Når vi sammenligner de forskellige tekster der er i Biblen med hinanden, kan man ikke undgå at få en hel klar fornemmelse af at den mægtige engel der her er tale om er Jesus Kristus! Denne mægtige engel har en regnbue om sit hoved. Dette leder tankerne tilbage til syndfloden.

1Mos 9,11-17 Jeg opretter min pagt med jer: Aldrig mere skal alt levende udryddes af vandfloden. En vandflod skal aldrig mere ødelægge jorden." Gud sagde: "Dette er tegnet på den evige pagt, som jeg vil stifte mellem mig og jer og alle levende væsener hos jer. Jeg sætter min bue i skyerne; den skal være tegn på pagten mellem mig og jorden. Når jeg samler skyer over jorden og buen kommer til syne i skyerne, da husker jeg på min pagt med jer og alle levende væsener, alt levende; vandet skal aldrig mere blive til en vandflod, der ødelægger alt levende. Når buen viser sig i skyerne, vil jeg se den og huske på den evige pagt, som er mellem Gud og alle levende væsener, alt levende på jorden." Gud sagde til Noa: "Det er tegnet på den pagt, som jeg har oprettet mellem mig og alt levende på jorden."

Her i disse vers bliver vi forsikret om at Guds pagt gælder os alle, alt levende og det er jo netop det at der også er gældende for det budskab at englen her kommer med.

Idet Johannes lagde mærke til synet, så han "en anden vældig engel kommer ned fra himmelen." Mange bibelfortolkere identificerer denne lysende skikkelse med Jesus Kristus. Andre steder i Bibelen er han fremstillet i forbindelse med en regnbue eller en sky. Sammen står disse to tegn som et symbol på Guds pagts løfte, som viser hans nåde mod menneskeheden. (Se Ez. 1,28; Sl. 104,3; 1Mos. 9,12-16; Jer. 29,11-13.)

Ligesom Bibelen indledes med skabelsen og beretningen om livets begyndelse, afsluttes den med genoprettelsen af det tabte og den endelige genløsning i Jesus Kristus.

Åbenbaringens bog er Guds egen randbemærkning til det, som sker i dag, vi styrkes i troen og ser med glæde frem til fuldendelsen af Guds plan for denne verden, selv om forholdene er vanskelige.

Vi lever i en tid, der er uden sidestykke i historien. Vold, brutalitet, oprør og uro præger livet i denne verden. Mellemøsten er stadig verdens mest problemfyldte urocenter. Hungersnød og fattigdom har skabt umenneskelige kår for millioner skal denne situation fortsætte, og skal de økonomiske og nationale konflikter fortsat true vor eksistens? Hvad er Guds svar til den fortvivlede menneskehed?

Den store hensigt med Åbenbaringens bog var uden tvivl at give menneskene en orientering om den udvikling, der vil komme til at præge den sidste fase af denne verdens historie. De apokalyptiske skrifter retters især søgelyset mod de sidste dages begivenheder, og derfor bør vi vise dem speciel opmærksomhed.

Regnbuen omkring tronen er en forvisning om, at Gud er sanddru, at der ikke er nogen forandring hos ham eller skygge, der kommer og går Vi har syndet mod ham og fortjener ikke hans yndest, men alligevel har han lagt den skønneste af alle bønner på vore læber: "Bortstød os ikke for dit navns skyld, vanær ej din herligheds trone, kom os i hu og bryd ej din pagt med os!" Når vi kommer til ham og bekender vor uværdighed og synd, har han selv lovet, at han vil agte på vort råb. Det gælder hans trones ære at opfylde løftet til os.

Hos Gud er der ingen forskel med hensyn til nationalitet, race eller kaste. Han er alle menneskers skaber Alle mennesker hører til én familie, thi han har skabt dem alle, og han har forløst dem alle. Kristus kom for at.nedbryde alle skranker at åbne alle afdelinger i templet, for at hvert eneste menneske kan have fri adgang til Gud. Hans kærlighed er så vid, så dyb så om fattende, at den når ud til alle. Den fjerner de stakkels mennesker fra Satans garn, som han har lokket til sig ved sit bedrag. Den fører dem hen til Guds trone, som er omgivet af forjættelsernes regnbue.

Den mægtige engel, som underviste Johannes, var ingen ringere end Jesus Kristus. At han sætter sin højre fod på havet og den venstre på jorden, viser hvilken rolle han spiller i den afsluttende fase i den store strid med Satan. Denne rolle er betegnende for hans enestående autoritet og magt. Striden er blevet mere og mere intens ned gennem tiderne og vil fortsætte med at blive det, indtil mørkets magter i den alder sidste tid vil nå deres højdepunkt. I samarbejde med onde mennesker vil Satan bedrage hele verden og de kirkesamfund, som ikke tager imod kærlighed til sandheden. Men den mægtige engel kræver opmærksomhed. Han råber med høj røst. 'Hans stemme vil med overvældende styrke og autoritet lyde til dem, som har sluttet sig til Satan i kampen imod sandheden.

Jesus bød en mægtig Engel stige ned og formane Jordens Beboere til at berede sig for hans andet Komme. Et overmåde klart og herligt Lys gik foran Engelen, idet han forlod Jesu Åsyn i Himmelen. Det blev mig meddelt, at hans Mission var at oplyse Jorden med sin Herlighed og advare Menneskene om Guds tilkommende Vrede. Skarer af Mennesker tog imod Lyset. Nogle af dem syntes at være meget alvorlige, medens andre var glade og henrykte. Alle, der modtog Lyset, vendte deres Ansigter mod Himmelen og priste Gud. Skønt det blev udgydt over alle, var der nogle, som blot kom ind under dets Påvirkning, men ikke gav det en hjertelig Modtagelse. Mange fyldtes med stor Vrede. Præster og Lægfolk forenede sig med de slette og satte sig kraftigt imod det Lys, der udgik fra den mægtige Engel. Men alle, som tog imod det, trak sig tilbage fra Verden og stod nær sammensluttede indbyrdes.

Satan og hans Engle var stærkt optaget med Forsøg på at lede så manges Sind som muligt bort fra Lyset. Den Skare, der forkastede det, blev efterladt i Mørke. Jeg så Guds Engel med den dybeste Interesse give Agt på dem, der bekendte sig til at være Guds Folk, for at han kunne mærke sig den Karakter, de udviklede, når det himmelske Budskab blev fremholdt for dem.