Åb. 12,6.
Kvinden flygter ud i ørkenen!
Nogle steder i Bibelen er menigheden symboliceret ved
en kvinde. Den kvinde der her er tale om er ikke Maria, men et symbol på
den kristne menighed.
Guds folk, Guds sande menighed er altid blevet forfulgt.
Det vil den også blive i den allersidste tid af denne jords historie.
Den trængselstid, som hidtil ikke har haft sin mage,
vil snart komme over os, og vi vil da behøve en erfaring, som vi
endnu ikke er i besiddelse af, og som mange er for dovne til at skaffe
sig. Det hænder ofte, at tanken om ubehageligheder er større
end selve ubehagelighederne, men dette gælder ikke for den krise,
som venter os. Selv den mest levende indbildningskraft kan ikke forestille
sig trængslernes omfang.
Medens vor store ypperstepræst endnu gør
soning for os, bør vi søge at blive fuldkomne i Kristus.
Guds forsyn er den skole, i hvilken vi skal lære at erhverve Jesu
sagtmodighed og ydmyghed. Herren viser os altid livets sande mål
ikke den vej, vi selv ville vælge, fordi den synes den bekvemmeste
og behageligste. Ingen kan forsømme eller opsætte dette arbejde
uden at bringe sin sjæl i den største fare.
I et syn hørte apostelen Johannes en høj
røst fra Himmelen sige: "Ve jorden og havet; thi djævelen
er kommen ned til jer; hans harme er stor, fordi han ved, hans, tid er
kort." Åb 12,12. De begivenheder, som får den himmelske røst
til at fremkomme med dette udbrud, er forfærdelige. Satans harme
vokser, når hans tid bliver kortere, og hans bedrageriske og ødelæggende
værk vil nå sit højdepunkt i trængselstiden.
Guds tålmodighed er til ende. Verden har kastet
vrag på hans nåde, foragtet hans, kærlighed og trampet
på hans lov. De ugudelige har overskredet nådetidens grænser,
Guds Ånd, som de gudløse stædigt har nægtet at
modtage, er blevet trukket tilbage. Uden den guddommelige nådes skjold
er de uden beskyttelse mod Satan, som vil kaste jordens befolkning ud i
den sidste store trængsel. Når Guds engle ikke længere
holder de menneskelige lidenskabers voldsomme storme i ave, vil alle stridens
elementer, blive sluppet løs. Hele verden vil blive ramt af en ødelæggelse,
der er værre end den, der overgik Jerusalem.
En enkelt engel dræbte alle Ægyptens førstefødte
og fyldte landet med sorg. Da David var ulydig mod Gud ved at tælle
folket, var det en engel, der forårsagede den frygtelige ødelæggelse,
hvormed hans synd blev straffet. Den samme ødelæggende magt,
som de hellige engle betjener sig af, når Gud befaler det, vil blive
benyttet af onde engle, når Gud tillader det. Styrkerne er nu parat,
og de venter kun på at få Guds tilladelse til at sprede ødelæggelse
overalt.
Frygtelige syner af overnaturlig art vil snart åbenbares
på himmelen som tegn på undergørende dæmoners
virksomhed. Dæmoners ånder vil gå ud til jordens konger
og til hele verden for at bedrage dem og tilskynde dem til at forene sig
med Satan i hans sidste kamp mod Himmelens styre. Disse Satans redskaber
vil bedrage både regenter og undersåtter. Mennesker vil stå
frem og foregive, at de er selve Kristus, og de vil gøre krav på
den titel og den tilbedelse, som tilkommer verdens frelser. De vil foretage
mirakuløse helbredelser og vil påstå, at de har modtaget
himmelske åbenbaringer, som er i modstrid med Bibelens vidnesbyrd.
|