Rige rejser sig allerede mod rige. Der er på dette tidspunkt ikke noget bestemt indgriben. Endnu bliver de fire vinde holdt tilbage, indtil Guds tjenere er blevet beseglet i deres pander. Da vil jordens magter opstille deres hære til den sidste store krig. Hvor nøje burde vi ikke benytte den korte tid, der er tilbage af vor nådetid! Hvor alvorligt burde vi ikke ransage os selv! Vi skal spise Guds søns legeme og drikke hans blod, for at vi, når vi studere Guds ord, spiser det, fordøjer det og gør det til en del af vores legeme. Vi skal leve Ordet og ikke adskille det fra vores liv. Kristi karakter skal være vor karakter. Vi skal forvandles gennem en fornyelse af vore hjerter, Dette er vort eneste værn. Intet kan skille en levende kristen fra Gud.

Det er oplæring af sindet og renhed i hjerte og tanker, der trænges til. Det har større værdi end et strålende talent, taktfølelse og lærdom. Et gennemsnitsmenneske, som er oplært til at lyde et "så siger Herren", er bedre kvalificeret for Guds værk, end den, der har gode evner, men ikke benytter dem rigtigt. Kristus er sandheden, fordi han er opfyldelsen af ældgamle profetier. Mennesker kan være stolte af deres kundskaber på det verdslige område, men hvis de ikke har kundskab om den sande Gud, om Kristus som ven og sandheden og livet, så er de sørgeligt uvidende, og de vil forgå sammen med deres kundskab. Verdslig kundskab er en magt, men kundskab om ordet, som har en forvandlende indbydelse på menneskesindet, er uforgængelig. Det er hellig viden. Det er liv og fred og glæde i evighed. Jo større viden mennesker kan få helt helliget i Gud, jo mere vil de værdsætte værdien af Jesus Kristus.

B

Høstens tid er nu inde!
Læs venligst indbydelsen til bryllupsmåltidet, og det sidste kald der vil komme. Studér hvad der gøres for at imødekomme Jesu befaling. Jeg kan ikke forstå hvordan en så stor ligegyldighed kan vise sig, hvorfor I står så langt borte og kritiserer og trækker jer bort. Evangelie-nettet skal kastes ud i havet, og det fanger både godt og dårligt. Men fordi det er sådan, skal mænd og kvinder da ikke tænke over det, som gøres, for at frelse dem, som vil tro, og som vil være med i den klasse, som Kristus talte om i sin irettesættelse til farisæerne? Han sagde at "toldere og skøger skal gå ind i Guds rige førend I." Ser I da ikke at selv i menigheden er der dem som ikke har forbindelse med Gud. "Lad kun begge dele gro side om side indtil høsten; og i høstens tid vil jeg da sige til høstfolkene: "Saml først rajgræsset fra og bind det i knipper for at brænde det, men bring hveden hjem i min lade!"

Når Herren rører på menighederne, påbyder dem at gøre et bestemt arbejde, og de nægter at gøre dette arbejde; og når nogle bestræber sig på med deres menneskelige anstrengelser forenet med det guddommelige, at nå til menneskets dybeste ve og smerte; vil Guds velsignelse hvile rigt på dem. Selvom det kun er få, der har taget imod vor herre Jesu Kristi nåde, vil deres arbejde ikke være forgæves; for en sjæl er dyrebar, meget dyrebar, i Guds øjne. Kristus ville dø for denne ene sjæl, så at denne ene kunne leve gennem den evige tid.

Lad os studere det attende kapitel i Mattæus. Dette kapitel burde oplyse vore øjne. "Se til," siger Jesus, "at I ikke ringeagter en af disse små; thi jeg siger jer: deres engle i Himmelen ser altid min himmelske Faders ansigt. Menneskesønnen er kommen for at frelse det fortabte. Hvad mener I? Hvis et menneske har hundrede får, og et af dem farer vild, vil han så ikke forlade de nioghalvfems oppe på bjergene og gå ud og lede efter det, der fór vild? Og lykkes det ham at finde det, sandelig siger jeg eder: han glæder sig mere over det end over de nioghalvfems, som ikke er faret vild. Således er det ikke jeres himmelske Faders vilje, at en eneste af disse små skal fortabes." Matt 18,10-14.

"Hvad et menneske sår, det skal han også høste." Gal 6,7. Hvilken sæd udsår vi? Hvad vil høsten blive for tid og for evighed? Mesteren har anvist enhver sin gerning efter den pågældendes evner. Sår vi sandhedens og retfærdighedens sæd eller den sæd, der frembringer vantro, misfornøjelse, ond mistanke og kærlighed til verden? Den, der sår ond sæd, kan komme til at indse, af hvilken art hans gerning er, og omvende sig og få tilgivelse. Men Mesterens tilgivelse forandrer ikke arten af den udsåede sæd, så den gør torne og tidsler til dyrebar hvede. Vedkommende kan selv blive frelst, dog som gennem ild; men når høstens tid kommer, vil der kun være giftigt ugræs, hvor der kunne have været bølgende kornmarker. Hvad der blev sået i syndig ligegyldighed, vil udføre sin dødbringende gerning. Denne tanke piner mit hjerte og fylder mig med vemod. Hvis alle, der bekender sig til at tro på sandheden, ville udså venlighedens, kærlighedens, troens og frimodighedens kostelige sæd, ville de synge for Gud i deres hjerter, medens de vandrer på den vej, som fører opad, og glæde sig over de klare stråler fra retfærdssol, og på den store samlingsdag ville de få en evig løn.