![]() |
|
Åb. 16,13.
De tre urene ånder! Johannes' Åbenbarings beskrivelse af det sidste store opgør giver rum for mange tanker, og det er ikke muligt at berøre alle detaljer, men et overraskende moment er det, at denne konflikt vil foregå under inspiration af "dæmoners ånder". Enhver krig har naturligvis et politisk motiv, men den sidste verdenskonflikt vil tillige have en religiøs islæt. Denne antagelse bygges på ordene i 13. og 14. vers, hvori det afsløres, at der ud af dragens, dyrets og den falske profets mund kom tre urene ånder, som er "dæmoners ånder". Det vil med andre ord sige, at religiøse ledere vil spille en fremtrædende rolle i verdens sidste krig. Tre magter vil forene sine bestræbelser for at samle hele verden til "krigen på Guds, den Almægtiges, store dag." Guddommen består af tre personer: Gud Fader, Jesus Kristus og den Helligånd. Disse tre har altid været forenede i kampen om menneskets frelse. I den afsluttende fase af jordens historie vil Gud give sin sidste advarsel gennem tre engle, som er omtalt i Åb. 14,6-12. Paradoksalt nok er der også tre magter, som vil modarbejde Gud, nemlig dragen, dyret og den falske profet. Dragen er den øverste person i ondskabens åndehær. Han var ophavet til den første krig mod Gud, og han har været den store anfører i enhver krig, der er udkæmpet på denne jord. Dragen er djævelen, og dyret er Antikrist. Forklædt i Antikrists kappe har djævelen spillet en religiøs rolle gennem århundreder, og dette system har ført millioner af mennesker bag lyset. Det er interessant at lægge mærke til, at Vatikanet blander sig mere og mere i politiske problemer, og det er derfor ingen overraskelse, at Antikrist vil være med i den sidste konfrontation mellem sandhed og vildfarelse. Indflydelse på menneskenes tænkning i de sidste dage. Disse tre magter vil samle alverdens nationer til krigen på Guds, den Almægtiges, store dag. Der er mange steder i Bibelen, hvor vi kan læse om urene ånder. Zak 13,2 På den dag, siger Hærskarers Herre, udsletter jeg afgudernes navne fra landet, og de skal ikke længere nævnes. Også profeterne og den urene ånd fjerner jeg fra landet. Mark 1,23-27 Netop da var der i deres synagoge en mand med en uren ånd, og han skreg: "Hvad har vi med dig at gøre, Jesus fra Nazaret! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er: Guds hellige!" Men Jesus truede ad ånden og sagde: "Ti stille, og far ud af ham!" Den urene ånd rev og sled i ham, gav et højt skrig fra sig og fór ud af ham. De blev alle sammen så forfærdede, at de sagde i munden på hinanden: "Hvad er dette? En ny lære med myndighed! Selv de urene ånder befaler han over, og de adlyder ham!" Apg 5,12-16 Ved apostlenes hænder skete der mange tegn og undere blandt folket. Og alle holdt de i enighed til i Salomos Søjlegang. Ingen af de andre turde slutte sig til dem, men folket værdsatte dem meget. Dog føjedes der stadig flere og flere til, som troede på Herren, mænd og kvinder i stort tal. Ja, man bar tilmed syge mennesker ud på gaderne og lagde dem på senge og bårer, for at blot skyggen af Peter måtte falde på dem, når han kom forbi. Også fra byerne i Jerusalems omegn kom der en mængde mennesker med syge og med folk, der var plaget af urene ånder, og de blev alle helbredt. Jeg håber at du har bemærket, hvor de tre
urene ånder kom fra?
Åb 12,9 Den blev styrtet, den store drage, den gamle slange, som hedder Djævelen og Satan, og som forfører hele verden - styrtet til jorden, og dens engle blev styrtet ned sammen med den. Dyret, - er forskellige organisation, trossamfund, politiske partier og lignende som er under dragens ledelse og som søger at standse og ødelægge udbredelsen af evangeliet. Den falske profet, - er enkeltpersoner, der under dragens ledelse udfører et undergravende arbejde i de forskellige kristne menigheder, og som søger at bremse menighedens medlemmer i at studere Guds ord. 2Kor 11,13 De er falske apostle, troløse arbejdere,
der giver sig ud for at være Kristi apostle.
|