I nogle oversættelser står der.

…… som er og som var og som kommer, ….. man kan måske sige at det er unødvendig at have "og som kommer" med, fordi det fremgår jo rimeligt klart af teksten her at han kommer her under den syvende Basun.

Kristi disciple forventede, at oprettelsen af hans rige var umiddelbart forestående; men ved denne bøn lærte Jesus dem, at riget ikke skulle komme på den tid De skulle bede om dets komme som en begivenhed, der endnu hørte fremtiden til. Men denne bøn indeholdt også en forsikring til dem. Den omstændighed, at Jesus opfordrede dem til at bede om rigets komme, er bevis på, at Gud i sin tid visselig vil lade det ske, selv om de ikke ville få det at se i deres dage.

Oprettelsen af Guds rige foregår nu, idet hjerter, som har været fulde af synd og oprørskhed, dag efter dag giver efter for hans kærligheds magt; men den fulde oprettelse af hans herlighedsrige vil ikke finde sted for ved Kristi andet komme til Verden. "Riget og herredømmet og storheden, som tilhørte alle rigerne under Himmelen," skal "gives til den Højestes helliges folk". De skal arve det rige, som har været beredt for dem "fra Verdens grundvold blev lagt." (Dan. 7,27; Matt 25,34). Da vil Kristus overtage sin store magt og herske som konge.

I dette liv kan vi kun fatte ganske lidt af det emne, som hedder genløsningen. Med vor begrænsede opfattelsesevne kan vi bestræbe os alvorligt på at forestille os den skam og den herlighed, det liv og den død og den retfærdighed og den barmhjertighed, som mødes i korset; men selv om vi anstrenger os til det yderste, kan vi ikke fatte den fulde betydning deraf. Den frelsende kærligheds længde, bredde, dybde og højde fatter vi kun lidt af. Frelsesplanen vil ikke engang blive forstået helt når de genløste ser, som de selv ses, og kender, som de selv bliver kendt. Men igennem evigheden vil der til stadighed åbenbare sig nye sandheder for det undrende og taknemmelige sind. Skønt jordens sorger, smerter og fristelser er forbi og årsagen fjernet, vil Guds, folk stedse have en klar og levende forståelse af, hvad deres frelse har kostet.

Kristi kors vil i al evighed være de frelstes videnskab og sang. I den forherligede Kristus ser de den korsfæstede Kristus. De vil aldrig glemme ham, som har magt over naturens kræfter. Ham der blot ved et ord kan få de mægtige engle til at gøre hans vilje, og få hævn over, hans fjender. Guds elskede, himmelens majestæt, ham der blev hånet, pint og som døde for at syndere kan frelses. Universet vil aldrig ophøre med at undres og frydes over, at han, der skabte alle verdener, han der råder over alt og alle, lagde sin herlighed fra sig og ydmygede sig af kærlighed til menneskene. Når de frelstes hærskare ser på deres forløser og ser Faderens evige herlighed lyse på hans åsyn, og når de ser hans trone, som er fra evighed til evighed, og ved, at hans rige aldrig får ende, bryder de ud i jubelsang: "Værdig, værdig er Lammet, det slagtede, som har genløst os til Gud med sit eget dyrebare blod!"

Korsets gåde forklarer alle andre gåder. I det lys, som udstrømmer fra Golgata, bliver de egenskaber hos Gud, som har fyldt os med frygt og hellig rædsel, smukke og tiltrækkende. Barmhjertighed, ømhed og faderlig kærlighed ses at være blandet med hellighed, retfærdighed og magt. Når vi ser hans, høje trones majestæt, ser vi hans karakter i al dens skønhed, og som aldrig før forstår vi betydningen af det evige navn: "Vor Fader".

Da vil man forstå, at han, hvis visdom er uendelig, ikke kunne frelse os på anden måde end ved at ofre sin Søn. Belønningen for dette offer er den glæde, Gud føler ved at befolke jorden med frelste, hellige, lykkelige og udødelige væsener. Resultatet af Frelserens, kamp med mørkets magter er de frelstes glæde, som i al evighed tjener til Guds ære. Og så stor værdi har sjælen, at Faderen er tilfreds med den pris, han har måttet betale, og også Kristus, som ser frugterne af sit grænseløse offer, er tilfreds.