Til Forsiden
Åb. 12,6.

Kvinden flygter ud i ørkenen!
Nogle steder i Bibelen er menigheden symboliceret ved en kvinde. Den kvinde der her er tale om er ikke Maria, men et symbol på den kristne menighed.

Guds folk, Guds sande menighed er altid blevet forfulgt. Det vil den også blive i den allersidste tid af denne jords historie.

Den trængselstid, som hidtil ikke har haft sin mage, vil snart komme over os, og vi vil da behøve en erfaring, som vi endnu ikke er i besiddelse af, og som mange er for dovne til at skaffe sig. Det hænder ofte, at tanken om ubehageligheder er større end selve ubehagelighederne, men dette gælder ikke for den krise, som venter os. Selv den mest levende indbildningskraft kan ikke forestille sig trængslernes omfang.

Medens vor store ypperstepræst endnu gør soning for os, bør vi søge at blive fuldkomne i Kristus. Guds forsyn er den skole, i hvilken vi skal lære at erhverve Jesu sagtmodighed og ydmyghed. Herren viser os altid livets sande mål ikke den vej, vi selv ville vælge, fordi den synes den bekvemmeste og behageligste. Ingen kan forsømme eller opsætte dette arbejde uden at bringe sin sjæl i den største fare.

I et syn hørte apostelen Johannes en høj røst fra Himmelen sige: "Ve jorden og havet; thi djævelen er kommen ned til jer; hans harme er stor, fordi han ved, hans, tid er kort." Åb 12,12. De begivenheder, som får den himmelske røst til at fremkomme med dette udbrud, er forfærdelige. Satans harme vokser, når hans tid bliver kortere, og hans bedrageriske og ødelæggende værk vil nå sit højdepunkt i trængselstiden.

Guds tålmodighed er til ende. Verden har kastet vrag på hans nåde, foragtet hans, kærlighed og trampet på hans lov. De ugudelige har overskredet nådetidens grænser, Guds Ånd, som de gudløse stædigt har nægtet at modtage, er blevet trukket tilbage. Uden den guddommelige nådes skjold er de uden beskyttelse mod Satan, som vil kaste jordens befolkning ud i den sidste store trængsel. Når Guds engle ikke længere holder de menneskelige lidenskabers voldsomme storme i ave, vil alle stridens elementer, blive sluppet løs. Hele verden vil blive ramt af en ødelæggelse, der er værre end den, der overgik Jerusalem.

En enkelt engel dræbte alle Ægyptens førstefødte og fyldte landet med sorg. Da David var ulydig mod Gud ved at tælle folket, var det en engel, der forårsagede den frygtelige ødelæggelse, hvormed hans synd blev straffet. Den samme ødelæggende magt, som de hellige engle betjener sig af, når Gud befaler det, vil blive benyttet af onde engle, når Gud tillader det. Styrkerne er nu parat, og de venter kun på at få Guds tilladelse til at sprede ødelæggelse overalt.

Frygtelige syner af overnaturlig art vil snart åbenbares på himmelen som tegn på undergørende dæmoners virksomhed. Dæmoners ånder vil gå ud til jordens konger og til hele verden for at bedrage dem og tilskynde dem til at forene sig med Satan i hans sidste kamp mod Himmelens styre. Disse Satans redskaber vil bedrage både regenter og undersåtter. Mennesker vil stå frem og foregive, at de er selve Kristus, og de vil gøre krav på den titel og den tilbedelse, som tilkommer verdens frelser. De vil foretage mirakuløse helbredelser og vil påstå, at de har modtaget himmelske åbenbaringer, som er i modstrid med Bibelens vidnesbyrd.