Hvem er hele jorden?
Hvis du mener at det er mennesker, så skal du meget nøje overveje om det er alle mennesker eller kun kvinder og børn, eller kun beboerne i et bestemt land, eller de der tilhørere et bestemt trossamfund og så videre.
Her er virkelig brug for at hente visdom fra det høje. Her er det ikke menneskelige teorier og tanker der er behov for, selv om vi også skal bruge de evner og den visdom Gud har givet os til at tænke på forskellige muligheder. Men svaret kan vi kun finde et sted, i Guds Ord!
Hvad med dyrene, fuglene, fiskene, træerne og alt det andet der er her på jorden, er det ikke også en del af jorden?

Sl 66, 4 Hele jorden kaster sig ned for dig og lovsynger dig, de lovsynger dit navn. Sela

Sl 96,1 Syng en ny sang for Herren, syng for Herren, hele jorden!

Dan 7, 23 Således sagde han: Det fjerde dyr betyder, at et fjerde kongerige vil opstå på jorden. Det skal være forskelligt fra alle de andre kongeriger, opæde hele jorden, søndertrampe den og knuse den.

Åb 13, 12 Det udøver hele det første dyrs magt for dets øjne; og det får jorden og dem, der bor på den, til at tilbede det første dyr, det hvis banesår blev lægt.

Jeg tror ikke at du kan være i tvivl om hvad eller hvem jorden er, efter at du har læst disse vers.
Jordens befolkning omtales flere steder i Biblen som jorden.

Et nærmere studium af profetierne viser os, at hele den religiøse verden i høj grad vil blive forenet i tiden op til Kristi genkomst <Åb 13,3 og 8 og at spiritismen vil komme til at spille en betydelig rolle i denne sag. Skønt den hævder at være Jesu Kristi religion, vil den i realiteten være den verdslige verdens religion, som nok taler kristendommens sprog, men som mere er ledet af Satans ånd end af Guds Ånd.
Inden længe kommer vi til det tidspunkt, hvis vi ikke allerede er kommet dertil, hvor vi ikke kan stole på vore egne sanser. En tid, hvor vi ikke kan stole på vore egne øjne og ører.

En tid, hvor tegn og undere hører dagligdagen til.
En tid, hvor vi behøver en målestok, som er mere pålidelig end vor egen dømmekraft.
En tid hvor det falske har en så stor lighed med det ægte, at det simpelt hen vil være umuligt at skelne det sande fra det falske, undtagen ved Guds skrevne ord. Jesus sagde:
For der skal fremstå falske kristus'er og falske profeter, og de skal gøre store tegn og undere for om muligt at føre selv de udvalgte vild. Matt 24,24
Læg her mærke til, at hvis det er muligt så vil endog de udvalgte blive forført. Men på grund af deres kendskab til Den hellige Skrift kan de gennemskue de falske profeters snedige bedrag. De der oprigtigt har studeret Guds ord vil ikke blive bedraget, men de millioner der ikke har fulgt Guds opfordring til at studere Guds ord, vil blive bedraget.

Satan præsenterer sig ikke for os, som et kluntet væsen med klove og horn i panden. Han kommer som en lysets engel.<2 Kor 11,14 Og hans håndlangere har lært at føre sig frem. De røber ikke deres sande identitet. De præsenterer sig som trøstere, hjælpere og beskyttere og vinder vor tillid, for bedre at kunne føre os bag lyset

Derfor taler jeg til dem i lignelser, fordi de ser og dog ikke ser, og hører og dog ikke hører og heller intet fatter. På dem opfyldes den profeti af Esajas, der siger: I skal høre og høre, men intet fatte, I skal se og se, men intet forstå. Matt 13,13-14
Hvad er det Jesus her siger til os?
Vi hører de advarsler Jesus giver os gennem sine tjenere, men vi gør ikke noget ved det. Vi ser de ting der sker omkring os, men tager ikke hensyn til dem. Det er, som med en der er blevet bidt af en giftig slange, og ikke gør noget ved det. Eller en der har revet sig på et rustent søm og ikke renser såret.
Denne generations blindhed er ubeskrivelig, og derfor bedrages den! De falske profeter, er på Satans vegne draget ud for at forføre jordens befolkning <Åb 13,3 og 8 og 12-14 Millioner forkaster Guds ord, men godtager de bedrag, Satan og hans medhjælpere forkynder. De prædikener, som holdes af de falske profeter indeholder ikke nogen fordømmelse af de populære synder. De er milde og venlige, og behager kødelige kristendomsbekendere, så de fortsat kan skjule deres synder under en kappe af påtaget kristendom.

Satan har et stort ønske om, at ændre Guds lov, han har fået millioner, ja milliarder af mennesker til at tro, at han virkelig har ændret Guds lov.
Selv blandt dem der kalder sig Guds folk, er det lykkedes for Satan, at få dem til at tro på at han - Satan, virkelig har ændret Guds lov, men det er et bedrag. Hele verden følger undrende efter Dyret. Åb 13,3.
At ønske sig noget er IKKE det samme som at gøre det.

Mange af dem der tror på Bibelens skabelsesberetning falder i en anden af Satans snedige faldgruber. De lader sig lede ud i bedragenes og vildfarelsens ørken, ved at mene at Bibelen ikke kan forstås uden hjælp fra verdens og kirkehistorie.
Jeg har i tidens løb hørt tusindvis af kristne sige at historien er kendsgerninger - fakta og uomstødelige beviser, som vi ikke kan se bort fra.
Jeg har derimod kun har hørt nogle få hørt nogle få sige dette om Bibelen, at Guds ord er kendsgerninger - fakta og uomstødelige beviser, som vi ikke kan se bort fra.

De personer der har skrevet om de såkaldte historiske kendsgerninger, gør det alle ud fra den politiske og religiøse baggrund de har. Disse såkaldte kendsgerninger er i en MEGET HØJ GRAD præget af den holdning, som vedkommende har til det han/hun skriver om og derfor også afgørende for hvilke konklusioner vedkommende kommer frem til.
Det er en kendsgerning, at videnskabsfolk, professorer og historikere den ene gang efter den anden har taget fejl.

De ting der den ene dag syntes at være kendsgerninger og fakta har kort tid efter ofte vist sig at være en fejltagelse.

En af årsagerne til at de videnskabelige og historiske fortolkninger af Bibelen er blevet så populær er den at de er forholdsvis lette at gå til og måske endnu mere vigtig er at de føres tilbage i en fjern fortid, som ikke direkte berøre os personlig. Det gør derimod de Bibelske fortolkninger, hvor man sammenligner vers med vers.

13,3 B –

Søndagen – verdens helligdag!
Efter hånden, som hungersnøden og andre naturkatastrofer breder sig, og terrorister og andre lignende organisationer foretager det ene angreb efter det andet begynder mange at mene, at årsagen skyldes ugudelighed. Der vil da blive vedtaget love, som har til formål at lede befolkningen tilbage til Gud, men da disse love ikke er i overensstemmelse med Guds ord og Jesu lære, vil de have den modsatte virkning.

En af de love der vil blive vedtaget er, at befolkningen skal helligholde søndagen og så vidt det er muligt skal de også komme i kirken. Nogle steder vil man indføre et system der medførere, at man ved at komme i kirken kan få rabat i de fleste forretninger, hvilket vil få mange til at komme i kirken. En sådan ordning vil ikke få befolkningen til at blive mere religiøs, snare tvært imod, men da der er en fordel ved at møde op til gudstjenesten vil mange alligevel komme.

Esther og jeg har i et af de lande vi har boet i set, hvordan dette virker i praktisk.

At en lov kan vedtages meget hurtig er der mange eksempler på, et af dem er da Araberne, under præsident Nixon pludselig besluttede at skære ned for den mængde olie der kom på markedet, da benyttede Nixon sig af sin ret til at udstede en lov der med øjeblikkelig virkning bestemte at alle benzinstationer skulle lukke ved midnat lørdag aften og først åbne igen mandag morgen.

I nogle stater i USA f.eks. i Maryland har man bestemt at søndags love ikke er religiøse love, men love der er til for at hjælpe arbejderne til en fridag.

Der er i dag, i de forskellige stater, et stort antal af "søndagslove" som er vedtaget, for senere, at blive taget op af skuffen og træde i kraft. Der er flere årsager til, at man har sådanne love liggende, en af dem er at man kan tage dem frem, hvis der kommer et andet politisk flertal.

I dag er det således, at præsidenten, eller the Supreme Court i USA kan vedtage mange former for søndagslove uden at der bryde the Constitution

Gud gav sit folk forskellige slags instruktioner gennem Moses. Han gav dem MORALLOVEN i De ti Bud, som beskriver vore pligt over for Gud og vor pligt over for vore medmennesker. Sådan en lov er permanent eller evig af natur. Han gav den også eller ceremonielle love, som var forskrifter for offersystemet, som symboliserede Kristi offerdød og præstelige tjeneste. Hebr. 10,1. ved hjælp af disse sidste love underviste Gud Israel om evangeliet Hebr. 4,1-2 eller frelsesplanen. Gennem ofringerne og præsternes forbøn så de den kommende forløser. Det er indlysende, at de ceremonielle love var midlertidige – indtil Jesu komme, hvad de var et forbillede på. De årlige sabbatter var en del af dette rituelle system – hver af dem pegede frem til et eller andet aspekt i Kristus selv eller i frelsesplanen. Som et eksempel kan nævnes påskens rituelle sabbat, som var et billede på Jesu død. 1Koe. 5,7. Alle disse årlige sabbatter ophørte ved korset.

Man ville kunne forvente at finde nogle interessante bemærkninger i Bibelen med hensyn til den kirkelige traditions helligholdelse af søndagen til minde om Jesu opstandelse.

Men mærkeligt nok er dagen overhovedet ikke nævnt. Og hvad der er endnu mere mærkeligt er, at skønt dagen nævnes otte gange i det nye Testamentes bøger, så gives der intetsteds nogen befaling om at holde den hellig. Hvorfor er Bibelen så tavs angående dette emne, når millioner af oprigtige og bibeltro kristne tilbeder på og helligholder søndagen?

Kunne det tænkes, at mere er involveret her, end hvad man lige ser på overfladen? Svaret er "ja"! En af de største profetier i Åbenbaringens bog har med søndagshelligholdelse at gøre.

Daniel siger: "Han skal sætte sig for at ændre tider og lov," Dan 7,25. Og Paulus kaldte den samme magt "lovløshedens menneske" som vil ophøje sig over Gud. Den ene profeti supplerer den anden. Kun ved at ændre Guds lov kan pavedømmet ophøje sig over Gud; enhver, som bevidst holdt den ændrede lov, hyldede derved den magt, som har indført ændringen. At adlyde de pavelige love er et tegn på troskab mod paven i stedet for troskab mod Gud.

Romerkirken har forsøgt at ændre Guds lov. Det andet bud, som forbyder billedtilbedelse, er blevet slettet af loven, og det fjerde bud er blevet ændret i en sådan grad, at den første dag er blevet gjort til hviledag i stedet for den syvende. Men katolikkerne erklærer med hensyn til udeladelsen af det andet bud, at dette bud er unødvendigt, da det er indbefattet i det første, og at de udtrykker loven nøjagtigt, som Gud ønsker den opfattet. Dette kan ikke være den ændring, som profeten forudsagde. Han hentydede til en forsætlig, overlagt ændring "Han skal sætte sig for at ændre tider og lov." Ændringen af det fjerde bud svarer nøjagtigt til profetien. Denne ændring er udelukkende baseret på kirkens autoritet. Her har pavemagten åbenlyst ophøjet sig over Gud.
Det hævdes ofte, at Kristus ændrede sabbatten, men dette modbevises af hans egne ord. I bjergprædikenen sagde han "Tro ikke, at jeg er kommen for at nedbryde loven eller profeterne; jeg er ikke kommen for at nedbryde, men for at fuldkomme. Thi sandelig siger jeg eder før himmelen og jorden forgår, skal end ikke det mindste bogstav eller en tøddel af loven forgå før det er sket alt sammen. Den der bryder et af de mindste blandt disse bud og lærer menneskene således, han skal kaldes den mindste i Himmeriget; men den, der holder dem og lærer andre dem, han skal kaldes stor i Himmeriget." Matt 5,17-19.

Avisen The Economist havde i oktober 1991 en artikel om søndagsloven, hvor blandt andet forskellige trossamfund og faglige organisationer i Tyskland pressede på for at få en lov om søndagshelligholdelse.

Gud har sagt, at alle bør have en fridag, helligdag. Muslimerne har valgt fredag, Jøderne har valgt lørdag og de kristne har valgt søndag. Nu er det så at EU ønsker at overtage Guds plads og diktere en lov der påbyder, at alle skal helligholde søndagen.

Tidligere generationers kristne helligholdt søndagen og troede, at de derved helligholdt Bibelens sabbat. Der findes den dag i dag sande kristne i alle trossamfund, også inden for den katolske kirke, som ærligt tror, at søndagen er den hviledag, som Gud har udpeget. Gud anerkender disse menneskers gode vilje og oprigtighed. Men når søndagens helligholdelse bliver gennemtvunget ved lov og når verden får oplysning om den sande sabbats krav om helligholdelse, da vil enhver, som bryder Guds lov for at adlyde en befaling, som kun er baseret på menneskers autoritet, stille sig på fjendens side. Det er først når denne sag er blevet tydeligt fremholdt for menneskene, og de har haft mulighed for, på et rimeligt grundlag at vælge mellem Guds bud og menneskers bud, at de der bliver ved med at overtræde Guds lov tager dyrets mærke.
Den tredje engels budskab indeholder den frygteligste advarsel som nogen sinde er udtalt over dødelige mennesker. Menneskene skal ikke holdes i uvidenhed om dette betydningsfulde spørgsmål. Advarselen mod denne synd skal bringes til verden, før Guds straffedomme falder, således at alle kan vide, hvorfor de bliver straffet, og for at de har mulighed for at undgå straffen.

Alle de kristne blive opdelt i to store lejre, de der holder fast ved Guds bud og troen på Jesus og de der tager mærket. En af de ting der kendetegner hele denne sag er forskellen mellem Guds måde at gøre ting på og så den måde som mennesker der er under Satans kontrol arbejder på. Det er frivilligt om du vil følge Guds vej eller ikke.  <2 Mos 31,13 og 17 + Ez 20,12 og 20> Gud giver mennesket frihed til at vælge hvordan det ønsker at leve sit liv, og hvem det ønsker at tjene. De religiøse, Politiske, faglige og andre organisationer, som er under den ondes kontrol, er ikke tilhænger af at vi selv skal kunne vælge. Brugen af magt og umenneskelige metoder for at få anderledes tænkende til at følge disse organisationers vilje er ikke ukendt, hverken her i landet eller i udlandet. Ganske vist har de Politiske og religiøse organisationer her i landet endnu ikke rigtig vist dette. De faglige organisationer, specielt på arbejdernes side har ved flere lejligheder vist hvilke djævelske midler de er rede til at tage i brug for at gennemføre deres diktatoriske planer om strejke og blokade. Det er disse tre de faglige, politiske og de religiøse organisationer, som vil gennem trumfe en lov der er imod Guds folk. <Åb 13,15-17> Skønt kirke og stat med forenede kræfter vil forsøge at få alle, både små og store, rige og fattige, frie og trælle til at tage dyrets mærke, <Åb 13,16> vil Guds folk ikke tage det. <Åb 15,2-3>

Under vort studium af dette emne, har vi i en af de Apokryfiske bøger bemærket en tekst, som vi i denne sammenhæng har fundet meget interessant, da der i den er utroligt mange ting som ligner de forhold der er nu og de love der meget snart vil blive vedtaget.

FØRSTE MAKKABÆERBOG 1,41-64
Derpå lod kongen udgå en skrivelse til hele sit rige, om at alle skulle udgøre et folk, og at enhver skulle opgive sine særlige skikke. Alle hedningerne føjede sig efter kongens befaling, og mange israelitter fandt ligeledes behag i hans gudsdyrkelse, så de ofrede til afguderne og vanhelligede sabbatten. Kongen sendte da til Jerusalem og byerne i Judæa sendebud med forskrifter om, at man skulle følge skikke, som var fremmede i landet; man skulle afskaffe brændoffer, slagtoffer og drikoffer i helligdommen, vanhellige sabbatter og højtider, besmitte helligdom og hellige, opføre hedenske altre, offerhelligdomme og afgudshuse, ofre svinekød og urene dyr, lade drengebørnene være uomskårne og besmitte sig selv med alskens urent og vanhelligt, så man glemte loven og kom bort fra alle dens bestemmelser: Og enhver, som ikke handlede efter kongens befaling, skulle miste livet. Alle disse bestemmelser stod i den skrivelse, som han lod udgå til hele sit rige. Tillige indsatte han tilsynsmænd over hele det jødiske folk og påbød, at byerne i Judæa skulle ofre by for by. Da sluttede mange af folket sig til dem, enhver nemlig, som ville forlade loven; og de for hårdt frem i landet og nødte israelitterne til at søge skjul, hvor som helst de kunne finde et tilflugtssted.

På den femtende dag i måneden kislev i året 145 (=168 fK.) opførte de "ødelæggelsens vederstyggelighed" på brændofferalteret; rundt omkring i byerne i Judæa opførte de af guds altre og ved hus dørene og på gaderne ofrede de røgelse. De lovbøger, som de fandt, sønderrev de og kastede på ilden: Og når pagtens bog blev fundet hos nogen eller hvis nogen holdt sig loven efterrettelig, var han efter kongens forordning hjemfalden til dødsstraf. Således for de i deres vælde frem mod Israel, mod alle dem, de traf i byerne, måned efter måned. Og på den femogtyvende dag i måneden ofrede de på det afgudsalter, som var opført oven på brændofferalteret. De kvinder, som havde ladet deres børn omskære, straffede de med døden, således som det var befalet, ja de hængte de spæde børn om halsen på dem, og de lod tillige deres husstand og de mænd, som havde udført omskærelsen, lide døden. Men mange i Israel tog mod til sig og holdt fast ved ikke at ville spise noget urent; de foretrak døden frem for at besmitte sig med sådanne spiser og vanhellige den hellige pagt; og således led de døden. En frygtelig vredes dom hvilede tungt over Israel.

Når den tid kommer, vil Herren benytte sig af ydmyge redskaber og vejlede de mennesker, som har overgivet sig til ham. Disse tjenere vil i højere grad blive skikket til deres gerning ved Helligåndens salvelse end ved skoleuddannelse. Troende og gudfrygtige mænd vil føle sig kaldet til med hellig iver at forkynde de ord, som Gud giver dem. De vil afsløre Babylons synder. Alt vil blive afsløret de frygtelige resultater af at gennemtvinge kirkeledernes forordninger ved de borgerlige myndigheders hjælp, spiritismens fremmarch og romerkirkens hemmeligheder. Tusinder og atter tusinder, som aldrig før har hørt om disse ting, vil lytte opmærksomt. At Babylon er de menigheder, som afviger fra den sande lære og at disse menigheder er faldet på grund af de vildfarelser og synder og forkastelsen af den sandhed, som blev sendt dem fra Himmelen, er helt nyt for de fleste.

Mange vil opsøge deres Præst og spørge: "Er det vi har hørt, sandt?" og for at berolige deres samvittighed vil præsterne forkynde fabler og forudsige ting, som er tiltalende. Men da mange nægter at slå sig til tåls med menneskers myndighed og kræver et klart "Så siger Herren" vil de fleste præster, ligesom fortidens farisæere, blive opfyldt af vrede over, at deres myndighed drages i tvivl, og de vil anklage budskabet for at være fra Satan og ophidse masserne, til at håne og forfølge de mænd, som forkynder dette budskab.

Budskabets kraft vil kun gøre vreden endnu større hos dem, der nægter at tro det. De religiøse ledere vil gøre sig overmenneskelige anstrengelser for at spærre vejen for lyset, af frygt for at det skal komme til at skinne på deres hjord. De vil bruge alle til rådighed stående midler for at hindre at disse betydningsfulde emner studeres. Kirken vil til sidst være nødt til at bede de civile myndigheder om hjælp, og på dette punkt vil katolikker og protestanter slutte sig sammen.

De der ikke vil følge den lov der bliver vedtaget, vil blive truet med bøder og fængselsstraffe. Nogle vil få tilbudt høje stillinger eller andre goder, mod at de til gengæld afsværger deres tro. Men de svarer det samme som Luther gav under lignende omstændigheder. "Vis os vor vildfarelse ved hjælp af Guds ord!" De, der står anklaget, fremfører ved Guds hjælp et kraftigt forsvar for sandheden, <Matt 10,19 + Luk 12,11 + Luk 21,13-15> og nogle af deres tilhørere lader sig overbevise og beslutter sig til for fremtiden at adlyde alle Guds bud. På den måde bringes lyset til tusinder, som ellers aldrig ville have fået kendskab til disse sandheder. Samvittighedsfuld lydighed mod Guds ord vil blive behandlet som oprør. Forblindet af Satan vil forældre behandle deres troende børn med strenghed, og herskaber vil undertrykke de tjenestefolk, som adlyder Guds bud. Kærlighed vil blive forvandlet til had, børn vil blive gjort arveløse og fordrevet fra deres hjem. Da vil Paulus' ord gå i opfyldelse: "Sådan skal også alle de, som vil leve et gudfrygtigt liv i Kristus Jesus, blive forfulgt." <2 Tim 3,12>

Når sandhedens forkæmpere nægter at helligholde søndagen, vil mange af dem blive kastet i fængsel mens andre bliver landsforvist eller behandlet som slaver. Menneskeligt set synes alt dette nu at være umuligt, men når Guds tilbageholdende Ånd gradvis trækkes tilbage fra menneskene og de bliver behersket af de magter, som hader de guddommelige forskrifter, vil der ske besynderlige ting. Da vil det menneskelige hjerte tømmes for gudsfrygt og kærlighed, og blive ondt. <1 Mos 6,5 Es 32,6 Matt 15,19>

Jøderne havde ikke selv magt til at dømme Jesus til døden, men var afhængig af en verdslig myndighed, Pilatus dømte ham til døden. <Joh 18,31-19,16> Sådan vil det også være med søndagsloven og loven om dyrets mærke. Den katolske kirke har ikke selv myndighed til at få en sådan lov vedtaget, men på en snedig måde og ved gennem længere tid at bearbejde de protestantiske trossamfund, er det lykkedes for den katolske kirke at få protestanterne til at ønske en sådan lov og de er derfor gået til myndighederne, den lovgivende magt i USA for at få en lov om helligholdelse af søndagen vedtaget. Hvornår den endelige vedtagelse finder sted kan ingen sige, men alle forhindringer er fjernet og kun Guds uendelige kærlighed hindrer den endelige vedtagelse.

I den første måned, på den trettende dag i måneden, blev kongens skrivere kaldt sammen, og der blev skrevet til kongens satrapper og til statholderne i hver enkelt provins og til stormændene i hvert enkelt folk, til hver enkelt provins med dens egen skrift og til hvert enkelt folk på dets eget sprog, ganske som Haman havde befalet. Det blev skrevet i kong Ahasverus' navn og forseglet med kongens signetring. Med ilbud blev der sendt breve ud til alle kongens provinser med besked om at udrydde, dræbe og tilintetgøre alle jøder, både unge og gamle, kvinder og børn, på én og samme dag, den trettende dag i den tolvte måned, måneden adar og om at røve og plyndre. En afskrift af denne skrivelse skulle udfærdiges som forordning i hver enkelt provins og offentliggøres for alle folkene, så de kunne være parat til den dag. Est 3,12-14

Den skrivelse der på dronning Esthers tid blev udstedt mod det jødiske folk, har stor lighed med den lov der snart vil blive vedtaget om at tage dyrets mærke.
På samme måde vil vedtagelsen af loven om dyrets mærke, ske under påskud af, at det er en hel anden sag man ønsker at fremme. Da man i 1972 ændrede kalenderen således at lørdagen ikke længere var den syvende dag, men søndagen blev den syvende dag. Dette skete under dække, af at man ønskede og gøre det lettere for erhvervslivet, med mandag som den første dag i ugen.

Modstanden mod ændringen af kalenderen var MEGET BEGRÆNSET, fordi næsten ingen var klar over den virkelige årsag til at kalenderen skulle ændres. Den virkelige årsag til denne ændring, er at det var det første skridt væk fra den hviledag som Herren har givet, lørdagen den syvende dag i ugen, <1 Mos 2,2-3 2 Mos 20,8-11> til søndagen den første dag i ugen, som nu blev den syvende. At det så medfører at Jesus opstod en mandag morgen i stedet for søndag morgen, <Matt 28,1 Mark 16,2> er blot en af de ting, som man i vide kredse foretrak at overse.
Loven om dyrets mærke vil efter al sandsynlighed ikke blive vedtaget som en religiøs lov, men som en lov der på en "god" måde skal hjælpe samfundet på enten den ene eller den anden måde. Der er for eksempel meget stor mulighed for at denne lov vil have noget med arbejdsmarkedet at gøre, da de forskellige faglige organisationer vil have en meget fremtrædende plads i denne sag, men dette bør ikke komme som nogen stor overraskelse for nogen.
Vi har alle i gennem mange år kunnet følge med i hvordan de faglige organisationer under forskellige påskud har blokeret for de arbejdere og arbejdsgivere, som ikke ønskede at være med i en af disse organisationer. De der har fulgt med i de faglige organisationers magtspil, har været vidne til at de uden videre lukker en arbejdsplads i kortere eller længere tid, eller lukker for tilførsel af varer. Man har med disse eksempler fået et lille glimt af, hvordan dyrets mærke vil virke.
Gud har i sit ord givet sit folk vejledning om at de IKKE bør være medlem af nogen faglig organisation <2 Kor 6,14 + 2 Thess 3,6> selv om det ofte betyder at de ikke kan få det arbejde de ønsker.

Selv om Jesus uden tvivl er det største og bedste menneske der nogensinde har levet her på jorden, opnåede han aldrig at blive populær. Selv i dag mange år efter hans død er han stadig ikke populær. Mange skammer sig ved at vise at de har valgt Jesus. Og endnu flere foregiver at tjene Jesus, men er løgnere.

1Joh 2,3-6 Og deraf kan vi vide, at vi kender ham: hvis vi holder hans bud. Den, der siger: "Jeg kender ham," men ikke holder hans bud, er en løgner, og sandheden er ikke i ham; men den, der holder fast ved hans ord, i ham er Guds kærlighed i sandhed fuldendt. Deraf ved vi, at vi er i ham. Den, der siger, at han bliver i ham, skylder også selv at leve sådan, som han levede.

Satan derimod er i de fleste kredse meget populær, og han og de der følger ham vil blive endnu mere populære efterhånden som vi nærmer os afslutningen på denne jords historie.

Satan vil gennem de organisationer, som han styrere give det udseende af at han er denne verdens frelser og at han kun har gode og positive hensigter. Desværre vil det kun være nogle meget få, som kan gennemskue Satans snedige bedrag. Det store flertal vil følge de anvisninger Satan giver gennem de trossamfund, politiske partier og organisationer, som han er leder for.

Åb 13,3 Et af dets hoveder var som dødeligt såret, men dets banesår blev lægt. Hele jorden fulgte dyret med undren

Åb 13,8 Og alle, der bor på jorden, vil tilbede det, enhver, hvis navn ikke, fra verden blev grundlagt, står skrevet i livets bog, det slagtede lams bog.

Mange vil tro at det er Messias der er kommet, blandt andet på grund af Jødernes forventning om Messiasers komme.

I november måned 1990 kunne man i HK bladet "Hovsa" se denne opfordring.
Slut med 1000 års kristent overherredømme.

SEND ALLE KRISTNE UD AF DANMARK.

I 1000 år har de kristne indfiltret samfundets øverste magtorganer og taget magten over danernes land. Vi vil rejse os mod dette overgreb mod den sande danske kultur. Mod dansk levevis og sund dansk tradition. Vi opfordre alle sande danskere til at gøre op med de fremmedes kristne undergravning af vore stolte og ædelmodige guder.
Send de kristne hjem, hvor de kom fra.

Når man i den forbindelse tænker på, hvilke metoder de faglige organisationer bruger over for ikke kristne, er det ikke svært at forestille sig hvordan de vil opføre sig, når der kommer en lov imod de kristne.

Mange firmaer bruger et logo på deres brevpapir, bygninger, firmaflag, biler, tøj og mange andre steder.
Hvorfor?
For at vise, hvem de er eller hvem de samarbejder med og hvad de står for.

Men et logo har først betydning når det er blevet kendt, når de der ser det kommer til at tænke på det firma eller den organisation der står bag.

Et firma eller en organisation kan godt have et logo der er blevet markedsført som værende noget godt og positivt, men hvis man undersøgte det nærmere ville man finde ud af, at det pågældende firma eller organisation er noget helt andet.

EU er et virkelig godt eksempel på dette. EU logoet, en cirkel af tolv gyldne stjerner er blevet og bliver markedsført, som et symbol på perfektion og fuldstændighed noget godt og positivt. Men i virkeligheden er denne krans af tolv stjerner et religiøst symbol, et symbol på, at det er forskellige religiøse magter og kræfter, som bag senen sætter dagsordenen for EU.

De fleste tror, at det er økonomien og de politiske kræfter, som er det bestemmende i EU, dette er forkert. De virkelig styrende magter i EU er religiøse.

13,3 C –

Lørdagen – Guds helligdag!
SABBATEN ER EN DEL AF SKABELSEN!

Da Gud ved sit ord skabte denne jord <Sl 33,6-9 + 148,5-6> skete det på seks dage, hvorefter Gud helligede og velsignede den syvende dag

På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført. Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte. 1 Mos 2,2

At Gud hvilede på den syvende dag, var IKKE noget nyt. Englene, keruberne og de skabte væsner på andre kloder, havde fra tidens begyndelse hvilet på den syvende dag. Ikke fordi de er trætte, men for at ære deres skaber. Ved at helligholde den syvende dag, viste de at de tjente Gud Herren, da sabbatten er et af de tegn, som viser hvem man har valgt at tjene. <2 Mose 31,13 + Ez 20,12>

Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld. <Mark 2,27> Ikke blot for jødernes skyld, men for menneskets skyld, ja for alle mænd og kvinder overalt.

JESUS ER VORT EKSEMPEL!
Det blev I kaldet til, for også Kristus led for jeres skyld og efterlod jer et eksempel, for at I skal følge i hans fodspor: 1 PET 2,21

JESUS HOLDT SABBATEN,
Han kom også til Nazaret, hvor han var vokset op. På sabbatten gik han efter sædvane ind i synagogen, og han rejste sig for at læse op. Luk 4,16

Det VAR IKKE SØNDAG (den første dag). MEN SABBATEN, at Jesus helligholdt

APOSTLEN PAULUS HOLDT SABBATEN

Efter sædvane gik Paulus hen til dem, og tre sabbatter i træk førte han samtaler med dem ud fra Skrifterne. Apg 17,2 KRISTUS FORVENTEDE, AT HANS FOLK HOLDT SABBATEN EFTER HANS DØD!

Jesus vidste, at Jerusalem ville blive ødelagt af romerne år 70 e.Kr., og han advarede derfor sine efterfølgere om dette med ordene: "Og bed om, at jeres flugt ikke skal ske om vinteren, ej heller på en sabbat." Matt. 24,20.

Jesus gjorde det derved klart, at Guds folk - de kristne stadig holdt sabbatten fyrretyve år efter hans opstandelse.

Kristus godkender ikke traditionen

Men han svarede dem: "Hvorfor overtræder I selv Guds bud for jeres overleverings skyld? forgæves dyrker de mig, for det, de lærer, er menneskebud." Matt 15,3 og 9
Elsker I mig, så hold mine bud; Joh 14,15
Den, der altså ved, hvad der er det rette, men ikke gør det, er en synder. Jak 4,17
For dette er kærligheden til Gud: at vi holder hans bud; og hans bud er ikke tunge. 1 Joh 5,3

Husk sabbatsdagen og hold den hellig. I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal; men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Da må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller datter, din træl eller trælkvinde eller dine husdyr, og heller ikke den fremmede i dine byer. For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, men på den syvende dag hvilede han. Derfor har Herren velsignet sabbatsdagen og helliget den. 2 Mos 20,8-11

I seks dage må du arbejde, men på den syvende dag skal du hvile; selv når der skal pløjes eller høstes, skal du hvile. 2 Mos 34,21

Hvis du tager dig i vare på sabbatten og ikke driver handel på min hellige dag, hvis du kalder sabbatten frydefuld og Herrens hellige dag ærværdig, hvis du ærer den ved ikke at gøre, som du plejer, drive handel og træffe aftaler, så skal du glæde dig over lykken hos Herren. Jeg vil føre dig frem over landets høje og lade dig nyde godt af din fader Jakobs ejendom. Herren selv har talt. Es 58,13-14

GUDS TI BUD KAN ALDRIG FORANDRES.
Jesus siger
Men himmel og jord skal snarere forgå end en eneste tøddel af loven falde væk. Luk 16,17
Gud siger
Jeg bryder ikke min pagt, jeg ændrer ikke, hvad jeg har lovet. Sl 89,35

DET ER VANSKELIGT AT FORSTÅ,
MEN DET ER SANDT FOR GUD HAR FORUDSAGT DET!

Satan HAR bedraget millioner af mennesker, med falsk hviledag
MILLIONER AF KRISTNE ER BLEVET VILDLEDET, MEN HAR DU TÆNKT PÅ AT DET
OGSÅ angår DIG PERSONLIGT?

Vi har flere gange talt meget om dette, men for ligesom at afrunde alt dette med søndagen - søndagsloven - dyrets mærke - sabbatten - hviledagen og de andre ting som hører til i denne sammenhæng, er der endnu et par MEGET VÆSENTLIGE ting du skal have med.

Dan 7,25 er et MEGET CENTRALE skriftsteder, når vi skal til bunds i disse ting.

Han skal tale imod den Højeste og underkue den Højestes hellige. Han tragter efter at ændre tider og lov, og de skal gives i hans magt én tid, to tider og en halv tid.

Hvad er det egentlig der står her i dette vers?
Millioner af oprigtige kristne, inklusive Esther og jeg, har i mange år troet at der stod, at dyret - Satan, ville ændre tid og lov.

MEN DET STÅR DER IKKE!
Der står derimod at han "Tragter efter det."
I den gamle 1931 oversættelse står der, "han skal sætte sig for ...
" I 1871 oversættelsen står der "tænke på at forandre ... "
At tragte efter, at sætte sig for, og at tænke på, er så tæt på at være det samme at vi godt kan sige at det betyder det samme.
MEN, AT ØNSKE at gøre noget er bestemt ikke det samme som at gøre det.

Dyret og hornene der her er tale om, er Satan der gennem forskellige jordiske magter, - religiøse og politiske, FORSØGER at ændre Guds lov - at ændre de ti bud - universets grundlov - at tænke på at ændre denne lov må siges at være høje tanker. <Dan 7,25>

At have et ønske, er langt fra det samme som at få det opfyldt. Har du ikke haft ønsker du aldrig har fået opfyldt. Jeg har haft mange.

Jeg har i mange år ønsket mig at kom en tur til Japan, men indtil nu har jeg ikke været der og jeg tror heller aldrig jeg kommer der. Men hvis jeg ønskede at bilde mine omgivelser, min familie, mine venner og alle dem jeg kom i kontakt med, ind, at jeg HAVDE VÆRET DER, så ville jeg udsmykke mit hjem med Japanske billeder og andre ting. Når jeg talte med nogen ville jeg tale om Japan som om jeg havde været der. Jeg ville læse bøger om Japan. Jeg ville se film og billeder fra Japan og på denne måde, er jeg overbevist om at jeg kunne bedrage næsten alle jeg kom i kontakt med, inklusive mange af mine venner og min familie. Men det ville være et bedrag. Hvis jeg virkelig levede mig ind i denne rolle i lang tid, så ville flere og flere tro, at jeg virkelig HAVDE VÆRET DER. Og måske ville jeg selv begynde at tro på, at jeg virkelig havde været i Japan, selv om jeg aldrig har været der i virkeligheden.<2 Thess 2,11>

Satan har et stort ønske om at ændre Guds lov, han har fået millioner, ja milliarder af mennesker til at tro, at han virkelig har ændret Guds lov. Selv blandt dem der kalder sig Guds folk, er det lykkedes for Satan at få dem til at tro på at han - Satan, virkelig har ændret Guds lov, men det er et bedrag. Hele verden følger undrende efter Dyret. <Åb 13,3> At ønske sig noget er IKKE det samme som at gøre det.

På et tidspunkt spurgte Gud, Satan om han havde set Guds tjener Job. <Job 2,3> Det havde Satan, men Gud holdt hånden over Job - Gud holder hånden over ALLE der har valgt at tilhøre ham. Satan kunne ikke røre Job, uanset hvor meget han ønskede det, ikke FØR Gud tillod det, for at Gud kunne give Satan denne tilladelse, var det nødvendigt for Gud, at han først fik denne tilladelse af Job. Men Job havde valgt at følge Gud helt og fuldt og han gav derfor Gud denne tilladelse, en tilladelse som Gud gav videre til Satan), først NU kunne Satan røre Jobs ejendom, familie og venner. Senere fik Satan også på samme måde TILLADELSE til at røre Job personligt. <Job 1,12 + 2,6>

Det er her MEGET VIGTIGT at bemærke, at Satan IKKE havde magt til at røre hverken Jobs ejendom, venner, familie eller Job selv, FØR Gud havde givet ham denne tilladelse.
Først da denne tilladelse forelå, kunne Satan røre Job.

Tilbage til Dan 7,25, Satan har IKKE magt til at ændre Guds lov. Han ønsker sig denne magt, men selv om han samler alle himmelrummets onde magter, alle jordens magter, religiøse, politiske, militære osv. kan han stadig IKKE ændre Guds lov. - Men han kan give det udseende af, at han har denne magt og at han allerede har ændret Guds lov - universets Grundlov.

Men prøv engang at forestille dig hvad det ville betyde, hvis Satan virkelig kunne ændre Guds lov. Det ville medføre at Gud var nødt til at ændre hele frelsesplanen og mange andre ting. Vi ville da ikke mere have noget at holde os til.

Satan HAR IKKE.
Satan HAR ALDRIG HAFT og
Satan vil aldrig nogen sinde få magt til at ændre Guds lov.
UNDTAGEN hvis Gud giver ham tilladelse til det

Tilbage til Job. Gud tillod at Satan kunne gøre med Job, hvad han havde lyst til. - Med ÉN undtagelse, - Satan kunne ikke tage Jobs liv, <Job 2,6> (det er nøjagtig den samme tilladelse Gud giver Satan, med hensyn til de 144.000, EFTER at Jesus har forladt det allerhelligste.)

Tilbage til Dan 7,25. Satan ønsker at kunne ændre Guds lov. Men han kan ikke og det ved han godt, så derfor får han (Satan) verden til at tro på at han har denne magt og at han allerede har brugt den, at Guds lov allerede ER ændret.
MEN DET ER ET BEDRAG!
Pris Herren, for at loven er lige så uforanderlig som Gud selv. <Matt 5,18 + Luk 16,17 + Hebr 13,8> Hverken Gud selv eller Jesus kan ændre universets Grundlov - de 10 bud, hvis det havde været muligt, at ændre på Guds lov havde det ikke været nødvendig for Jesus at dø på Golgatas kors.

I Dan 7,25, GIVER Gud, Satan denne tilladelse. Men med to betingelser. Med Job var den kun én betingelse, Satan kunne IKKE tage Jobs liv. Her ved ændringen af Guds lov sætter Gud to grænser som ingen magt kan overskride. Den ene er omtalt her i Dan 7,25.

Det er kun for en begrænset tid at Satan får lov til at ændre loven. Uanset om det er 1260 år som nogle påstår, eller 3 1/2 dag, som andre siger, eller 3 1/2 år, så kan Satan ikke ændre Guds lov. Hverken før eller efter denne tidsperiode. Han kan bedrage verden så jordens befolkning både før og efter denne tidsperiode tror at han har ændret Guds lov, men det er kun et bedrag.

Den anden begrænsning Gud sætter er, at det kun er her på denne jord.
Nogle hævder at sabbatten blev givet til jøderne og at den ikke gælder for de kristne. Det er rigtigt at budet om at helligholde ugens syvende dag blev givet på Sinaj; men det blev budet "Du må ikke stjæle" også og begge bud må da være lige jødiske.
Egentlig blev alle de ti bud givet til jøderne. Det blev dem forbudt at slå ihjel, at bedrive hor, at sige falsk vidnesbyrd og at begære. Hvis budet om hviledagen er jødisk, så er alle disse bud det også.

Kristus blev også givet til jøderne. Han blev født af en jødisk mor og voksede op i et jødisk hjem. Profeterne var jøder. Næsten alle Det ny Testamentes bøger blev skrevet af jøder.

Selv når vi kommer til himmelen, vil vi på grundstenene i det ny Jerusalem finde navnene på de tolv apostle og over byens tolv porte står navnene på tolv andre jøder, Israels tolv sønner. <Åb 21,12-14> Alt dette taget i betragtning, er det vel bedst at vi som kristne ikke nedsættende kalder sabbatten, for en jødisk helligdag.

Frelsen blev ligesom sabbatten givet til ALLE. <Luk 3,6 + Apg 4,12>
Gud så, at det var nødvendigt med en hviledag hver uge til afspænding og ro. Hvis det nogen sinde har været nødvendigt at tage tid til afkobling fra slid og jag, så er det i vor egen tid. Arbejdstiden bliver kortere, fritiden længere. Alligevel er der i dag flere ødelagte nerver end nogen sinde før. Guds hensigt med hviledagen er, at den skal give tid til at søge fred, hvile og afkobling. Helligdagen er også beregnet til gudstjeneste og til at søge at få vort åndelige behov tilfredsstillet.

Gud valgte ikke en hvilken som helst dag valgte. Nej, han valgte en bestemt dag - ugens syvende. Gud gjorde forskel på denne ene bestemte dag og ugens øvrige dage. Da Guds folk var ude i ørkenen og Herren sendte manna fra himmelen, lå der hver dag mannaen på jorden og de kunne samle alt det de behøvede. <2 Mos 16,15-16> Men hvis de samlede mere end til én dags behov, rådnede det for dem. <2 Mos 16,20> Men på den sjette dag i ugen skulle de samle dobbelt så meget, for at have til sabbatten. Og da holdt mannaen sig frisk. <2 Mos 16,24-26> Således gjorde Herren forskel på dagene.

Nogle af israelitterne mente ikke at de behøvede at tage det så nøje med at følge Guds ord. Herren gjorde vel ikke så stor forskel på dagene. De gik derfor ud for at samle manna også på ugens syvende dag, men de fandt intet! Alle de seks arbejdsdage lå der, hver morgen mannaen på jorden, men ikke på den syvende dag, Gud gjorde tydelig forskel på den dag og de øvrige dage.

Lad os nu se på Jesu eksempel og på, hvordan sabbatten blev holdt i det ny testamente.
Han kom også til Nazaret, hvor han var vokset op. På sabbatten gik han efter sædvane ind i synagogen, og han rejste sig for at læse op. Luk 4,16

Her står, at Jesus havde en bestemt sædvane på sabbatsdagen, at gå i kirke! Jesus lagde sit daglige arbejde til side for at være til stede ved gudstjenesten, han anvendte hviledagens hellige timer til at gøre godt i. Han helbredte syge, opmuntrede modløse. Til dem der kritiserede ham for dette, sagde han: "Man har lov at gøre godt på sabbatten." <Matt 12,12> Således viste han, hvorledes vi skal helligholde hviledagen.

Hvilken praksis fulgte så disciplene der var sammen med Jesus? De, som hørte hans lære, de, som levede sammen med ham og så hans eksempel.

Spørgsmålet om disciplenes praksis bliver ganske tydeligt besvaret i beretningen om Jesu død og opstandelse. Vi ved at Kristus døde på en fredag. Alle Kristne er enige om det og kalder dagen "Langfredag". Om denne dag står der noget, vi skal lægge mærke til:

Det var forberedelsesdagen, lige før sabbatten begyndte. De kvinder, som var kommet fra Galilæa sammen med Jesus, fulgte efter og så graven, og hvordan hans legeme blev lagt dér. Og da de var vendt tilbage, tilberedte de vellugtende salver og olier; men sabbatten over holdt de sig i ro efter lovens bud. Luk 23,54-56
Det første vi lægger mærke til er, at langfredag var beredelsesdag for den ugentlige helligdag.

Det næste vi lægger mærke til er, at de der havde været sammen med Jesus, holdt sabbatten. Det er helt afgjort at de helligholdt lørdagen, ugens syvende dag. De fulgte Jesu eksempel - også efter hans død. Jesu venner ønskede at salve Jesu legeme, men om sabbatten ville de ikke gøre det. Hvad skete der, da hviledagen var forbi:

Da sabbatten var forbi, købte Maria Magdalene og Maria, Jakobs mor, og Salome vellugtende salver for at gå ud og salve ham. Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kommer de til graven, da solen var stået op. Og de sagde til hinanden: "Hvem skal vi få til at vælte stenen fra indgangen til graven?" Mark 16,1-3

Først da sabbatten (lørdagen) var forbi, købte de hvad de behøvede.
For dem var ugens første dag en arbejdsdag. De havde jo været sammen med Jesus og praktiserede det han gjorde og lærte.

I Bibelen, det vil sige i både Det Gamle og i Det Nye Testamente, er ugens dage omtalt som, den første dag, den anden dag og så videre. Den syvende dag, er den dag da Herren fuldendte det værk han havde udført; og han velsignede den syvende dag og helligede den. <1 Mos 2,3> Det vil altså sige at lørdagen er den syvende dag og søndagen er den første dag i ugen. Dette er også i fuld overensstemmelse med at Jesus opstod søndag morgen, den første dag i ugen <Matt 28,1-10 + Mark 16,1-9 + Luk 24,1-12 + Joh 20,1-10>

Disse 8 henvisninger, er de steder i Det Nye Testamente, hvor den første dag i ugen, søndag, er omtalt.
Matt 28,1 da det gryede ad den første dag i ugen
Mark 16,2 Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen
Mark 16,9 tidlig om morgenen på den første dag i ugen
Luk 24,1 Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen
Joh 20,1 Den første dag i ugen, tidligt om morgenen,
Joh 20,19 Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen,
Apg 20,7 Den første dag i ugen, var vi samlet. ...
1 Kor 16,2 Den første dag i ugen skal I hver især. ...

Kun i nogle ganske få af de nyere oversættelser, er ugens dage nævnt som søndag, mandag, tirsdag og så videre. Den første dag, søndagen er som du har set, kun nævnt otte gange i Det Nye Testamente.

I Matt 28,1 / Mark 16,2 / Mark 16,9 / Luk 24,1 / Joh 20,1 er der tale om Jesu opstandelse, læs nu grundigt de vers der står før og efter disse vers og se om du kan finde blot én antydning af, at den første dag skulle helligholdes til ære for Jesu opstandelse, i stedet for den syvende dag.

Det næste skriftsted der omtaler den første dag, er Joh 20,19, her skal du også meget nøje læse de foranstående og de efterfølgende vers. Ved en overfladisk læsning kan man godt få det indtryk at disciplene her er samlet i anledning af opstandelsen, men som du kan se, var årsagen til disciplenes sammenkomst BAG LUKKEDE DØRE den, at de frygtede for jøderne, i øvrigt vidste de endnu ikke at Jesus var opstået. <John 20,19>

I Apg 20,7 er det Paulus der holder en afskeds prædiken på den første dag i ugen og ved den lejlighed afholdes der nadver, INGEN antydning af at de er samlet, eller at de har nadver fordi det er helligdag. Nadveren var kort forinden blevet indstiftet af Frelseren selv, <Matt 26,17-20 + Mark 14,12-18> hvilket var en torsdag aften, men hverken torsdagen eller nogen anden dag er blevet gjort til helligdag på grund af nadverens indstiftelse. Der blev på den tid, ligesom nu til dags, holdt møder på alle ugens dage, så heller ikke af den grund er der noget der tyder på at den første dag var blevet til hviledag. Hvis der var sket en ændring af hviledagen i forbindelse med Jesu død og opstandelse eller i forbindelse med apostelmødet i Jerusalem, <Apg 21,18-26> havde der ikke været nogen grund til at Konstantin i året 321 udstedte en lov, (Joseph Cullen Ayer, A source book for ancient church history side 284 og 285) der påbød de kristne at helligholde den dag hedningerne helligholdt til ære for solen.

Det ottende og sidste sted den første dag er omtalt, er i 1 Kor 16,2 heller ikke her findes nogen antydning af, at den første dag var en helligdag.

Et af de stærkeste beviser for, at der IKKE skete nogen ændring af hviledagen ved Jesu død eller opstandelse, finder vi i Matt kap. 24. Her forudsiger Jesus, Jerusalems ødelæggelse og nogle af de ting der vil ske umiddelbart før, eller i forbindelse med Jesu synlige komme i himmelens skyer. Bemærk, at det IKKE er nogen lignelse, Jesus her fortæller, men hvordan det virkelig vil ske. Bemærk så, hvad det er Jesus siger i vers 21.

Bed til, at jeres flugt ikke skal ske om vinteren eller på en sabbat.

Hos enhver der studerer disse ting, med et oprigtigt ønske om, at kende sandheden, kan der nu ikke være nogen tvivl tilbage. Sabbatten, ugens syvende dag, er stadig den dag Gud ønsker at menneskene skal helligholde, for derved at vise at de tilhører ham <2 Mos 31,13 + Ez 20,12 og 20> og for at få del i de velsignelser, der er ved at helligholde den hviledag som han har givet os.

Der er dage i et menneskes liv det aldrig glemmer, det kan være på grund af meget glædelige eller meget sørgelige begivenheder. Folk har dage de husker og mindes, i nogle tilfælde bliver disse uforglemmelige dage gjort til festdage, helligdage eller sørgedage. Gud har også dage han aldrig glemmer.

Mange af disse uforglemmelige dage, er for menneskers vedkommende, begrænset til enten en persons død, politiske omstændigheder eller andre ting.

Nogle fester og helligholder kongens og dronningens fødselsdag.
Nogle fester og helligholder Jesu død på korset.
Nogle fester og helligholder Jesu opstandelse, alt sammen uforglemmelige dage, men INGEN af dem er nævnt som festdage i Guds ord, Bibelen.

Bibelen omtaler mange forskellige fester og helligdage, men INGEN af dem er på grund af Jesu død eller opstandelse. ALLE de fest og helligdage der er omtalt i Bibelen blev givet af samme årsag som vore, eller vort lands fest- og helligdage, for at vi skal huske en eller anden begivenhed. De fleste af de fest- og helligdage bibelen omtaler, har med Frelserens første komme (fødsel) at gøre. Da dette var sket var formålet med disse fest- og helligdage opnået og de ophørte, der var ingen brug for dem mere, formålet med dem var opfyldt. <Matt 27,51 + Joh 19,30>

Men én bestemt festdag ændrer sig aldrig, den står fast til evig tid, den har været fra tidernes morgen og den vil vedblive at være der i al evighed.

Den dag Gud Herren fuldendte denne jords skabelse på, en dag der på en ganske speciel måde blev velsignet og helliget, <1 Mos 2,2-3 + 2 Mos 20,11> en dag til minde om jordens skabelse, men endnu mere en dag til minde om SKABEREN. De der glemmer denne dag, glemmer deres skaber. Jordens og menneskets skabelse, Skaberen og den dag der på en ganske speciel måde minder om disse to ting, er umulig at skille ad.