Åb. 11,18.
Lønnen udbetales!
Matt 16,27 For Menneskesønnen skal komme i sin
faders herlighed sammen med sine engle, og da vil han gengælde enhver
efter hans gerninger.
1Kor 3,8-11 Den, der planter, og den, der vander, er ét,
og enhver skal få løn efter sit arbejde. For vi er Guds medarbejdere,
og I er Guds mark, Guds bygning. Efter den nåde, der var givet mig
af Gud, har jeg som en kyndig bygmester lagt grundvolden, men en anden
bygger videre på den. Enhver bør se til, hvordan han bygger.
For ingen kan lægge en anden grundvold end den, der er lagt, Jesus
Kristus.
Rom 2,5-9 Med dit hårde og ubodfærdige hjerte
samler du dig vrede på vredens dag, da Guds retfærdige dom
skal åbenbares. Han vil gengælde enhver efter hans gerninger:
Dem, der søger herlighed og ære og uforgængelighed ved
udholdende at gøre det gode, vil han gengælde med evigt liv;
og over dem, der søger deres eget og er ulydige mod sandheden, men
lydige mod uretten, kommer vrede og harme. Nød og angst rammer hvert
menneske, som gør det onde, både jøde, først,
og græker;
Enhver kraft Gud har lånt os, om den er fysisk,
mental eller åndelig skal der værnes om som en hellig betroelse
til at gøre det arbejde vi har fået anvist for vore medmenneskers
skyld som går fortabt i deres uvidenhed. Ethvert menneske skal stå
ubesværet ved sin post, enhver tjene Herren i ydmyghed, enhver ansvarsskyldig
for sit eget værk. "Hvad I end har for, gør det af hjertet
som for Herren og ikke for mennesker. I ved jo, at I til gengæld
af Herren skal få arven; Kristus skal være den Herre, I tjener."
"Han skal "gengælde enhver efter hans gerninger" Kol 3,23-24. Rom
2,6.
Tiden er nær da han vil sige: "Mit folk, gå
ind i dit kammer og luk dine døre bag dig; hold dig skjult en liden
stund, til vreden er draget over Thi Herren går ud fra sin bolig
for at straffe jordboernes brøde; sit blod bringer jorden for lyset
og dølger ej mer sine dræbte." Mennesker der bekender sig
til at være kristne, kan nu bedrage og undertrykke de fattige; de
kan stjæle fra enken og de faderløse; de kan lade deres sataniske
had få frit løb, fordi de ikke kan øve kontrol over
Guds folks samvittighed; men for alt dette vil Gud føre dem frem
for dommen. "Thi dommen er ubarmhjertig mod dem, der ikke har øvet
barmhjertighed." Om ikke så længe skal de stå frem for
al jordens dommer for at aflægge regnskab for de legemlige og sjælelige
smerter som de har forvoldt hans arvelod. De kan nu benytte falske anklager
de kan spotte dem, som Gud har udvalgt til at udføre sin gerning,
de kan kaste hans troende børn i fængsel, overgive dem til
lænker til forvisning og døden, men de må stå
til ansvar for hver angstens kval og smerte, for hver tåre, der er
blevet fældet. Gud vil give dem en dobbelt straf for deres synder
om Babylon, der er et billede på den frafaldne menighed, siger han
til dem, som udfører hans straffedomme: "Thi hendes synder har hobet
sig op, så de når til Himmelen, og Gud har kommet hendes uretfærdigheder
i hu. Giv hende lige for lige, ja, betal hende dobbelt gengæld efter
hendes gerninger; skænk dobbelt i til hende i det bæger som
hun selv skænkede i."
|