Til Forsiden
Åb. 12,5.

Kvinden føder en søn!
Es 7,14 Men Herren vil selv give jer et tegn: Se, den unge kvinde skal blive med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel.

Jeg har nævnt det før, men jeg vil gerne sige det igen. Kvinden ER Maria og den søn hun føder er Jesus Kristus!

Matt 1,18-21 Med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden. Hendes mand Josef var retsindig og ønskede ikke at bringe hende i vanry, men besluttede at skille sig fra hende i al stilhed. Mens han tænkte på dette, se, da viste Herrens engel sig for ham i en drøm og sagde: "Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru; for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden. Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder."

Jeg vil gerne at du igen læser vers 5.
Åb 12,5 Og hun fødte en søn, en dreng, som skal vogte alle folkeslagene med et jernscepter. Og hendes barn blev bortrykket til Gud og hans trone.

Det jeg ønsker at du skal lægge mærke til er, at der siges, at kvinden fødte en søn!

Dette er rigtigt! Hvorfor så den næste sætning om at det er en dreng? Er en søn ikke altid en dreng? Det man ønsker at slå fast her er, at det er Jesus og ikke en menighed, en nation eller noget som helst andet.

Luk 2,6-14 Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget. I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: "Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe." Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!

Engle vågede over Josef og Maria, da de drog fra deres hjem i Nazaret til Davids stad. Romerrigets forordning om, at alle folkene i hele det vældige rige skulle skrives i mandtal, nåede helt ud til dem, der boede blandt Galilæas bjerge. Ligesom Kyros i gamle dage blev kaldet til verdensrigets trone, for at han skulle frigive Herrens fanger, således blev kejser Augustus benyttet til at opfylde Guds plan om at føre Jesu moder til Betlehem.

Hun er af Davids hus, og Davids søn skal fødes i Davids stad. Fra Betlehem, siger profeten, "skal der udgå mig en til at være hersker i Israel. Hans udspring er fra fordum, fra evigheds dage." Mika 5,1. Men i deres kongelige slægts by er Josef og Maria ukendte, og ingen ærer dem. Trætte og hjemløse drager de gennem den snævre gade i dens fulde længde, fra byens port til byens yderste østlige grænse, og søger forgæves et sted, hvor de kan hvile sig om natten. Der er ingen plads til dem i det overfyldte herberg. I en primitiv bygning, hvor dyrene søger ly, finder de til sidst et tilflugtsted, og her bliver verdens Frelser født.

Mennesker aner det ikke, men dette budskab opfylder hele Himmelen med fryd. De hellige skabninger fra lysets verden drages mod jorden med en dybere og mere inderlig interesse. Hele verden er blevet lysere ved hans nærværelse. Over Betlehems høje forsamler en utallig skare af engle sig. De afventer tegnet til at bekendtgøre den glædelige nyhed for verden. Hvis de ledende mænd i Israel havde været tro mod deres kald, kunne de have fået del i den glæde at forkynde Jesu fødsel; men nu blev de forbigået.

----- B

Kvindens barn bliver bortrykket!
Her kan heller ingen tvivl være, det er Jesus der efter sin opstandelse blev bortrykket til Guds trone.

Apg 1,9-11 Da han havde sagt dette, blev han løftet op, mens de så på det, og en sky tog ham bort fra deres øjne. Som de nu stirrede mod himlen, mens han fór bort, se, da stod der to mænd i hvide klæder hos dem. De sagde: "Hvorfor står I og ser op mod himlen, galilæere? Den Jesus, som er blevet taget fra jer op til himlen, skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare op til himlen."

Mark 16,19 Da Herren Jesus havde talt til dem, blev han taget op til himlen, og han satte sig ved Guds højre hånd.

De mennesker, der i tro følger Jesus i det store forsonings værk, høster gavn af hans midlertjeneste, mens de, der forkaster det lys, som kaster sine stråler ind over denne midlertjeneste ikke høster gavn deraf. De jøder, som forkastede det lys, der blev givet ved Kristi første komme, og nægtede at tro på ham som verdens frelser, kunne ikke opnå tilgivelse ved hans hjælp. Da Jesus efter sin himmelfart gik ind i den himmelske helligdom med sit eget blod for at lade velsignelserne fra sin midlertjeneste tilflyde sine disciple, blev jøderne ladt tilbage i det totale mørke og fortsatte med at bringe deres nytteløse syndofre. Forbilledernes og skyggernes tjeneste var ophørt. Den dør, gennem hvilken menneskene tidligere havde fået adgang til Gud, var ikke længere åben. Jøderne havde nægtet at søge ham på den eneste måde, som han kunne findes på dengang, nemlig gennem tjenesten i den himmelske helligdom. Derfor kunne de ikke komme i forbindelse med Gud. Døren var lukket for dem. De havde intet kendskab til Kristus som det sande offer og den eneste mellemmand hos Gud. Som følge heraf kunne de ikke høste gavn af hans midlertjeneste.