![]() |
|
Åb. 10,9.
Slug bogen! Hvad menes der med at sluge eller at spise bogen? Lad os se, hvad der står i de andre skriftsteder i Bibelen, hvor der er tale om at slude eller at spise Guds ord. Jer 15,16 Jeg fandt dine ord og slugte dem; dine ord blev til fryd for mig og til hjertets glæde, for dit navn er nævnt over mig, Herre, Hærskarers Gud. Ez 2,7-3,3 Du skal tale mine ord til dem, hvad enten de vil høre eller ej, for de er genstridige. Men du, menneske, hør, hvad jeg taler til dig! Vær ikke genstridig som det genstridige folk, men luk munden op, og spis det, jeg giver dig." Jeg så en hånd rakt frem imod mig, og den holdt en bogrulle. Han rullede den op for mig, og den var beskrevet både på indersiden og på ydersiden, og der stod skrevet klage, suk og ve. Så sagde han til mig: "Menneske, spis det, du ser her! Spis denne rulle, og gå så hen og tal til Israels hus." Jeg åbnede munden, og han gav mig bogrullen at spise og sagde til mig: "Menneske, lad din mave sluge denne rulle, som jeg giver dig, og fyld din bug med den!" Derpå spiste jeg den, og den var sød som honning i min mund. For at forstå, hvad der menes med at spise eller sluge bogen, skal vi huske på, hvad Jesus sagde. Joh 6,48 Jeg er livets brød. Kristus korsfæstet, lad dette være emnet for tale, bøn og sang og det vil knuse og vinde menneskehjerter. Dette er den Guds visdom, der vinder sjæle for Kristus. Formelle, bestemte talemåder, fremstillelsen af blot argumenterede emner, yder kun lidt godt. Når Guds ømme og milde kærlighed råder i arbejdernes hjerter vil det kunne mærkes af dem, de arbejder for. Sjæle tørster efter livets vand. Vær ikke som tomme cisterner! Når du åbenbarer Kristi kærlighed for dem, vil du kunne lede de hungrende og tørstende til Jesus og han vil skænke dem livets brød og frelsens vand. |