Til Forsiden
Åb. 11,1.

Mål Guds tempel!
Det der her er tale om er den undersøgende dom, hvor vi alle skal frem for Gud for at få vor sag afgjort, enten til et evigt liv eller til evig fortabelse.

Præd 11,9 Glæd dig, unge mand, mens du er ung, lad dit hjerte være glad i ungdommens dage. Gå ad de veje, du vil, og efter det, dine øjne ser; men du skal vide, at Gud vil kræve dig til regnskab for det alt sammen.

Præd 12,13-14 Når du har hørt det hele, skal du drage den slutning: Frygt Gud, og hold hans bud, det skal alle mennesker! For Gud kræver dig til regnskab for enhver handling, alt det skjulte, godt eller ondt.

2Kor 5,10 For vi skal alle fremstilles for Kristi domstol, for at enhver kan få igen for det, han har gjort her i livet, hvad enten det er godt eller ondt.

Dette er blot noget få henvisninger til de steder, hvor der i Biblen er tale om dommen. Da det er et af de vigtigste emner, vil jeg meget opfordre dig til at gå ind i emneafdelingen her i programmet og studere det nærmere.

Jeg håber at du har lagt mærke til at det er templet, som skal måles først.

Her er der to ting du skal huske på, for det første at der i Bibelen er tale om to forskellige former for templer bygninger og det menneskelige legeme.

1Kor 6,18-20 Hold jer fra utugt! Al anden synd, som et menneske begår, er uden for legemet, men den, der lever utugtigt, synder mod sit eget legeme. Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud? I tilhører ikke jer selv, for I blev købt dyrt. Ær derfor Gud med jeres legeme!

Det der henvises til her i Åb 11,1 er ikke templet som bygning, men vort legeme. At det er Guds tempel, det vil sige de der bekender sig til at tjene Gud og som har antaget Jesus som deres frelser, der først skal måles, vejes have deres liv undersøgt fremgår meget klart af følgende skriftsted.

1Pet 4,17 For nu er det tiden, da dommen tager sin begyndelse, og den begynder med Guds hus; men når den begynder med os, hvilken ende vil det så ikke tage med dem, der er ulydige mod Guds evangelium?

Ez 9,4-6 Herren sagde til ham: "Gå igennem byen, igennem Jerusalem, og sæt et kryds i panden på dem, der sukker og stønner over alle de afskyelige handlinger, der begås dér." Og til de andre hørte jeg ham sige: "Gå bag efter ham igennem byen, og hug ned uden barmhjertighed og skånsel! Gamle, unge mænd og piger, kvinder og børn skal I dræbe og udrydde; men ingen, som har et kryds i panden, må I komme nær. I skal begynde i min helligdom." Og de begyndte med de gamle mænd foran templet.

Gennem århundreder var templet i Jerusalem det centrale midtpunkt for den jødiske gudstjenesteordning, og den dag i dag står jøderne og mediterer ved grædemuren, den sidste rest af muren, der omgav det jordiske tempel. Tempeltjenesten blev officielt afsluttet ved Jesu død på korset, da en guddommelig hånd rev templets forhæng i stykker "fra øverst til nederst". Dette tilkendegav, at forbilledet havde mødt sit modbillede, og fra da af bliver den himmelske helligdomstjeneste bragt i fokus. Matt 27,50-51; Hebr 8,1-2.

Åbenbaringens bog fastslår, som vi tidligere har set, at der er en helligdom i himlen, at Jesus Kristus er i denne helligdom sammen med Gud Fader, og Hebræerbrevets forfatter siger, at Jesus Kristus er menneskeslægtens ypperstepræst i den himmelske helligdom. Det var især dette emne, Daniel var optaget af under sit fangenskab i Babylon, nemlig spørgsmålet om, hvornår helligdomstjenesten igen skulle træde i funktion. Hans profetisk syner gjaldt både den jordiske og den himmelske tempeltjeneste Dan kap. 8 og 9, og det var disse profetier, der ifølge Åb kap. 10 skulle forstås i de sidste dage. Det er for resten meget ejendommeligt, at spørgsmålet om den himmelske helligdom så at sige ikke bliver berørt i vor tid, til trods for at et helt brev i det nye Testamente, nemlig Hebræerbrevet, giver en detaljeret beskrivelse af den himmelske helligdomstjeneste.

Store og små, høj og lav, rig og fattig, alle skal dømmes ud fra de ting der står skrevet i bøgerne. Den ene dag efter den anden overgår til evigheden, men optegnelserne i de himmelske bøger føres med frem. Ord der engang er udtalt, gerninger der engang er gjort, kan aldrig gøres om. Guds engle har nedskrevet både de gode og de dårlige ting. Selv de mægtigste sejrherrer her på jorden, kan ikke ændre en eneste dags optegnelser. Vore handlinger, vore ord, ja selv de mest hemmelige ting i vort liv, er med til at bestemme vor skæbne, også selv om vi har glemt dem, vil de stadig være et vidne for os eller imod os. I dommen skal vi møde det alt sammen. Hvordan har vi brugt de talenter Gud har givet os? Har vi forøget den kapital han har betroet os? Alt vil blive undersøgt. Hvordan vil Herren modtage os ved sit komme? Der er ingen værdier i en overfladisk eller en hyklerisk tro på Kristus, intet vil blive godkendt som ægte, med mindre vi har vist det i vore gerninger.

Karakteren afbildes med en lige så usvigelig nøjagtighed i de himmelske bøger, som ansigtstrækkene overføres til den fotografiske plade. Og dog bekymrer menneskene sig så uendelig lidt om de bøger, som de himmelske væsener får lov at se. Hvor mange af de ord, som daglig siges, og hvor mange af de handlinger, som daglig begås, ville ikke forblive usagte og ugjorte, hvis det slør, som skiller den synlige verden fra den usynlige, kunne trækkes til side og menneskenes børn kunne se en engel nedskrive hvert eneste ord og hver eneste handling, som de skal stå til regnskab for i dommen.

I dommen vil der blive taget stilling til, hvorledes menneskene har benyttet hvert eneste talent. Hvorledes har vi benyttet den kapital, som Himmelen har lånt os? Vil Herren få sit tilbage med renter, når han kommer igen? Har vi benyttet håndens, hjernens og hjertets evner, som er blevet os betroet, til at ære Gud og velsigne verden? Hvorledes har vi benyttet vor tid, vor pen, vor stemme, vore penge og vor indflydelse? Hvad har vi gjort for Kristus i de fattiges, lidendes, forældreløses og enkernes skikkelse? Gud har betroet os sit hellige ord. Hvorledes har vi forvaltet det lys og den sandhed, som er skænket os for at gøre menneskene vise til frelse? Det har ingen værdi blot at bekende sig til at tro på Kristus. Det er kun den kærlighed, som kommer til udtryk i handling, der bliver regnet for ægte. Men det er ene og alene kærligheden, der gør en handling værdifuld i Himmelens øjne. Alt, hvad der er gjort af kærlighed, godkendes og belønnes af Gud, uanset hvor ubetydeligt det tager sig ud i menneskers øjne. Menneskenes skjulte egenkærlighed afsløres i Himlens bøger. Menneskenes uopfyldte forpligtelser over for deres medmennesker er nedskrevet her sammen med deres forsømmelighed over for Frelserens krav, Her kan de se, hvor ofte de gav Satan den tid, de tanker og de kræfter, som tilhørte Kristus. Det er en tragisk rapport, englene aflægger i Himmelen. Fornuftvæsener mennesker, som bekender sig til at være Kristi efterfølgere er optaget af at skaffe sig jordiske skatte eller af at nyde verdslige glæder. Penge, tid og kræfter bliver ofret på forfænglighedens og forlystelsernes alter, mens der kun benyttes få øjeblikke til bøn, læsning i Bibelen, til ydmygelse af sjælen og syndsbekendelse.

Satan finder på utallige planer for at lægge beslag på vore tanker, så de ikke er optaget af det arbejde, vi burde have mest kendskab til. Ærkeforføreren hader de store sandheder, som leder tankerne hen på soneofferet og den altformående mellemmand. Han ved, at alt afhænger af, at han kan lede menneskenes tanker bort fra Jesus og hans sandhed.

Det er vor visdom at frygte Gud og elske ham af ganske hjerte. Han bør være den første, den sidste og den bedste i alt. Vi bør ikke være som markens dyr, der spiser og drikker uden nogen tanke på Gud og uden at takke deres Skaber for hans daglige velsignelser. Enhver af os, som Gud har velsignet med forstand og dømmekraft, bør erkende vort ansvar for Gud. Livet giver os et helligt ansvar. Intet øjeblik bør gå hen upåagtet; for alle vore gerninger er optegnede i Himmelens bøger. Vort liv er beskrevet i Himmelens bøger lige så nøjagtigt, som var det et billede på en fotografs plade. Vi holdes ikke alene ansvarlige for det, vi har gjort, men også for det, vi har undladt at gøre. Vi holdes ansvarlige for vor uudviklede karakter og vore ubenyttede anledninger

Mange bedrager deres sjæl. De begrænser Guds befalinger til kun at gælde udvortes handlinger. Og de tænker ikke på, at det også er synd at vanære Gud i tanker og følelser. De smigrer sig med at de holder Jehovas lov, medens de i deres liv og karakter, som er affotograferet i de himmelske bøger, er blevet afsløret som sådanne mennesker der ser hvor langt de kan gå i retning af forseelse, uden at blive stemplet som overtrædere af Guds lov.

Enhver som ønsker at afstå fra al uretfærdighed, vil altid anstrenge sig for at være på Herrens side i tanker, ord og karakter, lydige mod alle hans krav. I stedet for at søge efter en mulighed til at undgå Guds lov, vil de give dens vidtrækkende bud den eneste mulige fortolkning. De vil anstrenge sig meget alvorligt for at bringe vilje, følelser og hele hjertet ind under hans hellige bud, sådan at de kan være en anskuelsesundervisning, et eksempel på principperne i hans hellige bud. Arbejdet må begynde i hjertet.