Den tredje engel forkynder et opsigtsvækkende budskab, som har til hensigt at få menneskene til at tage standpunkt i de store spørgsmål, som er midtpunktet i det store afsluttende opgør mellem Kristus og Satan. Det udtrykker den alvorligste advarsel, som nogen sinde er givet til menneskeheden. Det faktiske indhold er baseret på Åb 13. Den, som tilbeder dyret og dets billede, og som tager dyrets mærke, skal "drikke af Guds harmes vin, som er skænket ublandet i hans vredes bæger".

Så alarmerende er denne advarsel, at den anden halvdel af Johannes Åbenbaring næsten udelukkende beskæftiger sig med at uddybe den. I Åb 15,1 siges der, at de, som følger dyret, vil blive ramt af Guds vrede i form af de syv sidste plager, som vil være ublandet med nåde. De, som forkaster de tre engles budskaber, vil afgjort slutte sig sammen mod Kristus, så de ikke længere kan blive dækket af hans nåde.

Der vil IKKE være nogen, som kan undskylde sig med, at de ikke har hørt denne advarsel. Dette budskab vil blive forkyndt overalt på jorden, for alle folk, stammer og tungemål. Gud har sit folk spredt ud over hele Jorden, selv om de ikke er mange, så er de der alligevel. ALLE SKAL HØRE dette sidste budskab, uanset om de ønsker det eller ej.
INGEN skal kunne sige, at de ikke var klar over hvem den sande Gud er og hvilke konsekvenser det har, at tage dyrets mærke.

HELE verdens befolkning, SKAL under den tredje engels budskab høre ADVARSELEN OM, IKKE AT TILBEDE DYRET OG TAGE DETS MÆRKE <Åb 14,9-11> og opfordres til at tilbede Skaberen og give HAM æren. <Åb 14,7>

Efterhånden som flere og flere har været fremme i dommen, vil dette budskab forstærkes, - først under dommen af de kristne og senere under dommen af alle de øvrige.

Verden vil under dette budskabs forkyndelse, på en ganske speciel måde, erfare hvem der er den sande Gud. <Es 43,10-11 og 44,6 og 45,5 + Es 42,5 og 44,24 og 45,12 og 18 + Es 44,7 og 46,9-10>

Evangeliet vil i denne tid blive forkyndt med en sådan kraft, at selv apostlenes mægtige forkyndelse, som følge af den åndsudgydelse der skete på deres tid, <Joel 3,1-2 + Apg 2,2-4 og 16-18> kun vil være en svag skygge, i forhold til den forkyndelse der vil ske her under dommen over de levende.

Forkyndelsen vil på mange måder blive fulgt af tegn og undere, ligesom på apostlenes tid. Syge helbredes og onde ånder drives ud. <Apg 3,6 og 5,16 og 9,34 og 28,8> Alle SKAL høre det, INGEN kan sige, at de ikke har hørt dette sidste advarselsbudskab.

At ALLE SKAL HØRE, er ikke det samme som, at alle VIL høre, mange ønsker IKKE at høre dette sidste budskab om, hvem der er den sande Gud, men de SKAL høre det. Med alle menes, alle der ikke før har haft mulighed for at kende det sande evangelium, og advarselen om, ikke at tilbede dyret og tage dets mærke. <Åb 14,9-10>

Med de muligheder der i dag er her i landet, er det svært at se, at der kan være nogen der med rimelighed kan sige, at de ikke har haft mulighed for at kende sandheden om disse ting.

Før sin korsfæstelse forklarede Jesus sine disciple, at han skulle dø og atter opstå. Men disciplene forventede en verdslig befrielse fra det romerske åg og kunne ikke udholde tanken om, at han skulle lide en vanærende død. De glemte de ord som de trængte til at huske og da prøvelsens time kom, var de ikke beredte. Jesu død tilintetgjorde deres forhåbninger så fuldstændigt, at man skulle tro, de ikke var blevet advaret. I profetierne åbenbares fremtiden for os, lige så tydeligt som den blev for disciplene ved Kristi ord. Profetierne beskriver klart de begivenheder, som er knyttet til nådetidens ophør og beredelsen til trængselstiden. Men til trods herfor er der tusinder af mennesker, som ikke kender disse betydningsfulde sandheder.

Når Gud sender os advarsler, der er så betydningsfulde, at de blive forkyndt af hellige engle, som flyver midt oppe under himmelen, <Åb 14,6-11> forlanger han, at et hvert menneske, som er i besiddelse af sund fornuft, skal give agt på budskabet. De frygtelige straffe, som truer alle dem, der tilbeder dyret og dets billede, <Åb 14,9-11> bør få alle til flittigt at studere profetierne og lære, hvad dyrets mærke er og hvorledes man undgår at tage det. Men alt for mange mennesker lukker deres øren for sandheden og foretrækker opdigtede historier.

Advarslen i Åb 14,9-11 gives nogen tid FØR plagerne begynder at falde. Alle mennesker, stammer, folk og tungemål, vil på et eller andet tidspunkt, på en eller anden måde, have haft mulighed for, at få kendskab til den advarsel der er givet i (Åb 14,9-11) om at tilbede dyret, dets billede og at tage dyrets mærke. Ingen, absolut ingen kan i dommen undskylde sig med at de ikke har haft en mulighed for at kende den tro der kan frelse fra synd, eller hvilke konsekvenser det har at tage dyrets mærke.

Men det er først, når denne sag er blevet tydeligt fremholdt for menneskene og de har fået valget imellem Guds bud og menneskers bud, at de der bliver ved med at overtræde Guds lov, tager "dyrets mærke".

Den tredje engels budskab indeholder den frygteligste advarsel, der nogen sinde er udtalt til dødelige mennesker. Den synd, som nedkalder Guds ublandede vrede, må i sandhed være forfærdelig.

Menneskene skal ikke holdes i uvidenhed om dette betydningsfulde spørgsmål; advarselen mod denne synd skal bringes til verden, før Guds straffedomme falder, således at alle kan vide, hvorfor de bliver straffet, og kan have mulighed for at undgå straffen.

I denne strid vil hele kristenheden blive opdelt i to store lejre, de der holder fast ved Guds bud og troen på Jesus, og de, der tilbeder dyret og dets billede og modtager dets mærke. Skønt kirke og stat med forenede kræfter vil forsøge at få "alle, både små og store, rige og fattige, frie og trælle" (Åb 13,16) til at modtage "dyrets mærke", vil Guds folk ikke modtage det.

Du har sikkert bemærket, at der i forbindelse med de ting vi her studerer ofte er tale om at tilbede.

Åb 13,8 + 12 + 15.
Åb 14,9 + 11.

Der er mange forskellige opfattelser af hvad tilbedelse er og hvornår man tilbeder en person eller en ting.

1Sam 1,28 Nu overgiver jeg ham til Herren; hele sit liv skal han tilhøre Herren." Og de tilbad Herren der.
2Kong 17,36 Nej, Herren, som med stor styrke og løftet arm førte jer op fra Egypten, ham skal I frygte, ham skal I tilbede, og ham skal I ofre til.
Neh 9,3 De rejste sig op, og der blev læst op af Herren deres Guds lovbog en fjerdedel af dagen, og i en anden fjerdedel aflagde de bekendelse og tilbad Herren deres Gud.
Matt 2,11 Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra.
Matt 4,10 Da svarede Jesus ham: "Vig bort, Satan! For der står skrevet: 'Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.'"
Joh 4,21 Jesus sagde til hende: "Tro mig, kvinde, der kommer en time, da det hverken er på dette bjerg eller i Jerusalem, I skal tilbede Faderen.
Åb 15,4 Hvem må ikke frygte dig, Herre, og ære dit navn? For du alene er hellig, alle folkeslag skal komme og tilbede dig, for dine retfærdige domme er blevet åbenbare.

For at mærket kan blive til virkelighed, er det et ubetinget krav, at der blandt de kristne trossamfund er en udbredt mistillid til Bibelen, til troen på Guds ord.
INGEN, end ikke en eneste, der VIRKELIG TROR på Bibelen, som Guds ord, vil nogensinde tage mærket.
INGEN, end ikke en eneste ville turde tage mærket, hvis de VIRKELIG TROEDE på de konsekvenser der er givet i Bibelen, som skal ramme alle de der tager mærket.

Åb 14,9 Og en tredje engel fulgte efter dem og sagde med høj røst: "Hvis nogen tilbeder dyret og dets billede og sætter dets mærke på sin pande eller hånd,
Åb 14,10 skal han også drikke Guds harmes vin, skænket ufortyndet i hans vredes bæger, og han skal pines i ild og svovl for øjnene af de hellige engle og Lammet.
Åb 14,11 Og røgen fra deres pinsler stiger op i evighedernes evigheder, og de har ingen hvile, hverken dag eller nat, de der tilbeder dyret og dets billede eller tager dets navn som mærke.

Intet menneske, der VIRKELIG TROR på Guds ord, ville turde tage mærket.

B

Advarslen om at tage dyrets mærke!
Denne sidste del af Guds tale bærer tydeligt præg af at være stilet til menneskene i de sidste dage. Dyret er naturligvis Antikrist, som anført i 13. kapitel, og vi ser et glimt af den sidste del af den store kamp mellem Antikrist og Kristus, under hvilken menneskene vil blive påtvunget dyrets mærke. Det, som vi imidlertid skal lægge mærke til, er den skarpe advarsel imod at tilbede dyret eller tage dets mærke. Selv om det måske vil blive populært at tage dyrets mærke, og selv om det menneskeligt set vil være en fordel, at det først og fremmest de evige konsekvenser, vi skal have i tanke. Det liv, som leves i tilbedelsen af dyret, og den handling, som vil bringe mennesket ind under dyrets mærke, vil ende med fortabelse. Intet menneske kan undskylde sig med at sige: Det var forhold og omstændigheder, der tvang mig ind i denne situation. Ethvert menneske må tage ansvaret for sine handlinger. Man frelses eller fortabes som følge af sit eget valg.

Gud har i alle slægtled ladet sine tjenere gå i rette med synden både i verden og inden for menigheden, men menneskene ønsker kun at høre de blide ord og sætter ikke pris på den rene sandhed.
Adskillige reformatorer besluttede at udvise stor forsigtighed, når de angreb kirkens og landets synder. Men Guds Ånd kom over dem, ligesom den kom over Elias og fik ham til at fordømme en ond konges, og folks synder.  <1 Kong 18,17-21> Når Guds Ånd kom over reformatorerne kunne de heller ikke lade være med at forkynde Bibelens klare ord og de læresætninger, som de tidligere havde været ængstelige for at forkynde. De blev tvungen til nidkært at forkynde sandheden og den fare, som truede jordens befolkning. <2 Tin 4,1-4> Uden frygt for følgerne, udtalte disse mænd de ord som Gud gav dem, og folket blev tvungent til at høre på deres advarsler. Den tredje engels budskab vil blive forkyndt på samme måde.

Når uvejret nærmer sig, vil mange som har foregivet at tro på den tredje engels budskab, svigte sagen og slutte sig til modstanderne. Begavede og veltalende mænd som tidligere elskede sandheden, vil til den tid bruge deres evner til at bedrage og vildlede sjæle og de bliver deres tidligere brødres værste fjender. <Sl 55,13-15> Når Guds folk, stilles for retten for at gøre rede for deres tro, er disse frafaldne Satans bedste redskaber. De lyver om dem og anklager dem og ved hjælp af falske vidnesbyrd sætter de dommerne op imod dem. Under disse forfølgelser vil Herrens tjeneres tro blive prøvet. Guds folk har trofast forkyndt advarselen og kun holdt sig til Gud og hans ord.
De har ikke taget hensyn til deres timelige interesser eller søgt at bevare deres gode omdømme eller deres liv. Men når en storm af modstand og forsmædelse bryder løs over dem, er der alligevel nogle af dem som vil fyldes med forfærdelse og udbryde: "Hvis vi havde forudset resultatet af vor forkyndelse ville vi have tiet." Vanskelighederne tårner sig op omkring dem. Satan hjemsøger dem med utallige fristelser. Det arbejde, de har påtaget sig synes nu uoverkommeligt. De trues med tilintetgørelse. Den begejstring som tidligere opfyldte dem, er forsvundet; men de kan alligevel ikke give op. De føler sig hjælpeløse og søger derfor styrke hos den Almægtige. De husker at de ord de udtalte, ikke var deres egne, men ordene  var indgivet af ham som befalede dem at forkynde advarselen, og de kunne ikke undlade at forkynde den.
I tidligere tider har Guds tjenere gennemgået lignende prøvelser. Wiclif, Hus, Luther, Tyndale, Baxter og Wesley krævede at alle læresætninger skulle prøves ud fra Bibelens ord og erklærede at de ville afsværge alt, hvad Bibelen fordømte. Disse mænd blev grusomt forfulgt, men de holdt ikke op med at forkynde sandheden. Forskellige perioder i kirkens historie har været præget af, at der blev forkyndt en ny sandhed som svarede til Guds folks behov på netop det tidspunkt. Gud har befalet sine tjenere at forkynde det sidste tilbud om nåde for verden og de kan ikke forholde sig tavse uden at risikere at fortabe deres sjæle. Kristi sendebud tage ikke hensyn til konsekvenserne. De må gøre deres pligt og overlade resten til Gud. Når modstanden vokser til hidtil uanede højder, bliver Guds tjenere atter rådvilde, for de synes at de selv er skyld i den opståede krise. Men deres samvittighed og Guds ord beroliger dem og forsikrer dem, at de har fulgt den rette vej, og skønt deres prøvelser ikke ophører får de styrke til at bære dem.
De der tjener Gud vil blive angrebet af onde mennesker, som opfatter deres eksempel som en irettesættelse, og forene sig med de onde engle og søge at skille de hellige fra Gud ved hjælp af lokkende fristelser. Når dette ikke lykkes, griber de til magt for at tvinge Guds folks samvittighed.

Frelserens profeti om de straffedomme, der ville ramme Jerusalem, vil gå i opfyldelse igen. Jerusalems ødelæggelse giver blot et svagt begreb om det der skal komme. Guds Søns andet komme er forudsagt af læber der ikke tager fejl. "Da skal alle folkestammer på jorden jamre sig og de skal se Menneskesønnen komme på himmelens skyer med kraft og megen herlighed. Og han skal sende sine engle ud med mægtig basunklang og de skal samle hans udvalgte sammen fra de fire verdenshjørner og fra himlenes yderste grænser." <Matt 24,30-31> Da vil de der ikke adlyder evangeliet, blive fortæret med et åndepust af hans mund og tilintetgjort af den kraft, som udfoldes ved hans komme.  <2 Thess 2,8>
Vi bør vise den største agtpågivenhed, for at vi ikke skal gå glip af den undervisning, som Kristi ord indeholder. Jesus fortalte på forhånd disciplene, at Jerusalem ville blive ødelagt og gav dem et tegn på byens forestående fald, for at give dem lejlighed til at flygte. På samme måde har han oplyst verden om den endelige prøve og givet tegn på dens nærhed for at give alle dem der ønsker det, anledning til at flygte for den kommende vrede. De der ser disse varsler om hans komme, skal vide at han er nær for døren. <Matt 24,33> Derfor lyder hans formaning: "Våg derfor!" <Mark 13,35> Men for dem, der ikke våger, kommer Herrens dag, som en tyv om natten.  <1 Thess 5,2-5>
Verden er ikke mere villig til at tro på det budskab, der gælder for denne tid, end jøderne var til at give agt på Frelserens ord om Jerusalems ødelæggelse. Guds dag vil komme bag på de gudløse, uanset hvornår den kommer. Mens livet går sin sædvanlige gang; mens menneskene er optaget af fornøjelser, af forretning, af at handle og tjene penge.  <Luk 17,28> Når de religiøse ledere lovpriser fremgangen i verden vil menneskene blive dysses ind i en falsk tryghedsfølelse, og da kommer undergangen pludselig over de ligegyldige og gudløse, ligesom tyven der lister sig ind i den ubevogtede bolig ved midnat, og de skal ingenlunde undslippe. <1 Thess 5,3> Jordens befolkning har ingen anelse om, hvad det betyder at Guds ånd stadig holder Satans hær af fordærvede mennesker tilbage fra at udøve deres ødelæggende værk.  <2 Thess 2,7 + Åb 7,1-3> Men når dommen over de levende begynder og den tilbageholdende ånd gradvis trækkes væk fra jorden vil der komme en trængselstid over jordens befolkning, som der aldrig har været mage til <Dan 12,1 + Matt 24,2 + Mark 13,19> og da vil de frygtelige trængsler og forfølgelser der var ved Jerusalems ødelæggelse og på Paulus' tid være for indtet at regne i forhold til den ondskab mennesker vil vise over for dem der ikke vil tage dyrets mærke og fornægte Himlens og jordens skaber. Specielt når følgerne af den frygtelige hungersnød og de øvrige af Guds straffedomme der til den tid hærger jorden, begynder at vise sig vil ondskaben mod anderledes troende blusse op. Satan vil få jordens befolkning til at tro at denne tørke er en straf fra Gud fordi der stadig er en gruppe som ikke har taget mærket og fulgt den lov som de verdslige myndigheder har vedtaget.

Hver gang kirken har opnået verdslig magt har den benyttet denne til at straffe dem, der ikke troede på dens læresætninger. De protestantiske kirker, har fulgt romerkirkes eksempel ved at slutte forbund med verdslige magter, har derved røbet et lignende ønske om at indskrænke trosfriheden. Et eksempel på dette finder vi i den engelske statskirkes langvarige forfølgelse af anderledes tænkende. I det sekstende og syttende århundrede blev tusinder af præster, som havde afvigende meninger, tvunget til at forlade deres kirker, og mange både gejstlige og lægfolk blev idømt bøder eller fængsel. Adskillige blev først pint og led derpå martyrdøden. Dyret med to horn "får alle både små og store, rige og fattige, frie og trælle, til at give sig selv et mærke på deres højre hånd eller på deres pande, for at ingen skal kunne købe og sælge uden den, som har mærket dyrets navn eller dets navns tal". Åb 13,16-17. Dette er det mærke, den tredje engel advarer imod.

Åb 14,9-11 Og en tredje engel fulgte efter dem og sagde med høj røst: "Hvis nogen tilbeder dyret og dets billede og sætter dets mærke på sin pande eller hånd, skal han også drikke Guds harmes vin, skænket ufortyndet i hans vredes bæger, og han skal pines i ild og svovl for øjnene af de hellige engle og Lammet. Og røgen fra deres pinsler stiger op i evighedernes evigheder, og de har ingen hvile, hverken dag eller nat, de der tilbeder dyret og dets billede eller tager dets navn som mærke.
Jeg tror, at du er enig med mig i, at det Jesus her siger i Åb 14,9-11 om dem der tager mærket, er en af de frygteligste og mest alvorlige advarsler, der nogensinde er givet til denne jords beboere.
Når man på alle de vers der taler om dette, kan der ikke være tvivl om at der her er tale om økonomiske fordel.
* Jesus sagde, at vi ikke kunne tjene både Gud og penge. (Matt 6,24 + Luk 16,13 + Jak 4,4)
* Mærket vil dele jordens befolkning i to og kun to grupper. De der tager mærket og dem der ikke tager mærket. (Åb 13,17 + 14,9 + 16,2 + 20,4)
Alle som vælger at tage mærket, skal selv bære konsekvenserne.
Jesus døde på Golgatas kors for dig og mig.
Jesus har lovet, at frelse alle dem, der følger de anvisninger han har givet i sit ord, Bibelen.
Men
Ingen kan tjene to herrer.
Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden.
I kan ikke tjene både Gud og mammon. Matt 6,24.
Hvem vælger du at tjene.
Jesus eller penge?