Til Forsiden
Åb. 10,11.

Profeter om mange folk!
Jer 25,30-38 Du skal profetere alt dette for dem og sige: Herren brøler fra det høje, fra sin hellige bolig løfter han røsten og brøler mod sin græsgang. Han råber som de, der træder druer, til alle, der bor på jorden, hans brøl når til jordens ende. For Herren fører sag mod folkene, han bringer alle mennesker for retten; de gudløse overgiver han til sværdet, siger Herren. Dette siger Hærskarers Herre: Ulykken skal brede sig fra folk til folk, en vældig storm bryder løs fra jordens fjerneste egne. Den dag skal de, der er dræbt af Herren, ligge over hele jorden. Der skal ikke holdes ligklage over dem, de skal ikke samles sammen og begraves, men blive til gødning på jorden. I skal jamre og skrige, I hyrder, vælt jer i støvet, I, der ejer hjorden, for tiden er inde, da I skal slagtes. I skal knuses og falde til jorden som et kostbart kar. Hyrderne når ikke deres tilflugtssted, hjordens ejere kan ikke undslippe. Hør, hyrderne skriger, hjordens ejere jamrer, for Herren hærger deres græsgange, de fredfyldte enge lægges øde ved Herrens glødende vrede. Som en ungløve har han forladt sit skjul, for deres land skal lægges øde ved det ødelæggende sværd, ved hans glødende vrede.

Ez 30,1-4 Herrens ord kom til mig: Menneske, du skal profetere og sige: Dette siger Gud Herren: I skal jamre: "Ak, hvilken dag!" For dagen er nær, Herrens dag er nær, en dag med mørke skyer. Folkenes tid er inde! Sværdet kommer over Egypten, og Nubien skælver, når de ligger dræbt i Egypten, og man tager dets rigdomme, og grundmurene jævnes med jorden.

Hvorfor disse meget dystre profetier?

Luk 13,34 Jerusalem, Jerusalem! du, som slår profeterne ihjel og stener dem, der er sendt til dig. Hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn, som en høne samler sine kyllinger under vingerne, men I ville ikke.

Rom 1,18-32 For Guds vrede åbenbares fra himlen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, der undertrykker sandheden med uretfærdighed. Det, man kan vide om Gud, ligger nemlig åbent for dem; Gud har jo åbenbaret det for dem. For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger. De har altså ingen undskyldning. For de kendte Gud, og alligevel ærede og takkede de ham ikke som Gud; men deres tanker endte i tomhed, og de blev formørket i deres uforstandige hjerte. De hævdede at være vise, men blev tåber, og de skiftede den uforgængelige Guds herlighed ud med billeder i skikkelse af forgængelige mennesker, fugle, firbenede dyr og krybdyr. Derfor prisgav Gud dem i deres hjertes begær til urenhed, så at de indbyrdes vanærede deres legemer. De udskiftede Guds sandhed med løgnen og dyrkede og tjente skabningen i stedet for skaberen - han være lovet til evig tid! Amen. Derfor prisgav Gud dem til vanærende lidenskaber: Deres kvinder udskiftede den naturlige omgang med den naturstridige, og ligeså opgav mændene den naturlige omgang med kvinden og optændtes af deres begær efter hinanden; mænd levede skamløst med mænd og pådrog sig derved den straf for deres vildfarelse, som de fortjente. Fordi de ikke regnede det for noget værd at kende Gud, prisgav Gud dem til en forkastelig tankegang, så at de gjorde, hvad der ikke sømmer sig: De blev opfyldt af al slags uretfærdighed, ondskab, griskhed, usselhed; fulde af misundelse, blodtørst, stridslyst, svig og ondsindethed; de løber med sladder, de bagtaler andre, hader Gud, farer frem med vold, er hovne og fulde af pral; de finder på alt muligt ondt, er ulydige mod deres forældre; de er uforstandige, upålidelige, ukærlige, ubarmhjertige. De ved, at Gud har bestemt, at lever man sådan, fortjener man at dø; alligevel lever de ikke bare selv sådan, men bifalder også, at andre gør det.