Hvem er den Mikael der her er omtalt?
Lad os se på et par af de andre steder i Biblen, hvor Mikael også er nævnt.

Dan 12,1 På den tid fremstår Mikael, den store fyrste, der står ved dit folks side. Det bliver en trængselstid, som der ikke har været magen til, så længe folkeslag har været til. På den tid skal dit folk blive reddet, alle der er indskrevet i bogen.

Jud 1,9 Dengang ærkeenglen Mikael stredes med Djævelen om Moses' lig, vovede han trods alt ikke at udtale nogen spottende dom, men sagde blot: "Herren straffe dig!"

Vi kender kun navnene på fire af himlens beboere. Faderen, Sønnen, Mikael og Gabriel. Faderen og Sønnen har begge mange navne, som er fældes for dem begge. F.eks. Jehova, Herren, Gud og flere andre.

Det er kun Faderen der har navnet Den gamle af dage.
Sønnen har derimod et utal af navne, som i meget stor udstrækning fortæller noget om hans karakter eller hans stilling. Jeg vil opfordre dig til selv at prøve, at finde nogle af disse navne. Af andre navne kan nævnes Jesus, Kristus, Immanuel jeg er sikker på at du selv kan finde mange flere. I øvrigt er det et meget interessant studie at se i hvilke situationer at det er navnet Jesus der bruges, og i hvilke det er navnet Kristus og endelig i hvilke forbindelser at navnet Jesus Kristus bruges.

Det er en mærkelig tanke, at der kan være krig i himlen. Krig mellem Guds og Djævelens engle. Og vi får da heller ikke at vide, med hvilke våben denne krig bliver udkæmpet. Det afgørende er, at den fører til, at Djævelen og hans engle må forlade himlen.

Den første reaktion er en ny lovsang i himlen og en opfordring til fryd for dem, som er der. Men samtidig lyder der en advarsel til dem, som er på jorden, for nu er Djævelen og al hans magt sluppet løs på jorden. Og han er desperat, for han ved, at hans dage er talte.

Stik imod hvad man kunne forvente, fører Guds magtovertagelse altså ikke til fred og retfærdighed for de kristne. At Djævelen kastes ud af himlen, fører tvært imod til en skærpet forfølgelse.

Tiden er kommet, da vi må tilbage til Guds ord, tilbage til Guds bud. Dette er Guds kald til alle mennesker ikke mindst til de kristne. Der var ikke rum i himlen for Djævelen og de engle, der fulgte ham i ulydighed og illoyalitet mod Gud. Der vil heller ikke være rum for den lovløse kristendom, som gennem århundreder har forkyndt den billige nåde, der har gjort lydighed mod Guds bud overflødig. "Hele verden er under denne nåde blevet "kristelig", men kristendommen er under denne nåde blevet verdslig." der vil heller ikke være rum for den gudsforladte ateisme, der ignorerer både Gud og Djævelen.

Synden er denne verdens største problem, og med mindre vi forstår, hvad synd er, kan Gud aldrig frelse os fra synd. Der er sider af synden, som vil stå som uløselige gåder, så længe vi er i denne verden; men Bibelens afsløring af syndens oprindelse og udvikling er den største afsløring, menneskene nogen sinde har fået af hemmeligheden bag det onde. Synd er ikke bare et religiøst begreb, men en frygtelig virkelighed i ethvert menneskes liv. Når det er så vanskeligt for os at gennemskue den, er det fordi vi selv er en del af sagen. Synden har blændet vort blik, og kun Guds Ånd og Guds ord kan åbne vore øjne for, hvad synden virkelig er. Synd er noget ganske andet end en menneskelig svaghed, der kan forklares psykologisk og biologisk. Den er ikke et problem, som kan løses i kraft af oplysning og god vilje, men et fremmed element, som kun Jesus Kristus kan fjerne, og Han vil til sidst rense universet fra alt ondt.

At Satan og de onde ånder eksisterer fremgår tydeligt, af både det gamle og det nye testamente. Fra Adams dage til Moses' og op gennem alle tidsaldre til Johannes der skrev det sidste evangelium. Satan er en aktiv agent, når det gælder om at finde mennesker, samtidig er han det ondes ophav, Guds og menneskets fjende. Fantasien og overtroen har givet deres egen fremstilling af den onde. De er bundet sammen med traditioner, hedenskab og overleveringer. At disse ting eksisterer blandt jøderne kan måske forklares, men at de også er kommet ind i de kristne kirker, hvor Guds ord er af stor betydning, er vanskelig at forstå. Sammenhængen mellem den synlige og den usynlige verden, den gerning Guds engle udfører, og det arbejde de onde engle udfører, hænger sammen med den menneskelige historie Vi kan læse om engle der faldt fra deres renhed, om Lucifer deres leder, om oprørets begyndelse, om disse engles forskellige stillinger og deres store kundskab, og om deres ondskabsfulde planer mod menneskeslægtens lykke. Men vi kan også læse om en der er stærkere end de faldne, en der kontrollere og begrænser Satans magt, og vi får også kendskab til den straf der venter det ondes ophav.

Det onde kom ind i de himmelske sale gennem en engel, som havde den højeste stilling næst efter Kristus. Lucifer var den øverste af de dækkende keruber, hellig og ubesmittet. Om ham er der sagt: "Du var indsigtens segl, fuld af visdom og fuldkommen i skønhed. I Eden, Guds have, var du; alle slags ædelsten var din klædning. Du var en salvet, skærmende kerub; jeg gjorde dig dertil; på det hellige Gudebjerg var du; du vandrede mellem Guds Sønner. Fuldkommen var du i din færd, fra den dag du skabtes, indtil der fandtes brøde hos dig." (Ez 28,14-15)

Men skønt han var æret over hele den himmelske hærskare, var Lucifer ikke tilfreds men sin stilling. Han misundte den tilbedelse som kun tilfaldt Skaberen. Han dyrkede følelser af misundelse, og disse følelser meddelte han til andre engle. Det var hans mål at sikre sig deres tjeneste og loyalitet. Han arbejdede på en sådan bedragerisk måde at de følelser han vakte ikke kunne deles af andre førend de havde udviklet et sindelag som de, der modtog dem.

Sindets indflydelse på sindet er så stærk en kraft for det gode når den er helliget, er en ligeså stærk kraft for det onde i hænderne på de, der imod Gud. Den kraft brugte Satan i sin arbejde med at indføre det onde i englenes sind, og han gav det udseende af, at han søgte det gode i universet. Som en salvet kerub, var Lucifer højt ophøjet, han var højt elsket af de himmelske væsener, og hans indflydelse over dem var stor. Mange af dem lyttede til hans forslag og troede på hans ord. "Og der blev kamp i himmelen: Mikael og hans engle stred mod dragen, og dragen og dens engle stred mod dem. Men de kunne ikke stå sig, og der fandtes ikke længere plads for dem i himmelen."