Guds tålmodighed er til ende. Verden har kastet vrag på hans nåde, foragtet hans, kærlighed og trampet på hans lov. De ugudelige har overskredet nådetidens grænser, Guds Ånd, som de gudløse stædigt har nægtet at modtage, er blevet trukket tilbage. Uden den guddommelige nådes skjold er de uden beskyttelse mod Satan, som vil kaste jordens befolkning ud i den sidste store trængsel. Når Guds engle ikke længere holder de menneskelige lidenskabers voldsomme storme i ave, vil alle stridens elementer, blive sluppet løs. Hele verden vil blive ramt af en ødelæggelse, der er værre end den, der overgik Jerusalem.

De sidste syv plager er Guds retfærdige straffedomme over menneskenes gerninger, og disse plager er et udtryk for Guds harme og vrede over menneskenes synd og ondskab. Guds vrede er nævnt flere gange i Johannes' Åbenbaring. (Se Ab. 6,1649;17 og 11,18; og 14,10; og 15,1 og 16,1) Han har til tider tilladt hungersnød, epi­demier, jordskælv og krige at hærge jorden for om muligt at lede menneskene til omvendelse gennem vanskelige tider, og ofte er det i modgangens time, mennesket indser nødvendigheden af at gribe Guds udrakte hånd. Den sidste krise vil imidlertid ikke have no­gen hensigt, hvad dette angår, fordi menneskene alligevel ikke vil og heller ikke kan omvende sig, fordi nådetiden er udløbet. Derfor har mange stillet dette spørgsmål: "Hvorfor vil Gud sende disse plager over jorden, når de alligevel ikke formår at bringe menneskene tilbage til Ham?" Der er imidlertid mange årsager til, at Gud må straffe verden for dens fortsatte dristige opsætsighed.

Gud kan ikke af hensyn til de andre verdener lade menneskenes oprør mod retfærdighedens principper for­blive ustraffet. Gud må markere, at han er retfærdig, men han har valgt at gøre det, efter at nådetiden er udløbet, for at den opståede situation ikke skal få ind­flydelse på menneskenes valg. Han tvinger aldrig noget menneske til at tjene sig, fordi han ønsker en frivillig tjeneste, der ikke er motiveret af frygt, men af kærlighed.

En anden årsag til plagernes udgydelse er at finde i den kendsgerning, at jorden har været skueplads for syn­dens drama. Derfor vil den blive genstand for Guds ret­færdige domme. På et af Bibelens første blade læser vi Herrens ord til Kain: "Din broders blod råber til mig fra jorden!" Siden Abels død har jorden drukket millio­ner af martyrers blod, og til sidst vil dens floder og vandkilder blive forvandlet til blod. (Se også Åb. 6,10)

Disse plager vil hverken bringe glæde til Gud eller til mennesker, men de vil markere en slående forskel mellem den, som tjener Gud, og den, som ignorerer Ham. Gennem alle tider har det menneskeligt set været en daglig kamp at tjene Gud, men under den sidste krise vil det være det største privilegium at tilhøre Ham. (Se Sl. 91,10) Det var israelitternes erfaring i Ægypten, og det vil blive Guds børns erfaring, når den sidste krise opstår.

Ifølge Johannes' Åbenbaring er der syv etaper i den sidste krise, og en række straffedomme vil på forskellig måde ramme jorden; men et dybere perspektiv viser, at denne krise fører frem til kulminationspunktet i opgøret mellem Gud og Satan. Da jøderne skulle udvandre fra Ægypten, blev der en intens kamp mellem ondt og godt, og det samme fænomen vil gentage sig, lige før Guds folk skal forlade denne verden. Gennem hele menneskeslægtens historie er det onde til en vis grad blevet tøjlet af guddommelige kræfter; og syndens konsekvenser er blevet holdt tilbage på grund af Guds nåde og indgriben, men når nådetiden ophører, vil det onde få frie tøjler. Både den fysiske og den åndelige verden vil blive berørt af det sidste store opgør.

Herrens hær vil forbigå mig og spare mit liv, hvis jeg har Jesu blod på mit hjertes dørstolper. Han vil med glæde anvende blodet, hvis jeg beder ham om det. I virkeligheden kan han næppe vente på min bøn.

Lad os antage, at du en mørk, regnfuld aften kom kørende i din bil ud ad motorvejen. Pludselig er der syv røde lys, som lyser ud af mørket. De strækker sig tværs over vejen foran dig. Ville du standse? Naturligvis ville du. Røde lys betyder fare, ulykke, katastrofe.

I Åbenbaringens bog, kap. 15 og 16, har Gud anbragt syv strålende røde lys over vejen til fremtiden. Han siger: Stop! Hør! Bed! Syv frygtelige svøber eller plager er lige forude. Pas på!

Gud sætter en grænse, og det må vi hellere gøre os klart. Gud satte en grænse engang for århundreder siden i Ægypten og sendte ti ødelæggende plager over folket. Han er endnu en gang ved at sætte en grænse. Denne gang vil syv hårde og frygtelige plager ramme denne Jord med dens befolkning.

Men Gud ske lov, der er en mulighed for at undslippe.

Plagerne vil gøre det meget klart, hvor ethvert menneske ifølge sit eget frie valg står. Syndens problem i Guds univers vil ikke være løst, før det bliver helt klart for alle, at Satans beskyldninger mod Gud er falske, og at hans plan med menneskene kun bringe hjertesorg, tragedie og smerte. Det må desuden gøres ganske klart, at ethvert menneske på jordens bestemmer sin egen skæbne ved sit eget valg. De, som går fortabt, vil aldrig vælge noget andet, lige meget hvad Gud gør for at påvirke dem. Es. 3,10-11.

De afsluttende begivenheder i verden viser, at de hellige hellere ville dø end fornægte troen på Jesus, og at de ugudelige, hvis de fik lov til det, ville dræbe Guds folk på grund af deres oprør og had mod Gud. På den måde bliver det vist, hvordan universet ville blive, hvis Satan havde magten. Endelig vil alle være helt på et rene med Guds vidunderlige plan med mennesket og hans retfærdige behandling af dem, som gør oprør imod ham. Til slut skal hvert knæ bøje sig og hvert tunge bekende (indbefattet Satan og hans engle), at Gud har været retfærdig og kærlig, og at ethvert menneske og enhver engel, som er gået fortabt, er fortabt, fordi han med vilje har valgt et liv i oprør, selv efter at han til fulde har forstået det tåbelige i synd og ulydighed. Da, og først da, er det sikkert at udrydde synd og syndere. Se Rom. 14,11.

B

Plagernes rækkefølge!
Der er en ganske bestemt rækkefølge på basunerne og plagerne. F.eks. kan den femte ikke begynde før de fire foregående. Der er dog ikke noget der hindrer de første i at fortsætte efter at den næste er begyndt. Vi kan blandt andet se et eksempel på dette i den femte plage, hvor vi kan se at de bylder, som kom under den første, stadig plager befolkningen.

Før vi ser nærmere på hver enkelt af de syv basuner og plager er der en alt afgørende ting vi skal være klar over, og det er, at vi i en meget stor udstrækning har brug for Guds hjælp og ledelse.
Her er den menneskelige visdom og kundskab ikke nok. For at få den rette forståelse af disse ting er det nødvendig med den alvidende Guds visdom. Ham som er den eneste der forud kan fortælle, hvad der skal ske.

Dan 2,27-28 Daniel svarede kongen: "Den hemmelighed, som kongen spørger om, kan hverken vismænd, besværgere, mirakelmagere eller himmelgranskere fortælle kongen. Men der er en Gud i himlen, som kan åbenbare hemmeligheder, og han har meddelt kong Nebukadnesar det, som skal ske ved dagenes ende. Sådan var din drøm og de syner, der gik gennem dit hoved, da du lå på dit leje.

Når vi ønsker at studere de syv sidste plager, kommer vi ikke ret langt ind i dette studie, før vi finder ud af at disse plager, på mange måder ligner de syv basuner. Vi må derfor stille os selv spørgsmålet er plagerne og basunerne, da det samme, blot beskrevet på 2 forskellige måder?

Vi har f.eks. et eksempel på dette i Evangelierne. Alle fire evangelier fortæller om det samme. Jesu fødsel. Jesu liv og virke. Jesu død og Jesu opstandelse.

I min første år, som en kristen, følte jeg ofte, at det var helt unødvendig med mere end et af evangelierne. I dag vil jeg ikke undvære nogen af dem. Når man sammenligner de fire evangelier med hinanden, får man en langt bedre forståelse af Jesu liv og virke, end man får ved kun at læse et af evangelierne. Selv de samme beretninger og lignelser bliver ofte meget mere levende og man får en meget bedre forståelse af Jesu liv ved at læse de forskellige måder disse fire disciple har fortalt om det på.

Du kan sammenligne det med en ulykke, hvor to eller flere biler er kørt sammen. Der er måske 10-20 som har set ulykken ske. Når Politiet ankommer, nøjes de ikke med blot at få en forklaring fra en af de der har set ulykken. Politiet vil derimod søge at få så mange forskellige vidners forklaring om, hvordan de mener ulykken er sket, og således er det også med evangelierne. Ved at høre om de samme begivenheder, de sammen lignelser fra flere forskellige, bliver det fortalt meget mere troværdig og man får en meget bedre forståelse af Jesu liv.

Luk 1,1-4 Eftersom mange andre har søgt at give en fremstilling af de begivenheder, som har fundet sted iblandt os, sådan som det er blevet overleveret os af dem, der fra begyndelsen var øjenvidner og ordets tjenere, har også jeg besluttet nøje at gennemgå alt forfra og nedskrive det for dig i rækkefølge, højtærede Theofilus, for at du kan vide, hvor pålideligt det er, som du er blevet undervist i.

Når du læser om de ti plager der blev udgydt over Egypten i 2 Mosebog kapitel 7 til 12, men som vi allerede har nævnt er der mange steder både i det gamle og i det ny testamente, hvor der er tale om plager.

Plager var ulykker, sygdomme, naturkatastrofer og andre lignende ting. En af de ting vi i denne forbindelse skal lægge mærke til er at disse plager kun ramte bestemte mennesker, og at, plagerne altid var begrænsede i deres omfang - udbredelse, feks til et bestemt folk, en bestemt gruppe mennesker, en bestemt by eller et bestemt land. Og således er det også med de syv sidste plager de er også begrænsede i omfang.

C

Herren vil bevare sit folk!
Men hvorfor lader Herren disse plager - ulykker ramme bestemte personer?

Hvad er kendetegnet for de mennesker, som bliver ramt af de plager Herren sender over dem?

Det er ikke dem, der ikke ønskede at tjene og tilbede Herren, at plagerne rammer.
Det var heller ikke de der er lunkne eller hykleriske i deres Gudsdyrkelse, at plagerne bliver udgydt over.

Plagerne udgydes altid over personer, som har haft mulighed for at omvende sig, men som på trods af den ene advarsel efter den anden, bevist fortsætter med at håne og spotte og forbande Gud.

Der er mange eksempler på dette, men her vil vi blot give dig nogle få.

2Mos 32,35 Og Herren slog folket med plager, fordi de havde lavet kalven, den Aron havde lavet.

Jos 22,16-17 "Dette siger hele Herrens menighed: Hvad er det dog for en troløshed, I har vist Israels Gud i dag ved at vende jer fra Herren og bygge et alter og gøre oprør mod Herren! Er det ikke nok med den skyld, vi pådrog os ved Peor, og som vi den dag i dag ikke har renset os for? Derfor ramte plagen Herrens menighed.

2Krøn 6,24-28 Og hvis dit folk Israel bliver slået af fjenden, fordi de har syndet mod dig, og de så vender om og priser dit navn og beder og bønfalder dig i dette hus, så hør fra himlen, tilgiv dit folk Israels synd, og før dem tilbage til det land, du gav dem og deres fædre! Når himlen lukkes, og der ikke kommer regn, fordi de har syndet mod dig, og de beder vendt mod dette sted og priser dit navn og vender om fra deres synd, fordi du har ydmyget dem, så hør i himlen, tilgiv dine tjeneres og dit folk Israels synd, og vis dem hen til den gode vej, de skal følge; giv regn over dit land, som du har givet dit folk i eje! Når der kommer hungersnød i landet, når der kommer pest, når der kommer kornbrand og rust, græshopper og andre gnavere, når deres fjender belejrer dem i byerne i landet - al slags plage og al slags sygdom 

Er der nogen steder i Bibelen, hvor det siges, at plagerne IKKE skal ramme de der har vist at de har valgt at tjene Herren?

Der er flere steder både i det gamle og i det ny testamente, hvor der siges, at plagerne ikke vil ramme de der i tide har valgt at tjene Herren, men det er kun i det gamle testamente det siges direkte i et vers.

2Mos 12,13 Men blodet skal I have som mærke på husene, hvor I er. Når jeg ser blodet, går jeg forbi jer. Ingen ødelæggende plage skal ramme jer, når jeg slår egypterne.

Sl 32,10 Mange plager rammer den ugudelige, men den, der stoler på Herren, omgiver han med godhed.

Sl 91,1-16 Den, der sidder i den Højestes skjul, har sin bolig i den Almægtiges skygge; han kan sige om Herren: "Min tilflugt og min borg, min Gud, som jeg stoler på." Han redder dig fra fuglefængerens fælde, fra den hærgende pest. Han dækker dig med sine fjer, du kan søge ly under hans vinger; hans trofasthed er skjold og værn. Du skal ikke frygte for nattens rædsler eller for pilen, der flyver om dagen, ikke for pesten, der breder sig i mørket, eller for soten, der hærger ved højlys dag. Om end tusinder falder ved din side, titusinder ved din højre hånd, dig skal intet ramme. Med egne øjne skal du se, at de ugudelige får deres straf. "Du, Herre, er min tilflugt!" Den Højeste har du gjort til din bolig, intet ondt skal ramme dig, ingen plage skal nå dit telt, for han vil give sine engle befaling om at beskytte dig på alle dine veje. De skal bære dig på hænder, så du ikke støder din fod på nogen sten. Du kan træde på løve og slange, trampe på ungløve og øgle. Når han holder sig til mig, vil jeg redde ham. Jeg beskytter ham, for han kender mit navn. Når han råber til mig, vil jeg svare ham. Jeg er med ham i trængslen, jeg befrier ham og giver ham ære. Jeg mætter ham med et langt liv og lader ham se min frelse.

Kære Ven! Tog du tid til at læse, Salme 91?
Hvis ikke, så vil jeg meget anbefale dig at gøre det nu!

De syv sidste plager er også omtalt, som vredesskåle.

I Åb 15,5-7 kan vi læse om, hvorledes der kom syv engle ud fra templet med skåle der var fyldt med Guds vrede.

I vers 8 og 16,1 kan vi læse om, at englene hælder vreden fra deres skål ud over jorden.

Åb 15,8 Og templet fyldtes med røg fra Guds herlighed og magt, så ingen kunne komme ind i templet, før de syv engles syv plager var endt. De syv engle hælder de syv vredesskåle ud

Åb 16,1 Og jeg hørte en høj røst fra templet sige til de syv engle: "Gå hen og hæld Guds syv vredesskåle ud over jorden."

I Åb 16,2-21 kan vi læse om, hvem det er der vil blive ramt af disse plager.

Vi har set at basunerne og plagerne først kan begynde EFTER, at Jesus har forladt den himmelske helligdom.

Advarslen i Åb 14,9-11 giver nogen tid FØR plagerne begynder at falde. Alle mennesker, stammer, folk og tungemål, vil på et eller andet tidspunkt, på en eller anden måde, have haft mulighed for, at få kendskab til den advarsel der er givet i Åb. 14,9-11 om at tilbede dyret, dets billede og at tage dyrets mærke. Ingen, absolut ingen kan i dommen udskylde sig med at de ikke har haft en mulighed for at kende den tro der kan frelse fra synd, eller hvilke kosekvenser det har at tage dyrets mærke.

Men det er først, når denne sag er blevet tydeligt fremholdt for menneskene og de har fået valget imellem Guds bud og menneskers bud, at de der bliver ved med at overtræde Guds lov, tager "dyrets mærke".

Den tredje engels budskab indeholder den frygteligste advarsel, der nogen sinde er udtalt til dødelige mennesker. Den synd, som nedkalder Guds ublandede vrede, må i sandhed være forfærdelig.

Menneskene skal ikke holdes i uvidenhed om dette betydningsfulde spørgsmål; advarselen mod denne synd skal bringes til verden, før Guds straffedomme falder, således at alle kan vide, hvorfor de bliver straffet, og kan have mulighed for at undgå straffen.

I denne strid vil hele kristenheden blive opdelt i to store lejre, de der holder fast ved Guds bud og troen på Jesus, og de, der tilbeder dyret og dets billede og modtager dets mærke. Skønt kirke og stat med forenede kræfter vil forsøge at få "alle, både små og store, rige og fattige, frie og trælle" (Åb 13,16) til at modtage "dyrets mærke", vil Guds folk ikke modtage det.