|
|
Åb. 14,20.
Blodet flyder fra de der IKKE har valgt Gud! Ordsp 1,22-33 Hvor længe vil I uerfarne elske uerfarenhed? Hvor længe vil spottere ønske spot og tåber hade kundskab? Vend jer til min retledning, så vil jeg lade min ånd strømme ud til jer og forkynde jer mine ord. Fordi jeg kaldte og I afslog, fordi jeg løftede hånden og ingen ville lytte, fordi I lod hånt om alle mine råd og ikke ville vide af min retledning, derfor ler jeg over jeres ulykke, spotter, når rædslen kommer over jer, når rædslen kommer over jer som et uvejr, når jeres ulykke kommer som en hvirvelvind, når nød og trængsel kommer over jer. Da vil de kalde på mig, men jeg svarer ikke, de vil søge mig, men finder mig ikke, fordi de hadede kundskab og ikke valgte at frygte Herren. De ville ikke vide af mit råd, de forkastede al min retledning. Lad dem så nyde frugten af deres færd og mætte sig med det, de har planlagt! De uerfarnes troløshed dræber dem selv, tåbernes sorgløshed tilintetgør dem selv. Men den, der adlyder mig, bor trygt og lever uforstyrret uden frygt for ulykker. Salomon formaner den unge: »Hør, min søn, på din faders tugt, opgiv ikke din moders belæring. Thi begge er en yndig krans til dit hoved og kæder til din hals. Min søn, sig nej, når syndere lokker! Visdommen råber på gaden, på torvene løfter den røsten; oppe på murene kalder den, tager til orde i byen ved portindgangene: Hvor længe vil i tankeløse elske tankeløshed, spotterne finde deres glæde i spot og dårerne hade kundskab? Vend eder til min revselse! Se, jeg lader min ånd udvælge for eder, jeg kundgør eder mine ord: »Fordi jeg råbte og i stod imod, jeg vinkede og ingen ænsede det, men i lod hånt om alt mit råd og tog ikke min revselse til jer, derfor ler jeg ved eders ulykke, spotter, når det, i frygter, kommer, når det, i frygter, kommer som uvejr, når eders ulykke kommer som storm, når trængsel og nød kommer over jer. Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde, fordi de hadede kundskab og ikke valgte Herrens frygt; mit råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min revselse. Frugt af deres færd skal de nyde og mættes med egne råd; thi tankeløses egensind bliver deres død, tåbers sorgløshed bliver deres undergang; men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod ulykkens rædsel.« Herren forsøger og prøver jer. Han har rådet, formanet og bedt. Alle disse højtidelige formaninger vil enten gøre menigheden bedre eller afgjort værre. Jo oftere Herren taler for at rette eller råde og I ignorerer hans røst, jo mere tilbøjelige bliver i for at forkaste det igen og igen, indtil Gud siger: »Fordi jeg råbte og i stod imod, jeg vinkede og ingen ænsede det, men i lod hånt om alt mit råd og tog ikke min revselse til jer, derfor leer jeg ved eders ulykke, spotter, når det, i frygter, kommer, når det, i frygter, kommer som uvejr, når eders ulykke kommer som storm, når trængsel og nød kommer over jer. Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde, fordi de hadede kundskab og ikke valgte Herrens frygt; mit råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min revselse. Frugt af deres færd skal de nyde og mættes med egne råd.« Halter I ikke mellem to anskuelser? Forsømmer I
ikke at give agt på det lys Gud har givet jer? Tag jer i agt, at
ingen af jer har et vantroende, ondt hjerte, der viger fra den levende
Gud. I kender ikke jeres besøgelsestid. Jødernes store synd
var at de forsømte og forkastede deres anledninger den gang. Som
Jesus ser sine bekendende efterfølgeres tilstand i dag, ser han
en tarvelig utaknemmelighed, udhulende formalisme, hyklerisk uoprigtighed,
farisæisk stolthed og frafald.
|