Åb. 13,1.
Det 13ende kapitel!
Det trettende kapitel, er det kapitel i hele Biblen der
fortæller mest om kampen mellem Kristus og Satan. Derfor er det alt
afgørende for den rette forståelse af, hvor snedig og hvor
stor en magt Satan har, at have den rigtige forståelse af dette kapitel.
Selv den mest livlige fantasi kan ikke forestille sig,
hvor snedig, bedragerisk og forførende den gamle slange, Satan er.
Det trettende kapitel i Åbenbaringens bog, er umulig
at forstå, med mindre, man virkelig har et oprigtigt ønske
om at forstå det.
Åb 13,9 Har nogen øre, skal han høre!
Dan 12,10 Mange skal blive lutret, renset og prøvet.
De ugudelige handler ugudeligt og forstår intet, men de indsigtsfulde
forstår.
Jer 29,13 Søger I mig, skal I finde mig. Når
I søger mig af hele jeres hjerte,
Bibelen og måske især Åbenbaringens
bog bruger ofte symboler, billeder og lignelser for at beskrive og fortælle
om store og vigtige sandheder. Jesus talte ofte i billeder, symboler og
lignelser, for at tilhørerne bedre kunne forstå hvad det var
han talte om og hvad han mente med det han sagde.
På samme måde er det med mange af de symboler
og billeder der er omtalt i Bibelen.
Når vi ser på de vers, hvor det er det dyr
der har noget med et mærke at gøre, så er der al grund
til at tro, at det er et billede eller et symbol på en magt, en organisation
eller en person.
Hvilken magt, organisation eller person det er, at dyret
symbolisere eller er et billede på er MEGET SVÆRT, at sige
noget om. Næsten alle trossamfund har deres egen opfattelse af hvem
dyret er og hvad mærket er. Nogle trossamfund mener at ALLE de symbolske
dyr der er omtalt i Bibelen er den samme magt eller person. Andre mener
at de forskellige dyr symboliserer forskellige magter, organisationer og
personer. Så uenigheden er stor, dog er der et par ting de alle er
enige om, nemlig at glemme det væsentlige.
For det første glemmer de, at det er Satan der
står bag al modstand mod Gud og Guds folk og at Satan for at udføre
sine angreb, både de fysiske og de åndelige, benytter sig at
et utal af magter, organisationer og personer.
Hvis Satan KUN brugte en eneste magt eller organisation
for at vildlede og bedrage jordens befolkning, således som et par
trossamfund mener, så viste alle jo hvor angrebene kom fra og hvem
det er de skulle være på vagt over for. Bibelen giver et utal
af eksempler på at Satan angriber på ALLE fronter og at hans
angreb er så snedige at kun nogle ganske få kan gennemskue
dem. <Matt 24,24>
Matt 24,24 for der skal fremstå falske kristus'er
og falske profeter, og de skal gøre store tegn og undere for om
muligt at føre selv de udvalgte vild.
Himmelske engle har længe ventet på at menneskelige
hjælpere, menighedens medlemmer, at samarbejde med dem om det store
arbejde, der skal gøres. De venter på jer. Så enorm
er marken, så omfattende planen, at hvert helliget hjerte vil blive
presset ind i tjeneste som et instrument i den guddommelige magt.
På den samme tid vil der være en magt, der
arbejder nedefra. Medens Guds medarbejdere af nådes arbejdet virker
gennem indviede menneskelige væsener, sætter Satan sine agenter
i gang og anerkender alle, som vil underlægge sig hans kontrol. Der
vil være mange herrer og megen lykke. Et råb vil blive hørt,
"Se, her er Kristus" og "Se, der er Kristus". Satans dybe planlægning
vil komme til syne over alt for at aflede mænds og kvinders opmærksomhed
fra deres nuværende tjeneste. Der vil være tegn og undere.
Men troens øje vil kunne skimtes gennem alle disse åbenbaringer
bebudelserne om en stor og betagende fremtid og de triumfer, som ganske
sikkert kommer til Guds folk.
I disse sidste dage, når uretfærdigheden tager
overhånd, og kærligheden bliver kold hos de fleste, vil Gud
have et folk som ærer hans navn og står som revsere af uretfærdighed.
De skal være "et ejendoms folk", som vil være tro mod Guds
lov når verden forsøger at afskaffe Hans bud. Og når
Guds omvendende kraft virker gennem hans tjenere, vil mørkets hærskarer
gøre bitter og bestemt modstand. Satan vil virke "med al løgnens
magt og tegn og undere og med al uretfærdighedens forførelse."
Han vil bruge alle slags svigagtige påfund for at forføre
menneskene.
Et par alt afgørende ting vi hele tiden skal huske
på, er at de dyr der er omtalt i Daniels bog kap 7, 8 og i Åbenbaringens
bog kap 11 og 13-20 alle er billeder - symboler på religiøse,
politiske eller økonomiske organisationer, der bevist eller ubevist
styres af den gamle Slange, som er Djævlen og Satan eller sagt på
en anden måde, det er alt det, der på en eller anden måde
IKKE er i harmoni med de normer, principper og retningslinier der gælder
for Guds rige er f.eks.
Gal 5,19-21 Kødets gerninger er velkendte: utugt,
urenhed, udsvævelse, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv,
misundelse, hidsighed, selviskhed, splid, kliker, nid, drukkenskab, svir
og mere af samme slags. Jeg siger jer på forhånd, som jeg før
har sagt, at de, der giver sig af med den slags, ikke skal arve Guds rige.
Jesus sagde det på en anden måde
Matt 6,24 Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade
den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den
anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.
Jak 4,4 I utro, ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab
med Gud? Den, der vil være ven med verden, står som en fjende
af Gud.
En åbenbaring er IKKE noget mystisk eller noget
der er uforståeligt. Husk på, at Jesus ikke på noget
tidspunkt har givet udtryk for, at der var nogle ting som var mystiske
og uforståelige. Tvært imod, Jesus sagde ved flere forskellige
lejligheder, at der IKKE var noget der var mystisk, hemmeligt eller skjult.
(Matt 10,26 + Luk 12,2)
En af Helligåndens opgaver er at vejlede og undervise
os i de store sandheder der er omtalt i Guds ord (Joh 14,26 og 16,13) Ingen
steder, hverken i det Nye eller det Gamle Testamente siges der noget om
at Gud ønsker at holde noget hemmeligt eller skjult for de der af
et oprigtigt hjerte og med et åbent sind søger at forstå
Guds ord. (1Krø 28,9 + Jer 29,13 + Am 3,7 + Matt 7,8)
Millioner af Kristne har i tidens løb, ment at
Åbenbaringens bog var en mystisk og uforståelig bog. Nogle
er endog gået så vidt at de slet ikke vil læse i den.
Ja, jeg har endog set Bibler, hvor man slet ikke har Åbenbaringens
bog med.
Andre millioner af kristne har ved egne fantasifulde
forklaringer, teorier og verdens og kirkehistorien søgt at give
en forklaring på de ting der er talt om her i Åbenbaringens
bog.
Hundredvis af bøger er skrevet, om hvor mystisk
og uforståelig Åbenbaringens bog er og om hvad de forskellige
ting betyder. Alle har det til fælles, at de leder læseren
længere væk fra Gud og det, der står skrevet.
Der bliver lagt mere vægt på, et så
siger de kloge og vise eller et så siger verdens og kirkehistorien
end på et, så siger Herren.
Selv personer, som præster, biskopper og andre gejstlige,
der sammen med deres menighedsmedlemmer tager MEGET STÆRKT afstand
fra drømmetydere, spiritistiske medier, stjernetydere og andre lignende
personers fortolkninger af Guds ord, bruger alligevel disse troldmænd
og historikere i deres fortolkninger af Åbenbaringens bog.
De følger IKKE Daniels ord om, at hverken vismænd,
besværger, mirakelmagere eller himmelgranskere kan fortælle
kongen noget.
Men der er en Gud i himlen, som kan åbenbare hemmeligheder
Dan 2,28
Satan, den listige og snedige bedrager, hvisker disse
"gode og oprigtige kristne" i øret, at historien er kendsgerninger,
at det er fakta, men i virkeligheden er det noget helt andet. De såkaldte
historiske kendsgerninger er i MEGET HØJ GRAD præget af den
politiske og religiøse opfattelse forfatteren har.
Prøv blot at se forskellige avisers omtale af den
samme begivenhed, de samme såkaldte kendsgerninger. Du vil ofte se
at der er en MEGET STOR forskel og at konklusionerne er vidt forskellige.
Det er DETTE grundlag de fleste kristne bygger store dele
af deres tro på, men ikke nok med det, de kalder det en Bibelsk tro.
Men i virkeligheden er det en MEGET UBIBELSK tro. Disse kristne glemmer
Jesu ord om, hvor mange herrer man kan tjene på en gang.
*** Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den
ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden.
I kan ikke tjene både Gud og mammon. Matt 6,24.
De glemmer hvad Paulus har sagt om at trække i åg
med de vantro.
*** Træk ikke på samme hammel som de vantro!
For hvad har retfærdighed med lovløshed at gøre, eller
hvad har lys til fælles med mørke? 2 Kor 6,14.
De glemmer hvad Josua og Elias sagde til folket.
*** Men hvis det er jer imod at dyrke Herren, så
vælg i dag, om I vil dyrke de guder, jeres fædre dyrkede på
den anden side af floden, eller amoritternes guder, i hvis land I bor.
Jeg og mit hus vil tjene Herren." Jos 24,15.
Ord kan bruges på mange forskellige måder.
Det samme ord kan have vidt forskellig betydning, alt efter HVEM der bruger
ordet og i HVILKEN FORBINDELSE, ordet bliver brugt. Når en fysiker
eller en kemiker taler om en fusion har ordet fusion en helt anden betydning,
end når direktørerne for to firmaer taler om er fusion.
Når en læge fortæller, at der er fundet
store mængder af bakterier i blodet, er der tale om helt andre mængder,
end når en geolog fortæller sit firma, at der er fundet store
mængder af olie i et bestemt område.
Nu vil du måske sige, at frelsen ikke afhænger
af den ene eller den anden forståelse af ord, men jeg har den modsatte
opfattelse. Jeg er overbevist om, at frelsen er afhængig af den rette
forståelse af et eneste ord, - TRO! Hvis du er uenig med mig, vil
jeg meget inderligt bede dig om at sende mig en e-mail, hvor du kort gør
rede for hvori det er, at jeg har taget fejl.
En mere udførlig redegørelse for, den forståelse
jeg under mit studie af Guds ord har fået af ordet tro, kan du se
i studiet. Den tro der kan frelse!
I Bibelen er der MANGE eksempler, på at det samme
ord har meget forskellige betydninger, alt efter den sammenhæng det
bliver brugt i.
Den lære, vi kan drage af dette er, at vi altid
- under alle forhold, skal være meget nøjeregnende med, hvilken
betydning vi tillægger de enkelte ord. Den eneste sikre måde
vi kan bruge, når vi skal finde ud af hvad bestemte ord i Bibelen
betyder, ved at se på andre steder i Bibelen, hvor det samme ord
er brugt.
Ved at sammenligne de skriftsteder der bruger det samme
ord, kan vi se, hvilke betydninger dette ord har i en Bibelsk sammenhæng.
13,1 B –
Dyrene i Åbenbaringens bog!
I Åbenbaringens bog er der flere steder tale om
symbolske dyr. Årsagen til at disse organisationer, trossamfund og
politiske magtfaktorer er omtalt som dyr er den, at de er så umenneskelige
i al deres færd, at de ikke kan betegnes som menneskelige, men er
dyriske.
En af de ting du skal lægge mærke til er,
at ingen af disse organisationer selv har den nødvendige magt, men
at de får den fra Satan.
Åb 13,2 Det dyr, jeg så, lignede en panter,
dets fødder var som en bjørns og dets mund som en løves
mund, og dragen gav det sin magt og sin trone og stor styrke.
Åb 13,5 Og det fik givet en mund, der talte store
bespottelige ord, og det fik givet magt til at gøre det i toogfyrre
måneder.
Åb 13,7 Det fik givet magt til at føre krig
mod de hellige og besejre dem, og det fik givet magt over hver stamme og
folk, tungemål og folkeslag.
De dyr der er omtalt i Åbenbaringens bog er symboler
på religiøse, politiske eller økonomiske magter eller
organisationer. Mange af disse er voldelige og dyriske i deres behandling
af befolkningen.
At dyret kommer fra havet, kan have flere betydninger.
En af dem er at det er en organisation der består af mange millioner
mennesker. Det kan også betyde at den vil forføre mange, ja
måske hele jordens befolkning. Når dyret derimod kommer fra
jorden er det kun er forholdsvis få mennesker.
Når verden har set disse organisationers sande ansigt,
tillader Gud ikke at de har magten mere.
Den organisation der har gudsbespottelige navne er en
organisation der direkte vil opfordre til afgudsdyrkelse.
Satan arbejder ikke blot på en måde, men på
utallige forskellige måder. Nogle af Satans organisationer vil få
til opgave at angribe de der kalder sig kristne udefra, andre organisationer
vil, som falske profeter og ulve i fåreklæder angribe inde
fra.
De politiske og religiøse magter, Terrorisme, vold,
mord af uskyldige og mange andre ting, som lader sig benytte af Satan i
hans forsøg på at ødelægge frelsesplanen, er
utallige, og det er ikke uden grund at disse magter og organisationer kaldes
for dyr. Deres fremgangsmåde og adfærd er så umenneskelig
at de bedst kan sammenlignes med et vildt dyrs.
Lad os se hvad Biblen siger:
Rom 1,28-32 Fordi de ikke regnede det for noget værd
at kende Gud, prisgav Gud dem til en forkastelig tankegang, så at
de gjorde, hvad der ikke sømmer sig: De blev opfyldt af al slags
uretfærdighed, ondskab, griskhed, usselhed; fulde af misundelse,
blodtørst, stridslyst, svig og ondsindethed; de løber med
sladder, de bagtaler andre, hader Gud, farer frem med vold, er hovne og
fulde af pral; de finder på alt muligt ondt, er ulydige mod deres
forældre; de er uforstandige, upålidelige, ukærlige,
ubarmhjertige. De ved, at Gud har bestemt, at lever man sådan, fortjener
man at dø; alligevel lever de ikke bare selv sådan, men bifalder
også, at andre gør det.
De moralske barrierer eksisterer ikke mere.
Man har indført et nyt begreb, som siger, at en
forbryder, der begår et mord, voldtægt, mishandling af mindreårige
og lignende alvorlige forbrydelser ikke skal straffes, hvis han blot sørger
for, at være beruset i gerningsøjeblikket.
Der er allerede utallige eksempler på, at en person
der er smart nok til at være beruset i gerningsøjeblikket
eller er det når han pågribes, slipper for straf.
Vi hørere ofte, i tv, om nogle af de mest frygtelige
overgreb og barbariske mishandlinger af personer, men selv disse ting er
for intet at regne mod det der vil ske, når Satan for en kort tid,
af Gud, får lov til at bestemme over jordens befolkning.
2Thess 2,6-7 I ved også nu, hvad det er, der holder
igen, så at han først åbenbares, når hans tid
er inde. For allerede nu virker lovløshedens hemmelighed; blot skal
han, der endnu holder igen, først fjernes.
Dan 7,25 Han skal tale imod den Højeste og underkue
den Højestes hellige. Han tragter efter at ændre tider og
lov, og de skal gives i hans magt én tid, to tider og en halv tid.
Åb 13,15-17 Og det fik givet at blæse livsånde
i dyrets billede, så dyrets billede også kunne tale og få
alle dem dræbt, der ikke vil tilbede dyrets billede. Det får
alle, store og små, rige og fattige, frie og trælle, til at
sætte et mærke på deres højre hånd eller
deres pande, så ingen kan købe eller sælge undtagen
den, der bærer dette mærke, dyrets navn eller dets navns tal.
Satan vil til den tid ophøje sig selv, og udnævne
sig selv til gud.
2Thess 2,3-4 Lad ingen på nogen måde forlede
jer. Først skal nemlig frafaldet komme og lovløshedens menneske
åbenbares, fortabelsens søn, modstanderen, der ophøjer
sig over alt, hvad der hedder Gud og helligdom, så at han sætter
sig i Guds tempel og udgiver sig selv for at være Gud.
Åb 13,3-8 Et af dets hoveder var som dødeligt
såret, men dets banesår blev lægt. Hele jorden fulgte
dyret med undren og tilbad dragen, der havde givet dyret magten; og de
tilbad dyret og sagde: "Hvem er dyrets ligemand, og hvem kan gå i
krig mod det?" Og det fik givet en mund, der talte store bespottelige ord,
og det fik givet magt til at gøre det i toogfyrre måneder.
Det åbnede munden til bespottelser mod Gud, det spottede hans navn
og hans bolig og dem, der har bolig i himlen. Det fik givet magt til at
føre krig mod de hellige og besejre dem, og det fik givet magt over
hver stamme og folk, tungemål og folkeslag. Og alle, der bor på
jorden, vil tilbede det, enhver, hvis navn ikke, fra verden blev grundlagt,
står skrevet i livets bog, det slagtede lams bog.
Satan vil gennem sine hjælpere, politiske og religiøse
organisationer søge at fremstå som en lysets engel.
2Kor 11,13-15 De er falske apostle, troløse arbejdere,
der giver sig ud for at være Kristi apostle. Og det er intet under.
Satan selv giver sig jo ud for at være lysets engel. Så er
det ikke mærkeligt, når også hans tjenere giver sig ud
for at være retfærdige tjenere. Det skal gå dem efter
fortjeneste.
13,1 C.
Dyret fra havet!
Utallige præster, teologer, historikere og andre
har i tidens løb forsøgt at sætte navn på dyret
fra havet. Mange mener at det er den katolske kirke, andre mener at det
er FN, der er også de som er overbevist om at det er EF // EU der
er dyret fra havet med de ti horn og syv hoveder.
Der er endog enkelte fortolkere, som har sat navn på
de enkelte horn og hoveder.
Her på Bibel-skolen mener vi ikke, at det er muligt
at sætte navn på dyret fra havet.
At det er en meget stor organisation der har stor magt,
kan der ikke være nogen tvivl om, men om det er den katolske kirke,
FN, EU eller en anden stor politisk eller religiøs organisation,
det tror vi ikke, at det er muligt at sige noget om, men der er dog nogle
ting vi med sikkerhed kan fastslå om dyret fra havet!
* Den eller de, der er jo flere, ti horn, syv hoveder,
får alle deres magt fra Satan – dragen v. 2.
Hovederne havde Guds bespottelige navne.
Hovederne taler store bespottelige ord i 42 mdr.
Hovederne bespotter Gud, Guds navn, Guds bolig og den
der har bolig i himlen.
Det er kun de der i tide. Virkelig er gået i dybden
med studiet af Guds ord som kan forstå. Dan. 12,10. Matt. 13,9. Åb,
2,7 og 11 og 17 og 29. Åb. 3,6 og 13 og 22. Åb 17,9.
Det første dyr i Åb 13 og dyret i Åb
17.
Dyret har 10 horn ... Åb 13,1; 17,3; og 7.
Der er kroner på hornene, hvilket er 10 konger,
uden
magt ... Åb 13,1; 17,12.
De har alle 10 de samme tanker, ønsker og stiller
sig til rådighed for dyret ... Åb 17,13.
Når de, af dyret får magt, er det
kun
for en enkelt time og sammen med dyret ... Åb 17,12.
(sandsynligvis for at underskrive loven om søndagshelligholdelse)
De førere krig mod Lammet, men kan ikke klare
sig ... Åb 17,14.
-----
Dyret får en mund og kan i 42 mdr. Tale store
ord og bespottelser mod Gud ... Åb 13,5-6.
Dyret førere krig mod de hellige og besejre dem
... Åb 13,7
Dyret får magt over stammet, folk, tungemål
og folkeslag ... Åb 13,7
Alle jordens beboere tilbeder dyret, dog ikke dem der
har deres navne i livets bog ... Åb 13,8.
-----
Dyret har også hoveder ... Åb 13,1; 17,3 og
7.
De syv hoveder er syv bjerge og syv konger ... Åb
17,9.
De syv hoveder har gudsbespottelige navne ... Åb
13,1
Et af hovederne er såret til døden ... Åb
13,3.
Fem af de 7 konger (hoveder) er faldet ... Åb 17,10.
Kun en af kongerne (hovederne) er her ... Åb 17,10.
Det syvende er ikke kommet endnu, men når han kommer
skal han kun være her en kort tid ... Åb 17,10.
Bemærk:
At det er de ti konger der førere krig mod Lammet
og taber ... Åb 17,14
Men at det er dyret, som førere krig mod de hellige
og besejre dem ... Åb 13,7.
Dyret var - er ikke - kommer ... Åb 17,8.
Dyret er det ottende hoved, men samtidig en af de syv
... Åb 17,10.
(enten den er endnu ikke er kommet eller også en
af de fem der allerede er faldet)
Dette dyr symbolisere en religiøs magt det spotter
Gud og den får sin kraft direkte fra Satan.
Bemærk:
* Dette dyr har ingen magt i sig selv, men får
sin magt, trone og styrke fra drage - Satan Åb 13,2.
Bemærk:
* Hvem er det at jordens befolkning tilbeder?
Det er første og fremmest dragen - Satan Åb
13,4. Fordi han har givet denne religiøs magt.
Bemærk;
at denne organisation dette trossamfund, kun får
lov til at håne og spotter Gud i 42 mdr.
Dyret fra havet, har 10 horn der er kroner på hornene
Og syv hover med gudsbespottelige navne. v.2
Dragen giver sin magt og trone til Dyret fra havet. v.2
Et af hovederne er dødelig såret, men såret
er blevet lægt. v.3
Hele jorden følger dyret. v.3
Hele jorden tilbeder dyret. v.4
Dyret taler store bespottelige ord i 42 mdr. v.5
Dyret spotter Gud, Guds navn, Guds bolig og de der har
bolig i himlen. v.6
Dyret får magt til føre krig mod de Hellige
og besejre dem. v.7
Dyret får magt over stammer, folk, tungemål
og folkeslag, og alle der bor på jorden og de der ikke er indskrevet
i lammets bog, vil tilbede dette dyr. v.7 og 8.
Der er mange, som i tidens løb er kommet med meninger
om, hvem dyret fra havet med de ti horn og de syv hoveder er, ligesom der
også er mange der har ment at kunne sætte navn på det
to-hornede dyr. Her på Bibel-skolen er vi af den overbevisning, at
det ikke er muligt at sætte navn på, hverken det to-hornede
dyr eller det ti-hornede dyr med syv hoveder. Og, at hvis man som nogle
har gjort begynder at sætte navne på de enkelte horn og hoveder,
ja, så er vi der ude hvor fantasien ikke en gang slår til.
Dragen derimod, får vi i Åb 20,2 at vide,
at det er Djævlen og Satan. Den samme oplysning får vi i Åb
12,9.
Dragen kan vi sætte navn på! Dragen er den
samme som den gamle slange, Djævlen og Satan.
Det ti-hornede dyr med syv hoveder, kan vi derimod ikke
sætte navn på, men vi kan konstatere at det er en stor organisation,
med mange underafdelinger - grene - og at den er imod Guds folk. Denne
organisation, kan være religiøs, politisk, økonomisk
eller noget helt andet. Om ledelsen i denne organisation er klar over,
at det er den gamle slange, Satan og dragen der er den egentlige leder,
eller om slangen har ført ledelsen baglyset og bedraget dem. Er
svært at sige, men ved et dyberegående studie af dette emne
er der meget som tyder på at den øverste ledelse udmærket
godt er klar over, hvem der er deres arbejdsgiver, de tusindvis af arbejdere,
som er ansat i denne store organisation er sandsynligvis ikke klar over,
hvem det i virkeligheden er de arbejder for.
Nogle af de der har studeret dette ti-hornede dyr med
de syv hoveder mener at der kan være tale om den katolske kirke eller
en lignede stor organation. Muligheden for at det er den katolske kirke
er bestemt tilstede. Den katolske kirke er ikke blot en religiøs
sværvægter, men også en politisk og økonomisk
kæmpe, med et utal af underafdelinger, hvor kun meget få ved,
at der er tale om en del af den katolske kirke.
Min konklusion er, at det ti-hornede dyr med de syv hoveder
godt kan være den katolske kirke - verdikanet, men der er også
andre muligheder. Derimod tager jeg stærkt afstand fra teorien om,
at det to-hornede dyr er Amerika. Når man se nærmere på
det to-hornede dyr, er det helt klart at spiritismen er en af de kendetegnene
på det to-hornede dyr v.15
Det to-hornede dyr forfølger ligesom det ti-hornede
dyr de der har valgt at tjene Herren, og det er også det to-hornede
dyr der får "tvinger" størstedelen af jordens befolkning til
at tilbede dyrets billede og at tage dyrets mærke, derfor
må det to-hornede dyr også have en vis magt.
Det ti-hornede dyr med de syv hoveder, håner og
spotter himlen og jordens skaber og førere krig mod de der har valgt
at stå på Guds side. Denne magt, vil dræbe millioner
af oprigtige kristne, der ligesom Daniels tre venner nægter at tilbede
en anden Gud end ham der er deres skaber og frelser.
|