Til Forsiden
Åb. 13,14.

Forført ved falske helbredelser!
Jesus helbredte mange mennesker, men det var ikke for at de skulle gå rundt og fortælle andre om det. Når Jesus helbredte syge mennesker, <Matt 4,23-24 + 16-17 + 14,14 + 35 gav lamme førlighed tilbage eller de blinde synet, så de igen kunne se, <Matt 11,5 + 15,30-31 + 21,14 var det ikke for at ophøje sig selv, <Matt 9,30 + Mark 8,26 således som vi ser det ved mange af de helbredelser der sker i verden i dag. Bemærk at det er ved mirakler og helbredelser, den største del af verden bliver bedraget. <Matt 7,22-23 + Åb 13,3 + 14

En stor del af de helbredelser som foregår i dag, tager overhovedet ikke Guds vilje i betragtning. Helbrederen kræver helbredelse. Han befaler Gud at helbrede. Han gør Gud til et redskab. Mange nutidige helbrederes bøn, udviser ikke et Guds barns underkastelse, men en magikers hovmod.
Det faktum at det virker og at uomtvistelige mirakler bliver udført, er intet bevis på disses guddommelige oprindelse.

Mange skal sige til mig på hin dag: Herre, Herre! har vi ikke pro-feteret ved dit navn og har vi ikke uddrevet onde ånder ved dit navn og har vi ikke gjort mange undergerninger ved dit navn? Og da vil jeg sige dem rent ud: Jeg har aldrig kendt jer; vig bort fra mig, I, som øver uret. Matt 7, 22-23.

Slangen, der ser ud som en lysets engel, viste sig for Jesus i ørkenen på den anden side af Jordanfloden. Han havde bragt Jesus op på et højt bjerg og viste ham alle jordens riger. Han, Satan, havde forsøgt at slå en handel af med Jesus, men Jesus afviste Satans tilbud om rigdom og ære. Hvordan med dig, afviser du også Satan når han gennem en af sine hjælpere tilbyder dig en helbredelse.

Hvis de der udfører helbredelser, ikke holder Guds lov, er deres magt og evner, ikke noget bevis på at det er Guds kraft de samarbejder med, tvært imod er det den store bedragers.
Vi er blevet advaret om at Satan, i de sidste dage vil arbejde med al løgnens magt og gøre tegn og undere <Matt 24,24 + 2 thess 2,7 + Åb 13,13-15> og han vil fortsætte med disse undere indtil nådetidens afslutning, han vil henvise til at de er et bevis på, at han er en lysets engel og bedragene vil være af en sådan art at de forblænder alle der ikke virkelig er grundfæstede i Guds ord og først når det er for sent, opdager de at de er blevet bedraget. <Åb 3,17>

Satan har sine medhjælpere i ALLE de forskellige organisationer, politiske og religiøse. <Matt 7,15-16 + Apg 20,29-30>

Millioner af mennesker vil blive MEGET overraskede, når det går op for dem at de er blevet bedraget, mange af dem vil anklage deres præst og andre som de har set op til som deres religiøse ledere, for at have ført dem bag lyset og bedraget dem, men i virkeligheden er det dem selv de burde rette anklagen imod, for hvis de havde fulgt Bibelens anvisning, havde de SELV undersøgt om det de troede på nu også var i overensstemmelse med Bibelen, <Apg 17,11 + 2 Tim 3,15-16> men det har de forsømt og nu er det for sent. <Matt 25,8-13> Jesus har på mange forskellige måder forsøgt at få dem i tale, men de havde ikke tid. <Matt 22,2-6 + Luk 14,16-24>

Mange forsøger at forklare de spiritistiske tilstande ved helt at tilskrive dem bedrag eller skuespil fra mediets side. Men skønt det er sandt, at svindel ofte er blevet antaget for at være ægte kendsgerninger, så har der også været forekomster af udpræget overnaturlig kraft. Den hemmelighedsfulde banken, hvormed den moderne spiritisme begyndte, var ikke resultatet af menneskelige kunstgreb eller snedighed, men var de onde engles værk. Mange lader sig indfange af den tro, at spiritismen kun er et rent menneskeligt bedrag, men når de bliver stillet ansigt til ansigt med kendsgerninger, som de ikke kan undgå at betragte som overnaturlige, lader de sig narre, og de kommer til at betragte det som Guds vældige kraft.

Disse mennesker overser skriftens vidnesbyrd om de undere, der frembringes af Satan og hans hjælpere. Det var ved djævlens hjælp, at Faraos troldmænd var i stand til at eftergøre Guds værk. Og apostlen Johannes, der beskriver den undergørende kraft, som vil vise sig i de sidste tider, erklærer: "Det (dyret) gør store tegn, så det endog får ild til at falde fra himmelen ned på jorden for menneskenes øjne. Og det forfører dem, der bor på jorden, ved de tegn, som det fik magt til at gøre." Åb 13,13-14. Det er ikke blot et bedrag, der her omtales og forudsiges, men Satans sidste forsøg på at lede så mange vild som muligt. Mennesker lader sig narre ved de undere, som Satans medhjælpere har magt til at udføre, og ikke af dem, som de foregiver at gøre.

Ordet hekseri bruges ikke mere, og påstanden om at mennesker kan tale med de onde ånder betragtes som en fabel fra den mørke middelalder. Men den ny udgave af det hekseri der nu er forbudt og fordømt findes i dag i spiritismen. Dens tilhængere, der nu tælles i hundrede tusinder, ja i millioner har fundet vej ind i de videnskabelige og de kristne kredse hvor spiritismens tilhængere er blevet anerkendt. Også i de kongelige paladser kan man finde dette kæmpe bedrag.

Satan narrer mennesker i dag, ligesom han narrede Eva i Edens have, ved smiger, ved at optænde begæret efter forbudt viden. "I skal blive som Gud," sagde slangen, "til at kende godt og ondt." 1Mos 3,5. Den kundskab spiritismen indeholder og er beskrevet af apostlen Jakob med ordene. "Denne visdom kommer ikke ovenfra, men er jordisk, sjæleligt og stammer fra de onde ånder." Jak. 3,15.

13,14 B –

Satan den store forfører!
Satan vil bruge mirakler for at bedrage de som bor på jorden. Spitismen vil gøre sit arbejde og få de døde til at synes levende. De religiøse samfund som afslår at høre Guds advarsels budskab vil være under stærkt bedrag, og forene sig med den civile magt for at forfølge de hellige. De protestantiske kirker vil forene sig med pavemagten for at forfølge Guds lovholdende folk. Det er den magt som vil udvise åndeligt tyranni over menneskers samvittighed.

"Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund." Ofte kommer en Kristi discipel i forhold, hvor han ikke kan tjene Gud og fremme sine verdslige foretagender. Måske viser det sig, at lydighed over for et tydeligt krav fra Gud vil afskære ham fra at tjene til livets underhold. Satan ville gerne få ham til at tro, at han må ofre sin faste overbevisning. Men det eneste, vi i denne verden kan stole på, er Guds ord. "Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift." Matt 6,33. End ikke i dette liv tjener det til vor fordel at vige bort fra at gøre vor himmelske Faders vilje. Når vi får kendskab til kraften i hans ord, skal vi ikke gå ind på Satans forslag for at skaffe os føde eller frelse vort liv. Det eneste, vi skal spørge om, er dette: Hvad er Guds vilje? Og hvordan lyder hans løfter? Når vi ved dette, skal vi adlyde det ene og stole på det andet.

Når den sidste store strid mod Satan skal udkæmpes, vil de, som er tro mod Gud, se sig berøvet enhver jordisk bistand. Det vil blive dem forbudt at købe eller sælge, fordi de nægter at overtræde Guds lov for at adlyde menneskers myndighed. Til slut vil de blive dømt til at henrettes.

Åb 13,13-14 Det gør store tegn, så det endog får ild til at falde fra himlen ned på jorden for øjnene af menneskene. Det forfører dem, der bor på jorden, med de tegn, som det har fået givet at gøre for dyrets øjne,

Hvad betyder det at forføre og at blive forført?

Giv dig tid til, virkelig at gennemtænke hvad dette ord i alle dens forskellige bøjninger og former betyder.
Overvej på hvilke områder du selv er blevet forført, og på hvilke måder du har forført andre.
Tænk også på de konsekvenser der har at blive forført og at forføre.

Tænk på, at det som regel kun er den eller de der bliver forført det har konsekvenser for.
Forfører slipper som regel fri. Dette er ikke retfærdigt, men således er det meget ofte og derfor er der så mange, som bevist forfører andre.

Satan vil forførere millioner af mennesker, men han kan kun gøre dette fordi befolkningen, også de kristne der kommer regelmæssigt i kirken og som daglig læser i deres Bibel, ikke grundigt ud fra Biblen har undersøgt deres tro.

Tilbedelse og forførelse, er to af Satans bedste kort over for jordens befolkning. Vi danskere praler ofte med at vi er oplyste og hørere til blandt de mere veluddannede, men sandheden er i virkeligheden den at vi bliver forført og bedraget den ene gang efter den anden, til at tilbede noget, som, set ud fra et Bibelsk og dermed burde det også være et kristent synspunkt, ingen værdi har.

Job 36,18 Men pas på, lad ikke overflod lokke dig og stor bestikkelse forføre dig!

Es 30,10 De siger til seerne:
I må ikke se noget,
og til profeterne:
I må ikke se syner om sandheden!
Tal ord, der forfører os,
se syner, der bedrager os!