![]() |
|
Åb. 14,12.
De der holder fast ved Guds bud! Ikke alle i denne verden har stillet sig på fjendens side imod Gud. Ikke alle er blevet ulydige. Der er nogle få trofaste, der er tro mod Gud, for Johannes skriver om "de hellige, der holder fast ved Guds bud og troen på Jesus" Åb 14,12. Snart vil slaget bølge heftigt mellem dem, der tjener Gud, og dem der ikke gør det. Snart vil de ting, der kan rokkes, blive rystet, for at de ting, der ikke kan rokkes, skal blive bestandig. Men dommens vredes sky, der indeholder de samme elementer, som lagde Sodoma øde, hænger over dem. I syner om kommende ting så profeten Johannes dette skue. Denne dæmontilbedelse blev åbenbaret for ham, og for ham så det ud, som om hele verden befandt sig på undergangens rand. Men idet han skuede med spændt interesse, så han gudsfolkets lovlydige skare. De havde den levende Guds segl på deres pander, og han sagde: "Her gælder det om udholdenhed for de hellige, der holder fast ved Guds bud og troen på Jesus. Og jeg hørte en røst fra Himmelen sige: "Skriv: Salige er de døde, som dør i Herren fra nu af. Ja, siger Ånden, de skal hvile efter deres møje, thi deres gerninger følger dem." Og jeg så, og se, en hvid sky, og på skyen sad der en, som lignede en menneskesøn, med en gylden krans på sit hoved og en skarp segl i sin hånd. Og en anden engel kom ud fra templet og råbte med høj røst til ham, som sad på skyen: "Tag din segl og høst; thi høsttiden er inde, jordens høst er overmoden." Og han, som sad på skyen, svang sin segl over jorden, og jorden blev høstet. Og en anden engel kom ud fra templet i Himmelen; også han havde en skarp segl. Derefter kom der fra alteret en engel, som havde magt over ilden; og han råbte med høj røst til ham, som havde den skarpe segl, og sagde: "Tag din skarpe segl og skær klaserne af jordens vintræ; thi dets druer er modne." Og engelen svang sin segl over jorden og afskar frugten på jordens vintræ og kastede den i Guds harmes store persekar." Åb 14,12-19. Når Guds vredes storm bryder løs over verden, vil det blive en frygtelig åbenbarelse for sjæle at finde, at deres hus fejes bort, fordi det er bygget på sand. Lad advarselen lyde for dem, inden det er for sent. Vi bør nu føle det som et ansvar at virke med stor alvor for at meddele andre de sandheder, Gud har givet for denne tid. Vi kan ikke vise for megen alvor. Guds hjerte røres. Sjæle er meget kostelige i hans øjne. Det var for denne verden, Kristus græd af angst; for denne verden blev han korsfæstet. Gud gav sin enbårne Søn for at frelse syndere, og han vil, at vi skal elske andre, således som han har elsket os. Han ønsker at se dem, der har kundskab om sandheden, meddele denne kundskab til deres medmennesker. Nu er tiden, da den sidste advarsel skal gives. Der er for nærværende en særskilt kraft i sandhedens forkyndelse; men hvor længe vil dette vedvare? Blot en kort stund. Hvis der nogen sinde har været en Krisetid, så er det nu. Alle afgør nu deres evige skæbne. Menneskene trænger til at vågne, så de kan forstå tidens alvor og indse, hvor nær den dag er, da deres prøvetid vil blive afsluttet. Afgjorte bestræbelser bør ske for at gøre budskabet for denne tid fremtrædende for folket. Den tredje engel skal gå frem med stor kraft. Lad ingen ignorere dette arbejde eller behandle det som værende af ringe betydning. B Guds bud!
En frygtelig skæbne vil ramme verden. Jordens magter vil slutte sig sammen for at bekæmpe Guds bud, og der vil blive udstedt en lov således at ingen kan købe eller sælge med mindre han har dyrets mærke. Og til slut vil alle de der nægter at tage dyrets mærke blive dræbt. Guds ord erklærer at "Hvis nogen tilbeder dyret og dets billede og tager dets mærke på sin pande eller på sin hånd, så skal han drikke af Guds harmes vin, som er skænket ublandet i hans vredes bæger." Åb 14,9-10. Men ingen vil blive udsat for Guds vrede, før sandheden er blevet ham tydeligt forkyndt og er blevet forkastet af ham. Der findes mange, i kirkerne i vort land (USA) ja, selv i dette land der med kundskab og lys har haft alle muligheder der aldrig har haft lejlighed til at høre den særlige sandhed, der gælder for vor tid. Forpligtelsen til at adlyde det fjerde bud er aldrig blevet forelagt dem i det rette lys. Han, der læser alles hjerter og vejer alle motiver. Folk skal ikke tvinges til blindt at følge befalingen. Ethvert menneske skal have tilstrækkelig oplysning til at kunne træffe sit valg efter moden overvejelse. Da sandheden om sabbatten er den mest omstridte, vil den blive den store loyalitets prøve. De, der har forkyndt sandhederne i den tredje engels budskab, er blevet anset for at være ulykkesprofeter. Deres forudsigelser om, at religiøs intolerance, og at stat og kirke vil slutte sig sammen for at forfølge dem, der holder Guds bud, er blevet kaldt ubegrundede og urimelige. Det er ofte blevet påstået, at De forenede Stater aldrig vil ophøre med at være trosfrihedens forsvarer. Men efterhånden som der drives mere og mere ud bredt propaganda for, at søndagens helligholdelse skal gennemtvinges ved lov, kommer den begivenhed, som kun de færreste har villet tro på, nærmere, og det tredje budskab vil da fremkalde en virkning, som det aldrig ville have kunnet fremkalde før. Gud har i alle slægtled ladet sine tjenere gå i rette med synden både i verden og inden for menigheden, men menneskene ynder kun blide ord og sætter ikke pris på den rene, ubesmykkede sandhed. Adskillige reformatorer besluttede at udvise stor forsigtighed, når de angreb kirkens og landets synder. Ved at leve et rent og kristeligt liv håbede de ved eksemplets magt at kunne føre folk tilbage til Bibelens læresætninger. Men Guds Ånd kom over dem, ligesom den kom over Elias og fik ham til at fordømme en ond konges og et frafalden folks synder. Disse mænd kunne ikke lade være med at forkynde Bibelens klare ord og læresætninger, som de tidligere havde været ængstelige ved at forkynde. De blev tvunget til nidkært at forkynde sandheden og den fare, som truede menneskesjælene. Uden frygt for følgerne udtalte disse mænd de ord, som Gud gav dem, og folket blev tvunget til at høre på deres advarsler. C Troen på Jesus!
Jesus må krones som både frelser og Herre i mit liv. De fleste mennesker synes, at det er lettere at gøre Ham til frelser (alle vil jo gerne frelses) end at gøre ham til deres Herre, for det ville betyde at Han skulle bestemme over deres liv give anvisninger for hele livet. Jeg skulle altså følge Ham i alt og ikke gå mine egne veje. Der er ikke mange mennesker, som ønsker, at andre skal bestemme over deres liv, end ikke selv om det er Jesus. Tanken ligger os meget fjern, og det er netop dette, som er roden til al synd. Derfor døde Jesus. I begyndelsen blev mennesket skabt i Guds billede. 1Mos 1,26-27. Synden har næsten udslettet dette billede i mennesket, men det er evangeliets plan at genskabe det i os. Ved omvendelsen dør det gamle liv, og et nyt liv, som stammer fra den nye fødsel, begynder. Men, akkurat som ved enhver naturlig fødsel, så er det ikke nok at blive født, der må også ske en vækst. Ef 4,15. Væksten i en kristnes liv netop det, som genskaber det samme billede af Gud, i hvilket vi blev skabt. Hvis jeg lader Jesus få lov til at dvæle i mig og lader Ham styre mit liv, vil Han genskabe Guds billede i mig og gøre mig rede til en plads i sit rige. Kol 1,27; Gal 2,20. Den tredje engel afslutter sit budskab med det evige evangelium i dommens lys. De, som kaldes de "hellige" i den sidste afgørende krisetid, er dem, som helt og fuldt har sat deres lid til Jesus og hans fuldkomne retfærdighed. Som svar på deres tålmodighed og udholdenhed vil han sende Helligånden i rigt mål til at fuldføre nådens værk i deres liv og sætte sin lov, som et segl i deres hjerte. Jak 5,7; Hos 6,3; Hebr 8,10-12. På den måde vil Gud besegle sit folk gennem den tredje engels budskab. De, som helt og fuldt tager imod dette budskab, vil sejre over dyret og dets billede, og Kristus vil beskytte dem mod Satans morderiske planer. Åb 15,2; og 12,17. Den tredje engel viser vej ind i det allerhelligste i den himmelske helligdom. På grund af sejren, som Kristus vandt på Golgata, vil de 144.000 med frimodig tillid træde frem for nådens trone, mens dommen foregår. Gud leder et folk ud fra verden på den evige sandheds ophøjede platform. Guds bud og troen på Jesus. Han vil opdrage og udruste sit folk. De vil ikke være i strid, de har én tro. Enhver bevægelse er uafhængig af kroppen. Men den forskellighed af begavelser og ledelser som han har sat i menigheden, vil de alle komme til troens enhed. Hvis en mand tager hans syn på bibelsandheden uden at imødese hans brødres synspunkter, og retfærdiggør hans fremgangsmåde, påberåber at han har ret til hans mærkelige synspunkter, og da presser dem ned over andre, hvordan kan han blive opfyldt for Jesu bøn? Og hvis en anden og endnu én kommer frem, hver hævder sin ret til at tro og tale hvad han finder for godt uden forbindelse med troens legeme, hvordan vil da den harmoni da blive som er mellem Kristus og hans Fader, og som Kristus bad være blandt sine brødre? Gud leder et folk ud og sætter dem på troens
store platform, Guds bud og Jesu vidnesbyrd. Han har givet sit folk en
lang kæde af bibelsandheder, klar og i forbindelse med hinanden.
Denne sandhed er af himmelsk oprindelse og er blevet eftersøgt som
en skjult skat. Den har været gravet ud ved omhyggelig ransagelse
af skrifterne og ved megen bøn.
|