Åb. 10,5.

Englen løfter sin hånd mod himlen, hvad kan det nu betyde?

Lad os spørge Guds ord!

Ez 47,13-14 Dette siger Gud Herren: Dette er grænserne, når I skal udskifte landet til Israels tolv

stammer. Josef skal have to dele. I skal fordele det ligeligt. Som jeg løftede min hånd og svor at give det til jeres fædre, sådan skal dette land tilfalde jer som arvelod.

Ez 20,21-26 Men sønnerne trodsede mig. De fulgte ikke mine love, og mine bud holdt de ikke omhyggeligt. Det menneske, der holder dem, bevarer livet ved dem. Mine sabbatter vanhelligede de. Da sagde jeg, at jeg ville udøse min harme over dem og give min vrede frit løb mod dem i ørkenen. Men jeg trak min hånd tilbage. For mit navns skyld måtte jeg handle, så det ikke blev vanæret hos de folk, som selv havde set, at jeg førte dem ud. Derfor løftede jeg min hånd i ørkenen og svor, at jeg ville sprede dem blandt folkene og strø dem ud i landene, fordi de ikke havde holdt mine bud, men havde forkastet mine love og vanhelliget mine sabbatter; deres øjne hang ved fædrenes møgguder. Så gav jeg dem love, som ikke var gode, og bud, som de ikke kunne bevare livet ved; jeg gjorde dem urene ved deres gaver, når de ofrede alt det, der kom først ud af moderlivet. Så kunne jeg slå dem med rædsel, for at de skulle forstå, at jeg er Herren.

Jeg synes at du skal læse disse vers engang mere og så lægge mærke til hvorfor Herren løftede sin hånd mod dem og spredte dem. Fordi det er af den samme årsag at der i dag er så meget vold og lovløshed. Det er også det der er årsag til seglene, basunerne og plagerne.

Ez 20,24 fordi de ikke havde holdt mine bud, men havde forkastet mine love og vanhelliget mine sabbatter; deres øjne hang ved fædrenes møgguder.

Satan har været udholden og utrættelig i sine anstrengelser for at fortsætte den virksomhed han begyndte i himmelen, nemlig at forandre Guds lov. Det er lykkedes for ham at få verden til at tro den teori han fremlagde i himmelen før sit fald, at Guds lov var ufuldkommen og trængte til at blive revideret. En stor del af kristenheden viser, om ikke ved deres ord, så i deres indstilling, at de har accepteret den samme vildfarelse. Hvis blot et bogstav eller en tøddel af Guds lov er blevet forandret, ville Satan have opnået det på jorden som han ikke kunne opnå i himmelen. Han har forberedt sit blændværk og håber at tage både kirken og verden som fanger. Men ikke alle vil blive fanget i hans snare. En skillelinje vil blive trukket mellem de lydige og de ulydige, de loyale og trofaste og de illoyale og utro. Der har udviklet sig to store grupper, de som tilbeder dyret og dets billede, og de som tilbeder den sande og levende Gud.

Englen i Åb 10 Budskabet i Åb 14 som forkynder at timen er kommet da han skal holde dom, er givet i endens tid. Englen i Åb 10 fremstilles idet han står med en fod på havet og en fod på jorden. Det viser at budskabet vil blive bragt til fjerne lande. Det vil krydse havet, og øerne i havet vil høre det sidste advarsels budskab til vor verden.

"Og englen, som jeg havde set stå på havet og på land, løftede sin højre hånd mod himlen og svor ved ham, der lever i evighedernes evigheder, ham som har skabt himlen og alt i den og jorden og alt på den og havet og alt i det: "Tiden er ude." (Åb 10,5-6). Dette budskab kundgør enden på de profetiske tidsperioder.

Der har aldrig været nogen sky over menigheden som Gud ikke har været forberedt på. Der har aldrig været kræfter som har modarbejdet Guds værk, uden at han har forudset det. Alt har fundet sted sådan som han har forudsagt gennem sine profeter. Han har ikke forladt sin menighed i mørke, men har indridset profetiske udsagn om hvad der skulle finde sted. Gennem hans forsyns ledelse og til fastsat tid i verdens historie har han udvirket det som hans Hellige Ånd inspirerede profeterne til at forudse. Alle hans hensigter vil blive opfyldt og stadfæstet. Hans lov er knyttet til hans trone, og sataniske og menneskelige redskaber i fællesskab kan ikke ødelægge den. Sandheden erinspireret og vogtet af Gud. Den vil leve og lykkedes selv om det til tider kan se ud som om den er overskygget. Kristi evangelium er loven virkeliggjort i karakteren. Det bedrag som den har været udsat for, ethvert påfund for at retfærdiggøre usandhed, og enhver vildfarelse som sataniske redskaber har fundet på, vil til slut blive brudt for evigt. Sandhedens sejer vil blive som når middagssolen stråler frem, retfærds sol skal rense med lægedom under sine vinger, og hele jorden skal blive fyldt af hans herlighed.