Åb 11,15 Den syvende engel blæste i sin basun. Da lød der høje røster i himlen, som sagde: Verdensherredømmet er nu vor Herres og hans salvedes, og han skal være konge i evighedernes evigheder.

Dan 2,44 I de kongers dage skal himlens Gud oprette et kongerige, som i al evighed ikke skal gå til grunde, og intet andet folk skal få kongemagten. Det skal knuse og tilintetgøre alle de andre kongeriger, men selv skal det bestå i al evighed.

Dan 7,27 Men kongedømmet, herredømmet og magten i alle kongeriger under himlen bliver givet til den Højestes helliges folk. Dets kongerige er et evigt rige, og alle magter skal tjene og lyde det.

Jøderne havde i århundreder forgæves forsøgt at påvise, hvorledes Guds løfte til Haggaj var gået i opfyldelse; men de var så forblindede af stolthed og vantro, at de ikke kunne se den sande betydning af profetens ord. Det andet tempel blev ikke hædret med Herrens herligheds sky, men af selve den person, i hvem hele guddomsfylden bor legemlig. Ham, som var Gud åbenbaret i kød. Ham, som var hele menneskehedens store håb, han var i sandhed kommet til sit tempel, da Manden fra Nazaret lærte og helbredte i dets hellige forgårde. Det var Kristi nærværelse og den alene, der gjorde det andet tempels herlighed større end det førstes. Men Israel afslog den gave, som Himmelen tilbød. Da den ydmyge lærer hin dag gik ud gennem dets gyldne port, forlod herligheden templet for stedse. Frelserens ord: "Se, jeres hus bliver forladt og overladt til jer selv! var allerede gået i opfyldelse". Matt 23, 38.

Disciplene blev fyldt med undren og hellig rædsel, da Kristus forudsagde templets tilintetgørelse, og de ønskede at få en nærmere forklaring på hans ord. I over fyrre år havde man ofret både penge, arbejdskraft og arkitektonisk dygtighed for at forskønne det. Herodes den Store havde rundhåndet skænket både romerske og jødiske skatte til det, og selv verdens kejser havde beriget det med sine gaver. En del af bygningen bestod af massive hvide marmorblokke af en næsten utrolig størrelse. De var hentet helt i Rom til dette formål. Disciplene henledte deres Mesters opmærksomhed på disse og sagde: "Mester, se, hvilke sten og hvilke bygninger!" Mark 13,1.

Jesus gav det højtidelige og overraskende svar: "Sandelig siger jeg eder: her skal ikke lades sten på sten tilbage, alt, skal brydes ned." Matt 24,2. Disciplene satte Jerusalems ødelæggelse i forbindelse med de begivenheder, som skulle indtræffe ved Kristi personlige komme i timelig herlighed, når han ville bestige tronen og tiltræde verdensherredømmet, straffe de ubodfærdige jøder og befri nationen for det romerske åg. Herren havde fortalt dem, at han ville komme igen, De kom derfor til at tænke på hans genkomst, da han nævnte straffen over Jerusalem, og mens de var samlet om Frelseren på Oliebjerget, spurgte de: "Sig os, når skal dette ske? Og hvad er tegnet på dit komme og verdens ende?" Matt 24,3.

Disciplene blev nådigt forskånet for at kende fremtiden. Hvis de til fulde havde forstået de to frygtelige begivenheder Frelserens lidelse og død og byens og templets ødelæggelse ville de være blevet grebet af rædsel. Kristus skildrede de vigtigste begivenheder, som skulle finde sted før verdens ende. De forstod ikke helt, hvad han mente dengang; men hans folk ville komme til at forstå det, når de havde brug for det. Hans profeti havde en dobbelt betydning. Det var både en skildring af Jerusalems ødelæggelse og af rædslerne på den sidste store dag.

Jesus fortalte de opmærksomme disciple om de straffedomme, som ville ramme det frafaldne Israel, og især om den gengældelse, som ville komme over dem, fordi de forkastede og korsfæstede Messias. Der ville indtræffe umiskendelige tegn før den forfærdelige afslutning. Den frygtelige time ville komme pludselig og brat. Frelseren gav sine efterfølgere denne advarsel: "Når I da ser ødelæggelsens vederstyggelighed, hvorom der er talt ved profeten Daniel, stå på hellig grund (den, som læser det, han give agt!), så skal de, der er i Judæa, flygte ud i bjergene." Matt 24,15-16; Luk 21,20-21. Når romernes hedenske bannere blev plantet på den hellige grund, som strakte sig nogle stadier uden for byens mure, skulle Kristi efterfølgere redde sig ved flugt. Når de så faresignalet, måtte de, der ville flygte, ikke tøve. Den, der tilfældigvis var på taget, måtte ikke gå ned i huset, men han skal skynde sig væk. Springe fra tag til tag indtil han når bymuren og er i sikkerhed, ligesom ved en ildebrand. De, der arbejdede på markerne eller i vingårdene, måtte ikke tage tid til at gå tilbage efter det tøj, som de havde taget af, mens de arbejdede i dagens hede. De måtte ikke tøve et eneste øjeblik, for at de ikke skulle omkomme under byens ødelæggelse.

Kristus sendte sin engel fra himmelen for at undervise Johannes om det budskab som vi skal forstå, -- et advarsels budskab som angår alle, der i lever i de sidste dage af denne jords historie. Vi skal studer det prøvende budskab, der er givet for den tid. Johannes erklærer: "Og Guds tempel i himmelen blev åbnet, og hans pagts ark kom til syne i hans tempel". (Åb 11,19) Denne ark indeholder Guds lov, de ti bud. Kendskab til denne lov har store konsekvenser for alle som har lys og til alle som prædiker ordet og læren.

Denne verdens riger skal snart blive vor Herres rige. "Og den syvende engel blæste i sin basun; da lød der i himmelen høje røster, som sagde: "Verdensherredømmet er nu blevt vor Herres og hans Salvedes. Og han skal være konge i evighederenes evigheder." (Åb 11,15) Evangeliet skal spredes hurtigt og triumfernde. "Og Guds tempel i himmelen blev åbnet, og hans pagts ark kom til syne i hans tempel, og der kom lyn og bulder og tordenskrald og jordskælv og store hagl." (Åb 11,19)