|
|
Åb. 10,2.
Den lille bog! "Han havde i sin hånd en liden åbnet bog." Af dette udtryk må man nødvendigvis drage den slutning, at denne bog engang var lukket og forseglet. I Dan 12,4 "Og du, Daniel, skal holde ordene skjult og forsegle bogen til endetiden. Mange skal flakke om, men kundskaben skal blive stor." Såsom denne bog holdtes lukket indtil endens tid, følger deraf, at bogen skal åbnes, når endens tid kommer. Og såsom profeten taler om at lukke den, kan man ikke andet end med rimelighed vente, at man også får høre om, at den skal åbnes, når man kommer til forudsigelsen om, hvad der skal ske ved endens tid. Men ingen bog omtales som lukket og forseglet undtagen Daniels profetiske bog; og intetsteds berettes om, at denne bog bliver åbnet, medmindre det er her i Åb. 10. Man ser endvidere, at det indhold, bogen tillægges, på begge steder er det samme. Den bog, som Daniel havde ordre til at lukke og forsegle, gjaldt tiden: "Den ene spurgte manden, der var iført en linneddragt, og som svævede over flodens vand: "Hvor længe varer det, før disse underfulde begivenheder får ende?" Dan 12,6. Og da nu engelen i dette kapitel kommer med den lille bog opladt, på hvilken han grunder sin kundgørelse, forkynder han også et budskab, der gælder tiden: "Der skal ikke mere være nogen tid." Åb. 10,6. Intet mere behøves for at vise, at begge udtryk gælder en og samme bog, og for at bevise, at den lille bog, som engelen havde opladt i sin hånd, var Daniels profetiske bog. Vi har nu fastslået et meget vigtigt punkt, hvorved vi kan finde rede på tiden for denne engels fremtræden; thi vi har set, at profetien og særlig Daniels profetiske tidsperiode ikke skulde oplades før ved endens tid; og er dette den bog, som engelen havde opladt i sin hånd, så følger deraf, at han kundgør sit budskab på denne side af den tid, da bogen skal oplades, eller med andre ord, en kortere eller længere tid efter, at endens tid begynder. Hvad der nu altså står igen desangående er at få sikkerhed for. Når endens tid begyndte; og dette kan ske ifølge oplysninger i selve Daniels bog. I Dan 11,35 står der: "De indsigtsfulde bliver ofre, for at de kan blive prøvet, lutret og renset, før endetiden kommer. For den kommer først til den fastsatte tid." Det du skal lægge mærke til her er, at den lille bog nu er åben! Es 29,11-12 Modtager I et syn, bliver det som ordene i en forseglet bog: Giver man den til en, der kan læse, og siger: "Læs dette her!" svarer han: "Det kan jeg ikke, for den er forseglet." Og giver man bogen til en, der ikke kan læse, og siger: "Læs dette her!" svarer han: "Jeg kan ikke læse." Utrolig mange har i tidens løb forsøgt at bryde denne forsegling og åbne bogen. Ved at sammenligne de vers der taler om det samme, kan vi se, at ingen kan forstå hverken Daniels bog eller Åbenbaringens bog FØR beseglingen er brudt og bogen bliver åbnet. Dan 12,10 Mange skal blive lutret, renset og prøvet. De ugudelige handler ugudeligt og forstår intet, men de indsigtsfulde forstår. Daniels Bog og Åbenbaringen hører sammen. Den ene er en profeti, den anden er en åbenbaring den ene en forseglet bog, den anden en åben bog. Johannes hørte de hemmeligheder, som tordenerne åbenbarede, men fik befaling om ikke at nedskrive dem. Hvornår er det at bogen bliver åbnet?
Dan 2,28 Men der er en Gud i himlen, som kan åbenbare hemmeligheder, og han har meddelt kong Nebukadnesar det, som skal ske ved dagenes ende. Sådan var din drøm og de syner, der gik gennem dit hoved, da du lå på dit leje. Dan 12,4 Og du, Daniel, skal holde ordene skjult og forsegle bogen til endetiden. Mange skal flakke om, men kundskaben skal blive stor. Dan 12,9 Han svarede: "Gå bort, Daniel, ordene holdes skjult og er forseglet til endetiden. Hvornår?
Det vil sige, at alle de mange der før i tiden har forsøgt at forstå Daniel og Åbenbaringen ikke har kunnet have Gud med i deres studier og det er derfor ikke noget under, at langt den største del af alle de mange bøger der i tidens løb er blevet skrevet om de ting der er omtalt i Daniels bog og Åbenbaringens bog er forkert, eller sagt på en anden måde. Det er den store forførere, Satan, den snedige slange der har ledt disse mange fortolkere til at tro på, at de godt kunne forstå disse ting, selv om bogen var lukket. 1Mos 3,1-5 Slangen var det snedigste af alle de vilde dyr, Gud Herren havde skabt, og den spurgte kvinden: "Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af træerne i haven?" Kvinden svarede slangen: "Vi må gerne spise af frugten på træerne i haven, men frugten på det træ, der står midt i haven, har Gud sagt, at vi ikke må spise af og ikke røre ved, for ellers skal vi dø." Men slangen sagde til kvinden: "Vist skal I ikke dø! Men Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt." At englen – Kristus, står med et ben på land og et ben i havet, kan have flere forskellige betydninger. * Han er Herre over både landet og vandet.
|