|
|
Åb. 14,11.
De pines i evighedernes evigheder! Herren ønsker, at alle skal forstå hans forsyns handlinger nu, netop nu, i den tid vi lever. Der skal ikke være lange diskussioner, ingen nye teorier med hensyn til de profetier, som Gud allerede har gjort rede for. Det store arbejde, som sindet ikke skulle afvige fra, er overvejelser over, hvor vi personligt står i Guds øjne. Den vigtige sag, som opmærksomheden ikke må bortledes fra, er overvejelsen af vor personlige stilling ind for Gud. Står vi fast på den evige klippe? Har vi skjult os i den eneste sikre tilflugt? Stormen kommer, og den raser ubarmhjertigt. Er vi rede til at tage den? Er vi ét med Kristus, ligesom han er et med Faderen? Er vi Guds arvinger og Kristi medarvinger? Lad alle, der vil samarbejde med Gud, forene sig i at forkynde den nærværende sandhed, budskabet fra den tredje engel: "Hvis nogen tilbeder dyret og dets billede og tager dets mærke på sin pande eller på sin hånd, så skal han drikke af Guds harmes vin, som er skænket ublandet i hans vredes bæger; og han skal pines med ild og svovl for de hellige engles og for lammets øjne. Og røgen fra deres pine stiger op i evighedernes evigheder; og de har ikke hvile hverken dag eller nat, de, som tilbeder dyret og dets billede, og enhver, der tager dets navn som mærke." Så hvilede Johannes' øjne på Guds folk og han udbrød." Her gælder om udholdenhed for de hellige, der holder fast ved Guds bud og troen på Jesus." Åb 12,9-12) "Og jeg hørte en røst fra himmelen sige:" Skriv: Salige er de døde, som dør i Herren fra nu af. Ja, siger Ånden, de skal hvile efter deres møje, thi deres gerninger følger dem." Og jeg så, og se, en hvid sky, og på skyen sad der en, som lignede en menneskesøn, med en gylden krans på sit hoved og en skarp segl i sin hånd. Og en anden engel kom ud fra templet og råbte med høj røst til ham, som sad på skyen: "Tag din segl og høst; thi høsttiden er inde, jordens høst er overmoden."(Åb 14,13-15) Rige rejser sig allerede mod rige. Der er på dette tidspunkt ikke noget bestemt indgriben. Endnu bliver de fire vinde holdt tilbage, indtil Guds tjenere er blevet beseglet i deres pander. Da vil jordens magter opstille deres hære til den sidste store krig. Hvor nøje burde vi ikke benytte den korte tid, der er tilbage af vor nådetid! Hvor alvorligt burde vi ikke ransage os selv! Vi skal spise Guds søns legeme og drikke hans blod, for at vi, når vi studere Guds ord, spiser det, fordøjer det og gør det til en del af vores legeme. Vi skal leve Ordet og ikke adskille det fra vores liv. Kristi karakter skal være vor karakter. Vi skal forvandles gennem en fornyelse af vore hjerter, Dette er vort eneste værn. Intet kan skille en levende kristen fra Gud. For de ufaldne verdens og himmelens univers, vil verden
have lagt et regnskab for Dommeren for hele jorden, den eneste én
de fordømte og korsfæstede. Hvilken en regnskabs dag det vil
blive! Det er den store dag for Guds hævn. Kristus står da
ikke ved Pilatus domstol. Pilatus og Herodes, og alle dem der hånede,
foragtede, forkastede og korsfæstede ham vil da forstå hvad
det betyder at føle Lammets vrede. Deres gerninger vil vises sig
for dem i deres sande karakter.
|