Til Forsiden
Åb. 16,17.

Den syvende plage!
Dette er den sidste af de sidste plager, og en stemme fra tronen forkynder at, det nu er sket. Guds vrede er fuldbyrdet. Vi kan nu stille spørgsmålet hvad er det der er sket?

Lad os ikke bruge fantasien eller give os til at gætte på dette, men lad os se hvad Bibelen, Guds ord har at dige om dette!

Luk 2,15-20 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden: "Lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os." De skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef sammen med barnet, som lå i krybben. Da de havde set det, fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn, og alle, der hørte det, undrede sig over, hvad hyrderne fortalte dem; men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem. Så vendte hyrderne tilbage og priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, sådan som det var blevet sagt til dem.

Matt 1,21 Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder."

Det er også sket således, som Jesus har forudsagt, at alle der vælger at følge ham vil blive forfulgt.

Joh 15,24-25 Havde jeg ikke gjort de gerninger iblandt dem, som ingen anden har gjort, havde de ikke haft synd; men nu har de set, og dog hader de både mig og min fader. Men det er sket, for at det ord, som står skrevet i deres lov, skal gå i opfyldelse: 'De hadede mig uden grund.'

Joh 16,1-4 Sådan har jeg talt til jer, for at I ikke skal falde fra. De skal udelukke jer af synagogerne, ja, der kommer en tid, da enhver, som slår jer ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. Og det skal de gøre, fordi de hverken har kendt Faderen eller mig. Men sådan har jeg talt til jer, for at I, når den tid kommer, skal huske på, at jeg har sagt det til jer. Men jeg sagde det ikke til jer fra begyndelsen, fordi jeg var hos jer.

Det er også sket, at Jesus døde på Golgatas kors for dig og mig!

Joh 19,28-30 Derefter, da Jesus vidste, at alt nu var fuldbragt, og for at Skriften skulle opfyldes, sagde han: "Jeg tørster." Der stod et kar fyldt med eddike. De satte så en svamp fyldt med eddiken på en isopstængel og stak den op til hans mund. Da Jesus havde fået eddiken, sagde han: "Det er fuldbragt." Og han bøjede hovedet og opgav ånden.

Matt 28,5-7 Men englen sagde til kvinderne: "Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt. Kom og se stedet, hvor han lå. Og skynd jer hen og sig til hans disciple, at han er opstået fra de døde. Og se, han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham. Nu har jeg sagt jer det.

Matt 5,18 Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket.

Loven, Guds lov, de ti bud, således, som de er gengivet i 2Mos kap. 20 med det fjerde bud, mindesmærket om skaberen og skabelsen, som det centrale, har været gældende hele tiden, selv om Satan på mange, mange forskellige måder har forsøgt at udslette et hvert spor af dette bud.

Det er i forbindelse med disse ting meget interessant at bemærke, hvad Daniel siger om dette.

Dan 12,7-10 Så hørte jeg manden, der var iført en linneddragt, og som svævede over flodens vand, sværge ved ham, som lever evigt, idet han løftede begge hænder mod himlen: "Én tid, to tider og en halv tid! Når det hellige folks magt ikke længere bliver knust, hører det alt sammen op." Jeg hørte det, men forstod det ikke, og jeg spurgte: "Herre, hvad skal dette ende med?" Han svarede: "Gå bort, Daniel, ordene holdes skjult og er forseglet til endetiden. Mange skal blive lutret, renset og prøvet. De ugudelige handler ugudeligt og forstår intet, men de indsigtsfulde forstår.