?
Er den tro du har, en af de mange former for tro, på Gud, på Jesus og på det sande evangelie, som førere til fortabelse?

Kære Ven! Esther og jeg vil meget inderligt opfordre dig til at holde en pause fra dette studie af det fjerde vers, her i Åbenbaringens bog og i stedet tage tid til at studere, ud fra Bibelen, om den tro du i dag har er en tro der kan bestå, om det er en tro der frelser!

Måske har du mange gange før studeret din tro, måske er du helt og fuldstændig overbevist om, at din tro på Jesus Kristus, er den tro der kan frelse dig.

*** Siden du siger: Jeg er rig, jeg har samlet til huse og mangler intet, og du ikke ved, at hvis nogen er elendig og ynkelig og fattig og blind og nøgen, er det dig,
Åb 3,17.
*** Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!
Matt 7,21-23.
*** Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke. Matt 25,12.

Har Den Hellige ånd, fået lov til at påvirke din sind, så du måske nu er blevet, blot en lille bitte smule usikker?
Hvis det er tilfældet, skal du nu tage tid til at studere emnet om den tro der frelser.

Den tro der frelser!

Det første vers i Bibelen, som indeholder ordet nåde er <1 Mos 6,8>
Det sidste vers i Bibelen, som indeholder ordet nåde er <Åb 22,21>
Ordet nåde eller nådig er slet ikke nævnt i de to første evangelier Mattæus og Markus. Det første sted vi, i Det Ny Testamente finder ordet nåde er i <Luk 1,30>

Den nåde der er omtalt her i Åb 1,4 er Guds nåde.
Ved at se på de ca 200 vers i Bibelen, hvor nåde er omtalt, kan vi få en fornemmelse af, hvad nåde er og hvad det betyder at være nådig. Nogle steder kunne man godt bruge ordet tilgivet eller tilgivelse.
Man kan også sige, at "af nåde bliver en skyldig, frikendt!"

 Tilbage til menuen




5... Være med jer.
Hvem er jer?
Vi har allerede været inde på det under punkt 2. Og jeg tror derfor også, at den nåde og fred der her omtales, på en speciel måde, gælder os der lever i dag.

 Tilbage til menuen




6... Og fred
Hvad er fred?
Da jeg for nogen tid siden spurgte en om dette, svarede han meget logisk, at fred er det modsatte af ufred, hvilket jo sådan set også er rigtig.
Men lad os nu se, hvad Guds ord siger om fred. Måske er den form for fred, der er omtalt i Bibelen helt anderledes en den fred vi til daglig tænker på og dog.

Paulus taler flere gange om vi skal holde fred med hinanden.

*** Hold fred med alle mennesker, om det er muligt, så vidt det står til jer.
Rom 12,18.
*** I øvrigt, brødre, glæd jer! Bring alt i den rette stand, tag imod formaning, vær enige, hold fred! Og kærlighedens og fredens Gud vil være med jer. 2 Kor 13,11.
*** Dem skal I omfatte med særlig kærlighed på grund af deres arbejde. Hold fred med hinanden. 1 Thess 5,13.

Hvorimod Jesus, nærmeste synes at sige det modsatte.

*** Mener I, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden? Nej, siger jeg, ikke fred, men splid. Fra nu af vil fem i samme hus være i splid, tre mod to og to mod tre, far i splid med søn, og søn med far, mor med datter, og datter med mor, svigermor med sin svigerdatter, og svigerdatter med sin svigermor." Luk 12,51-53

Jeg ved ikke, hvordan du har det efter at have læst disse vers?

Det forfærdentlige er, at det er Jesus som siger det. Havde det været en hvilken som helst anden, ville jeg have ment, at det var en fejl eller at vedkommende ikke vidste hvad han/hun talte om. Men det kan jeg ikke nu, Jesu ord er troværdige og sande. Han ved hvad han siger, så der er INGEN mulighed for fejl. Hvad gør vi så med sådanne vers?
Bort forklare det og siger, at Jesus ikke mente det han sagde?

Kære Ven! jeg vil sige dig, lad aldrig Satan få lov til, at lade en tanke, som den, at Jesus ikke mente det han sagde, fæste rod i dit sind.
Vi mennesker kan udtale uoverlagte ord og sige nogle ting vi ikke mener. Men fra Jesu mund lød der aldrig et uoverlagt ord eller en udtalelse han ikke mente.

Men hvad gør vi så?
Jeg ved ikke hvad du mener, men jeg kan sige, at for os, Esther og jeg er der kun en eneste måde en sådan sag kan klares på og det er ved at bede Guds ånd om at tømme vore tanker og sind for alle forudindtagne meninger og om at vi må have et åbent sind til at modtage de ting som Helligånden åbenbarer for os.
Det næste vi skal gøre er at tage vor bibelordbog og finde alle de steder frem, hvor der er talt om det samme som Jesus taler om, her i disse vers. Læse de vers der står både før og efter.
Jeg vil meget opfordre dig til at gøre dette. Du skal hele tiden huske på at det er, hvad Bibelen siger om tingene, ikke hvad jeg siger eller hvad andre siger.

 Tilbage til menuen




7... fra ham, som er og som var og som kommer!
Hvad hentydes der til med udtrykket, "Ham, som er"?
Er det for at fortælle at det er en, som er her på Johanneses tid eller er det en som er her når de ting der er omtalt skal ske?
Måske er det skrevet på denne måde for at få os til at tænke tilbage på, hvad Jesus sagde om sig selv.

Jeg er den gode hyrde <Joh 10,11 og 14>
Jeg er det levende brød <Joh 6,51
Jeg er vejen, sandheden og livet <Joh 14,6>
Jeg er verdens lys <Joh 8,12>

Når vi ser på hele verset og læser det der står i sammenhæng, kan der ikke være nogen tvivl.
Ham, som er og som var og som kommer, kan kun være Jesus Kristus!
Jesus var på det gamle testamentes tid!
Jesus er på det Ny testamentes tid!
Jesus kommer igen, for at hente alle dem der består i Den undersøgende dom.
Det vil sige alle dem der har Den tro der frelser!

 Tilbage til menuen




8... og fra de syv ånder,
Hvad er ånder?
Hvis vi går på biblioteket og låner bøger om ånder eller hvis vi spørger de lærte, så vil vi sandsynligvis få at vide, at ånder er noget usynligt uvirkeligt noget, og mange vil forbinde ånder med spiritisme og sort magi.
Det er rigtig, at ånder som regel er usynlige. Det er også rigtig at der inden for spiritisme og sort magi tales meget om ånder. Men det er forkert at ånder er noget uvirkeligt noget.
Men før vi går videre, er der et par meget væsentlige ting, vi skal have rede på.
I <1 Mos 1,2 og 3,8> og over 800 andre steder i Bibelen, hvor der er tale om Guds ånd. I det ny testamente er Guds ånd nogle steder omtalt som Den Hellige Ånd. <Joh 15,26 og 16,13> er et par af disse steder.
I <1 Mos 2,7 og 7,22> og ca 20 andre steder i det gamle testamente er der tale om livsånden. Livsånden er også en ånd der kommer fra Gud, men er ikke den samme ånd, som der er omtalt i 1 Mos 1,2 og 3,8.
I <Matt 10,1 og Mark 1,27> og flere andre steder er der tale om urene ånder.
 

Nogle blander disse forskellige ånder sammen, hvilket har medført, at en falsk lære, om døden og de dødes tilstand, hvilket så igen har medført endnu flere falske læresætninger. Disse mange falske læresætninger, som ene og alene opstår fordi man ikke sammenligner de steder i Bibelen, hvor der er tale om ånd og ånder med hinanden.
Læren om skærsilden, (den katolske kirke og flere andre) læren om genfødsel (hinduisme og flere andre) og læren om at mennesket ved døden kommer direkte i himlen eller i helvede er blot nogle få af de meget ubibelske læresætninger, som er opstået fordi man ikke sammenligner vers med vers.

Hebr 1,14 er et af de vers der på en klar og tydelig måde fortæller om hvad og hvem ånder er.

*** Alle engle er jo kun tjenende ånder, der sendes ud for at hjælpe dem, som skal arve frelsen. Hebr 1,14.
*** Herrens engel lejrer sig omkring dem, der frygter ham, og han udfrier dem.
Sl 34,8.
*** for han vil give sine engle befaling om at beskytte dig på alle dine veje.
Sl 91,11.

Men pas nu på, at du ikke falder i den samme faldgruppe, som så mange andre, nemlig den at tro, at den livsånd der er omtalt i 1 Mos 2,7 og andre steder er engle.
De syv ånder, der er omtalt her i Åb 1,4 er Guds engle.
Jeg vil meget indtrængende opfordre dig til virkelig at studere hvad Bibelen siger om DØDEN.  og om ÅNDERNE.

 Tilbage til menuen




9... foran hans trone.
Lad os ikke bruge meget langt tid på, at strides om, om foran nu også er foran eller om der måske også kan være tale om bagved og om siderne, hørere med til foran eller bagved. Mange har brugt meget lang tid på at diskutere dette. Det vil jeg ikke. Bibelen siger på en klar og tydelig måde foran. Men forvirringen opstår fordi man ikke læser hvad der står. Det er rigtig, at der nogle steder i Bibelen er tale om rundt om Guds trone <Åb 4,3-4>
Rundt om, er både foran, bagved og ved siderne, men det er ikke det der er tale om her i vers 4, her er kun tale om, dem der er foran Guds trone. At det er Guds og Jesu trone <Hebr 1,3>der her er tale om, behøver vi vel ikke at bruge tid på at studere?
Men lad os alligevel kaste et blik på nogle af de steder, hvor der i Bibelen er omtalt troner <2 Mos 11,5 og 2 Sam 3,10 og Jon 3,6> er et par af de steder, hvor det er et menneskes trone der er tale om.
<Sl 11,4 og 45,7 og Matt 25,31> er nogle af de mange steder, hvor der er tale om Guds, Herrens og Jesu trone.

 Tilbage til menuen



Se mere om dette emne og mange, mange andre meget interessante kristne emner. Også emner du normalt ikke hører om på
  www.bibel-skolen.com










Men Noa fandt nåde for Herrens øjne. 1 Mos 6,8.

>>> Tilbage til teksten















Herren Jesu nåde være med jer alle! Åb 22,21.

>>> Tilbage til teksten


















Da sagde englen til hende: "Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Luk 1,30.

>>> Tilbage til teksten















Når Talsmanden kommer, som jeg vil sende til jer fra Faderen, sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om mig. Joh 15,26.

Men når han kommer, sandhedens ånd, skal han vejlede jer i hele sandheden; for han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale, og hvad der kommer, skal han forkynde for jer. Joh 16,13.

>>> Tilbage til teksten


















Men Noa fandt nåde for Herrens øjne. 1 Mos 6,8.

>>> Tilbage til teksten





















Herren Jesu nåde være med jer alle! Åb 22,21.

>>> Tilbage til teksten


















Da sagde englen til hende: "Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Luk 1,30).

>>> Tilbage til teksten

















Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene. Joh 10,11.

Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig, Joh 10,14.

>>> Tilbage til teksten















Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen; den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, som gives til liv for verden." Joh 6,51.

>>> Tilbage til teksten



















Jesus sagde til ham: "Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. Joh 14,6.

>>> Tilbage til teksten


















Atter talte Jesus til dem og sagde: "Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys." Joh 8,12.

>>> Tilbage til teksten



















Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. 1 Mos 1,2.

Ved aftenstid hørte de Gud Herren gå rundt i haven. Da gemte Adam og hans kvinde sig for Gud Herren mellem havens træer. 1 Mos 3,8.

>>> Tilbage til teksten


















Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen.
1 Mos 2,7.

Alle på landjorden, der havde livsånde i næseborene, døde.
1 Mos 7,22.

>>> Tilbage til teksten
















Jesus kaldte sine tolv disciple til sig og gav dem magt over urene ånder, så de kunne uddrive dem og helbrede al sygdom og lidelse. Matt 10,1.

De blev alle sammen så forfærdede, at de sagde i munden på hinanden: "Hvad er dette? En ny lære med myndighed! Selv de urene ånder befaler han over, og de adlyder ham!"
Mark 1,27.

>>> Tilbage til teksten











Og han, som sad på tronen, var at se til ligesom jaspis og sarder, og der var en regnbue rundt om hans trone, at se til som smaragd. Og rundt om tronen stod fireogtyve troner, og på tronerne sad fireogtyve ældste i hvide klæder og med guldkrone på hovedet. Åb 4,3-4.

>>> Tilbage til teksten


















Så skal alle førstefødte i Egypten dø, lige fra den førstefødte hos Farao, som sidder på tronen, til den førstefødte hos trælkvinden, som sidder ved kværnen; også alt det førstefødte af kvæget skal dø. 2 Mos 11,5.
Jeg skal tage kongedømmet fra Sauls hus og rejse Davids trone over Israel og Juda fra Dan til Be'ersheba." 2 Sam 3,10.
Da sagen kom Nineves konge for øre, rejste han sig fra sin trone, tog sin kappe af, klædte sig i sæk og satte sig i støvet. Jon 3,6.

>>> Tilbage til teksten


















Han er Guds herligheds glans og hans væsens udtrykte billede, og han bærer alt med sit mægtige ord. Da han havde skaffet renselse for vore synder, tog han sæde ved den Højestes højre hånd i det høje, Hebr 1,3.
 

>>> Tilbage til teksten















Herren er i sit hellige tempel, Herrens trone er i himlen. Hans øjne iagttager, hans blik prøver menneskene. Sl 11,4.

Din trone, Gud, står til evig tid, dit kongescepter er retfærdighedens scepter. Sl 45,7.

Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone.
Matt 25,31.

>>> Tilbage til teksten