Åb. 13,6.
Dyret spotter Gud og Guds navn!
Åb 13, 6 Det åbnede munden til bespottelser
mod Gud, det spottede hans navn og hans bolig og dem, der har bolig i himlen.
Dem, der har bolig i himlen!
Jeg ved ikke om du sådan rigtig, meget grundig
har tænkt nærmere over hvad disse ord betyder? Dem, der har
bolig i himlen!
Dette er et af de eneste steder i Biblen, hvor der på
en meget klar og tydelig måde siges, at der er andre beboede verdner
i himlen (universet) end denne jord.
Jeg er enig med dig i at det der her er tale om godt kan
være englene, keruberne og sefanerne, men jeg mener bestemt også
at der er en mulighed for at der her er tale om andre beboede kloder.
Selv da Satan var udstødt af Himmelen, tilintetgjorde
Gud i sin evige visdom ham ikke. Eftersom det kun er kærlighedens
tjeneste, der er antagelig for Gud, må hans skabningers troskab hvile
på en overbevisning om hans retfærdighed og velvilje. Himmelens
og klodernes beboere, der på det tidspunkt var ude af stand til at
fatte syndens natur og følger, kunne ikke have indset det retfærdige
i, at Gud havde dræbt Satan. Hvis han straks var blevet udslettet,
ville nogle have tjent Gud af frygt i stedet for af kærlighed. Bedragerens
indflydelse ville ikke være blevet fuldstændig tilintetgjort,
og oprørets ånd ville ikke helt have været fjernet.
Til bedste for hele universet gennem evige tider måtte Satan have
anledning til at udvikle sine principper, så alle skabte væsener
kunne se hans anklager imod Guds regering i det rette lys og så Guds
barmhjertighed og hans lovs uforanderlighed for stedse kunne være
hævet over enhver tvivl.
Striden mellem Kristus og Satan, havde nu fuldstændig
bevist, at Gud handlede retfærdig, da han forviste den faldne engel
fra himlen - ham, som engang havde været den ypperste næst
efter Kristus. Hele himlen og de kloder, som ikke var faldne på grund
af synd, havde været vidner til striden mellem Kristus og Satan.
Men hvilken spændt interesse havde de ikke skuet ned på slutningsscenen
i denne kamp! De havde set Frelseren træde ind i Getsemane have.
De havde set, at et rædselens mørke, som man aldrig før
havde kendt, nedbøjede hans sjæl.
Jesus sagde: "Du må ikke udæske Herren din
Gud."
Udæske betyder i denne forbindelse, at vi IKKE
må kræve mirakler eller tegn for, at tro på Gud.
Mirakler og tegn er en af Satans mest effektive måder,
at bedrage jordens befolkning på. Millioner efter millioner af mennesker
bliver hver dag bedraget ved tegn og mirakler, som Satan udfører
gennem sine hjælpere.
Lad mig læse et par af de mange advarsler, Jesus
har givet os angående personer, der bruger Bibelen og Guds navn og
som ved hjælp af tegn og mirakler bedrager millioner af mennesker.
Matt 7,22-23
Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi
ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit
navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn?
Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt
jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud.
I Åb 13,13-14 er der tale om at Satan gennem forskellige
jordiske organisationer og magter vil gøre mange store tegn, og
at disse tegn vil vildlede - og forføre dem der bor på jorden.
Jesus sagde: "Du må ikke udæske Herren din
Gud."
1948 oversættelsen bruger et ord, der er forståelig
for de fleste, - friste.
"Du må ikke friste Herren din Gud"
Bibelen på hverdagsdansk er nok den der kommer
tættest på en forståelig måde at sige det der virkelig
menes på.
vers 7 i Hverdagsdansk.
Jesus svarede: "Skriften siger også, at man ikke
skal udfordre Herren sin Gud og stille ham på prøve."
Den sidste prøve Jesus blev udsat for i ørkenen,
kan vi læse om i vers 8 og 9.
Her er det tilbedelse, anerkendelsen af hvem der er den
sande Gud, der stilles spørgsmålstegn ved.
v8 Igen tog Djævelen ham med sig, denne gang til
et meget højt bjerg, og viste ham alle verdens riger og deres herlighed
og sagde til ham: "Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned
og tilbede mig."
I vers 10 svarede Jesus ham: "Vig bort, Satan! For der
står skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene."
Igen ser vi, at det er Guds ord, Bibelen, Jesus bruger
og det er også den eneste måde vi kan bruge, hvis vi ønsker
at bestå.
Den sidste af de prøver Jesus blev udsat for i
ørkenen, har meget til fælles med den første engels
budskab.
Mange skal sige til mig på hin dag: "Herre, Herre!
har vi ikke profeteret ved dit navn, og har vi ikke uddrevet onde ånder
i dit navn, og har vi ikke gjort mange undergerninger ved dit navn? Og
da vil jeg sige dem rent ud; Jeg har aldrig kendt jer, vig bort fra mig,
I som øver uret. Matt 7,22-23, mirakler og bedrag er allerede en
del af hverdagen for mange mennesker, men det vil brede sig endnu mere,
slangen der fik Eva til at tro på sit løgnagtige bedrag, <1
Mos 3,6 har også succes i dag. I tusindvis af danskere er lige så
forblændede af slangens bedrag som Eva var.
Der er KUN EN ENESTE måde vi kan afgøre
på, om de ting der sker, er fra Gud eller fra den store bedrager
og det er ved nøje at sammenligne det der sker, med Guds ord, ikke
blot det der sker omkring os, men i endnu større grad, de personers
liv som udfører helbredelser og mirakler. <Matt 7,21-23 + 2 thess
2,9 + Åb 13,13-15
|