# Jesus besejrede Satan, brødrenes anklager, på korset.
# Vi kan alle sejre ved Jesu blod og ved at vidne.
# Djævelen er rasende, fordi hans tid er kort. Vi kan ikke forvente, at han opfører sig som en "gentleman". Han er vor bitreste fjende.

Budskabet er dette, at Jesus, som sejrede over Satan, tilbyder os sin uforlignelige kraft som en fri gave. Men Jesu kraft i vort liv kan ikke mislykkes for os. Satans raseri vil ikke have virkning på os. Han er en slagen fjende. Han led nederlag i krigen i himmelen og blev nedstyrtet. Han blev besejret af Jesus på korset og mistede sit Herredømme. Han vil tabe sin sag i dommen, og han vil igen blive besejret, når han angriber Guds hellige stad. Til allersidst vil han møde sit endelige nederlag, når han tilintetgøres i ildsøen. Og, bedst af alt, Jesus lover, at Satan vil tabe sin bitre og ondsindede kamp for at ødelægge dig og mig. Hvilket fantastisk budskab med håb fra Jesus.

Lucifer var en meget højtstående kerub i himlen før han faldt.
Synden har trængt sig ind, og ingen kan forklare grunden til dens opståen. Synden er noget mystisk og uforklarligt; at undskylde den er det samme som at forsvare den. Hvis der kunne findes undskyldninger for den eller årsagen til dens eksistens kunne påvises, ville den ophøre med at være synd. Vor eneste definition af synd er den, som indeholdes i Bibelen. Den er "lovbrud" den er udslaget af et princip, som fører krig mod den store kærlighedslov, som er den guddommelige styrelses grundvold.

Men der var en, som misbrugte den frihed de skabte væsner havde fået. Synden udsprang fra ham, som næst efter Kristus var blevet mest æret af Gud, og som stod højest i magt og anseelse blandt Himmelens beboere. Før sit fald var Lucifer den første blandt de skærmende keruber, og han var hellig og ubesmittet. "Så siger den Herre Herren: Du var indsigtens segl, fuld af visdom og fuldkommen i skønhed. I Eden Guds have, var du; alle slags ædelsten var din klædning." "Du var en salvet, skærmende kerub; jeg gjorde dig dertil; på det hellige gudebjerg var du; du vandrede imellem Guds sønner. Fuldkommen var du i din færd, fra den dag du skabtes, til der fandtes brøde hos dig." Ez. 28,12-15.

Før synden holdt sit indtog i himlen herskede der en fuldkommen glæde og fred. Englene var helt overgivet i deres kærlighed og tjeneste til Gud og til hinanden, men da synden holdt sit indtog blev der en ændring af denne lykkelige tilstand. I sin omtale af det ondes ophav siger profeten. "Dit hjerte hovmodede sig over din skønhed, du satte din visdom til på grund af din glans. Jeg slængte dig til jorden og overgav dig til konger, at de skulle nyde synet af dig." Eek 8,17. Gud havde skabt Lucifer som et ædelt og smukt væsen, og ophøjet ham over englene, men han havde ikke frataget ham muligheden for synd. Det var i Lucifers magt at synde hvis han ville. Lucifer kunne have fortsat med at være en elsket og æret kerub, han kunne fortsat have haft Guds og alle engles anerkendelse, og udført sin gerning til stor velsignelse for alle, og derved helliggjort sin skaber, men lidt efter lidt begyndte han at bruge sin stilling til at ophøje sig selv og til at få englene til at prise og ære ham. Gradvis ledte han de engle han havde herredømmet over så de tjente ham i stedet for deres skaber. Dette fordærvede både ham selv og dem der fulgte ham.

Han brugte hele sin vidunderlige forstand til at øve bedrag, og derved sikre sig velvilje hos de engle, som havde været undergivet hans ledelse. Selv den kendsgerning, at Kristus havde advaret og formanet ham, fordrejede han for derved at fremme sine forræderiske planer. Satan havde sagt til dem, der nærede den største kærlighed og tillid til ham, at han var blevet uretfærdigt dømt, at den stilling, han indtog, ikke var agtet, og at hans frihed skulle beskæres.

Lucifer forsøgte at opnå sympati hos englene ved at påstå at Gud havde behandlet ham uretfærdigt ved at ære Kristus mere en ham. Før han blev dømt til at forlade himlen, blev det klart bevist at Satans beskyldninger var uretfærdige og han fik mulighed for at bekende sin synd og igen at anerkende Guds autoritet og retfærdighed, men han valgte at fortsætte sit oprør og for at styrke sine anklager mod Gud, fordrejede han Guds ord og handlinger.

Satan havde for en tid en fordel og han ophøjede sig selv over for himlens engle, ja endog over for Gud. Satan kan bruge overtro og vildfarelser for at fremme sit værk, det kan Gud ikke. Gud kan ikke lyve, medens Lucifer er som den snedige slange, der sniger sig rundt på en ukendt og snørklet måde. Gud derimod bevæger sig kun i lige baner. Satan fremstod i en falsk klædning, og i lang tid var det muligt for ham at skjule sin virkelige hensigt, men efterhånden åbenbarede hans egne gerninger hans ondskabsfulde og fordærvede karakter.

Da Lucifer begyndte at udtrykke sin mistillid til Gud, blev ikke bortvist lige med det samme. Heller ikke da han begyndte at komme med sine falske og løgnagtige udtalelser over for de loyale engle, blev han bortvist, men han forblev længe i himlen. Igen og igen fik han tilbud om tilgivelse, hvis han ville omvende sig og overgive sig til Gud. Der blev gjort store anstrengelser, så store, som kun en kærlig Gud kan gøre for at få Lucifer til at indse at han havde fejlet, for at der igen kunne blive fred og harmoni i himmelen. Hvis Lucifer havde været villig til at vende tilbage og igen underkaste sig Guds vilje, ville han være blevet genindsat i sin tidligere stilling, som en skærmet kerub, men da han stædigt fastholdt sin indstilling mod Gud og ikke mente at der var brug for en omvendelse, var det nødvendig for himlens Gud at bortvise Satan og dem der sympatiserede med ham, for at opretholde retfærdighed i himlen.

Satan har forledt menneskene til at synde ved at stille Guds karakter i et falsk lys og fremstille ham som streng og tyrannisk ganske som han gjorde det i Himmelen. Når dette er lykkedes ham, erklærer han, at Guds uretfærdige forbud er skyld i menneskenes fald, ligesom de var skyld i hans eget oprør.

Men selv om han ved bedrag og løgn fik mange af englene over på sin side, kunne han alligevel ikke klare sig. Og han og de engle der havde valgt at følge ham blev nedstyrtet fra himlen til jorden.