Til Forsiden
Åb. 16,3.

Den anden plage!
Konsekvenserne af denne plage er, at havet bliver til blod og at alle de levende væsener i havet dør.

Her er der også stor lighed med en af de ti plager som faldt over Egypten, nemlig den første 2Mos 7,14-25

Hvilket hav det er der bliver til blod er det vanskelig, at sige noget om, men det er min overbevisning at det ikke er alle have på jorden der bliver ramt af denne plage, men kun et eller nogle ganske få af dem.

Det er i forbindelse med denne plage neget interessant at sammenligne med det der sker under den anden basun

Åb 8,8-9 Den anden engel blæste i sin basun, og noget som et stort bjerg i lys lue blev styrtet i havet; og en tredjedel af havet blev til blod, og en tredjedel af alle levende skabninger i havet døde, og en tredjedel af skibene blev slået til vrag.

Læg mærke til at det her kun er en tredjedel af havet som bliver til blod og en tredjedel af alle levende skabninger i havet døde.

Her er der tale om det samme som under den anden plage.

Hvordan tror du at det vil være, at nærme sig et hav der er blevet til blod på grund af døde fisk og andre dyr som levede i dette hav?
Tror du ikke, at det vil stænke noget så forfærdelig?
Jeg tror at den stank der kommer vil være helt uudholdelig.

Hvordan var det da fiskene i Nilen døde under den første af de ti plager over Egypten, kom vandet da til at stinke?
Det tror jeg at det gjorde, men siger Bibelen - Guds ord noget om det?

2Mos 7,20-21 Moses og Aron gjorde, sådan som Herren havde befalet. Han løftede staven og slog på vandet i Nilen for øjnene af Farao og hans hoffolk, og alt vand i Nilen forvandledes til blod. Fiskene i Nilen døde, Nilen kom til at stinke, og egypterne kunne ikke drikke vandet fra Nilen. Der var blod overalt i Egypten.

Den anden og den tredje plage har næsten samme effekt og tager sigte på samme mål. De rammer havet og vandkilderne, "og hvert levende væsen i havet døde." Vor første reaktion vil være at forbinde denne katastrofe med den tiltagende forurening af verdenshavene. I årtusinder har der været fisk i havene, og uanset hvor mange der blev fanget, sørgede naturen altid for at forny bestanden. Lige meget hvor meget kloakvand og hvor mange kemikalier, vi slap ud i vore søer og floder, var vandet altid i stand til at rense og forfriske sig selv, og ingen tænkte på, at der skulle kunne ske uoprettelige skader, som ville blive en fare for livet både i hav og på land. I dag er situationen en ganske anden. Der er havforskere, som med bestemthed hævder, at livet i de store oceaner vil uddø i løbet af få år. Er det denne katastrofe, der forudsiges her?