Et meget væsentlig ting, som jeg håber at du har lagt mærke til er, at Guds hemmelighed IKKE har været hemmeligholdt for Guds folk, Guds tjener og profeter.

Ifølge det nye Testamente er "Guds hemmelige rådslutning" ensbetydende med "Evangeliet", eller det glade budskab om hans evige plan for menneskene. Ved synden har mennesket skilt sig fra Gud, som er den eneste kilde til liv. Gud ønsker, at vi skal forstå, at han har en løsning på syndens problem. Selv om vi har vendt ham ryggen, er han alligevel villig til at ydmyge sig og forene sig med os, for at vi kan få del i hans livgivende nærhed. Guds store hemmelighed er, at han er villig til at forene sin guddommelighed med vor menneskelighed, og derved forlige os med sig selv. Ef. 3.

Gud åbenbarede sin frelsesplan for os, ved at han sendte sin søn for at blive et med os. Han, som var sand Gud, blev sandt menneske. Men selv som menneske gav han aldrig efter for selviskhed eller synd. Hele sit liv viste han det guddommelige i det menneskelige og åbenbarede storheden i det guddommelige mysterium. Han levede udelukkende for at give. Ved sit store offer fjernede han syndens mur, som skilte mennesket fra Gud.

Men Guds plan gældt ikke kun Kristus. Ved at ophøje Kristus på Golgatas kors og åbenbare fylden af hans selvopofrende kærlighed, åbnede Gud en udvej for at drage alle mennesker til sig, og virkeliggjorde derved sin nåde og kraft i den. Kristi forløsergerning er en sejr, som alle kan modtage i tro. Derfor omtalte Paulus Guds hemmelige rådslutning som "Kristus i jer, herlighedens håb." Kol. 1,27

Menneskelige påfund, menneskelige planer og menneskelige råd vil være uden magt. Kun i Kristus Jesus vil menigheden i tiden umiddelbart før Kristi komme være i stand til at bestå. Forløseren opfordrer menigheden til at gå frem i fromhed, forøge sin nidkærhed og, eftersom enden nærmer sig, få en voksende forståelse af den "hellige kaldelse" der kommer fra Gud "givet os i Kristus Jesus."

Der er herlige sandheder, som vil blive åbenbaret for Guds folk. Privilegier og pligter, som de end ikke har nogen anelse om står omtalt i Bibelen, vil blive åbenbaret for Kristi efterfølgere. Mens de vandrer på lydighedens ydmyge sti og gør Guds vilje, vil de få stedse større kendskab til Guds hemmeligheder og blive grundfæstede i den sande lære.

De vægtere, der fordum blev stillet på Jerusalems og andre byers mure, beklædte en højst ansvarsfuld stilling. Alles sikkerhed i disse byer var afhængig af deres troskab. Når der øjnedes en fare, skulle de ikke tie dag eller nat. Det krævedes, at de med få øjeblikkes mellemrum skulle råbe til hinanden for at se, om alle var vågne, og at intet var tilstødt nogen. Skildvagter blev opstillet på en og anden forhøjning for at have oversigt over vigtige stillinger, der skulle bevogtes, og fra disse hørtes råb med advarsel eller opmuntring. Råbet blev ført fra den ene til den anden, indtil det gik hele byen rundt.

Disse vægtere er en fremstilling af prædikantstanden, af hvis troskab sjæles frelse afhænger. Husholderne over Guds hemmeligheder bør stå som vægtere på Zions mure, og dersom de ser sværdet komme, bør de lade advarselens tone lyde. Hvis de er søvnige vægtere og deres åndelige sanser er så følelsesløse, at de ikke ser og opfatter nogen fare, og folket omkommer, vil Gud kræve dets blod af vægternes bånd.

Satan har i ganske særlig grad bestræbt sig på at få det faldne menneske til at gøre oprør mod Guds ledelse, og det er lykkedes ham alt for godt. Han har prøvet at fordunkle og tilsløre Guds lov som i sig selv er ganske klar. Mest voldsomt har han hadet det fjerde bud i tibudsloven, fordi det peger på den levende Gud som himmelens og Jordens skaber. Menneskene vender sig bort fra Jehovas enkle forskrifter og griber til gengæld vantroens fabler.

Mennesket kommer til at stå uden undskyldning. Gud har givet tilstrækkelige beviser som mennesket kunne bygge troen på, hvis det virkelig ønskede at tro. I disse sidste dage vil verden næsten være blottet for sand tro. Under den forudsætning at Guds ord ikke er til at stole på, griber man efter menneskelige ræsonnementer selv om disse er i modstrid med Skriftens kendsgerninger Mennesker vil forsøge at forklare skaberværket som et resultat af naturlige årsager, søge at forklare det, som Gud aldrig har åbenbaret. Men menneskelig videnskab kan ikke udforske Himmelens Guds hemmeligheder og heller ikke forklare skabelsens uudgrundelige hemmelighed, et mirakel udført af Almagtens kræfter, lige så lidt som den kan vise, hvordan Gud blev til.

Der er en dag som er lige ved at bryde løs over os da vil Guds hemmeligheder kunne ses, og alle hans veje retfærdiggøres; hvor retfærdighed, barmhjertighed, og kærlighed vil være hans trones egenskaber. Når den jordiske krig er til ende, og alle de hellige er samlet hjemme, vil vor første handling være Moses' sang, Guds tjener. Den anden handling vil være Lammets sang, nådens og forløsningens sang. Denne sang vil blive højer og ædeler, og i ophøjede toner genlyder og kaster lyden tilbage i de himmelske sale. Således er sangen om Guds forudseenhed sunget, forenes de forskellige religiøse systemer; for alt ses nu uden et slør mellem det lovlige, det profetiske og det evangeliske. Kirkehistorien på jorden og i menigheden genvindes i himlen alt samles omkring Golgathas kors. Dette er temaet, dette er sangen, - Kristus overalt og i alt, - lovprisnings hymner genlyder gennem himlen fra tusinde og ti tusinde gange ti tusinde og en utallig forsamling af forløste hære. alt forener sig i denne Moses og Lammets sang. Det er en ny sang, for den er aldrig før sunget i himlen.