![]() |
|
Åb. 16,4.
Den tredje plage! Sl 78,44-51 Han forvandlede deres floder til blod, de kunne ikke drikke af bækkene. Han sendte fluer, som åd dem, og frøer, som bragte ødelæggelse. Han gav deres afgrøde til gnavere og udbyttet af deres slid til græshopper. Han ødelagde deres vinstokke med hagl og deres morbærfigen med isregn. Han overgav deres kvæg til pesten og deres hjorde til feberbrand. Han sendte sin glødende vrede mod dem, harme, forbandelse og trængsel, en flok af ulykkesengle. Han gav sin vrede frit løb; han skånede dem ikke for døden, men overgav dem til pesten. Han dræbte alle Egyptens førstefødte, manddommens førstefrugt i Kams telte. Es 50,2-3 Hvorfor var der ingen, da jeg kom? Hvorfor svarede ingen, da jeg kaldte? Er min arm for kort til at udfri jer? Har jeg ikke kraft til at redde jer? Ved min trussel tørrer jeg havet ud og gør floderne til ørken, så fiskene rådner af mangel på vand og dør af tørst. Jeg klæder himlen i sort og indhyller den i sæk." Har Gud før gjort vandet til blod?
Men dette siger Herren: Ved dette tegn skal du forstå, at jeg er Herren: Med staven, jeg har i hånden, vil jeg slå på vandet i Nilen, og det vil blive forvandlet til blod. Fiskene i Nilen vil dø, Nilen vil komme til at stinke, og egypterne vil ikke kunne drikke vandet fra Nilen." Herren sagde til Moses: "Sig til Aron, at han skal tage sin stav og række sin hånd ud over vandet i Egypten, over flodløbene, deres kanaler og deres sumpe, over alle steder, hvor der har samlet sig vand; så skal det blive til blod. Der skal være blod overalt i Egypten, om det så er i trækar eller stenkar." Moses og Aron gjorde, sådan som Herren havde befalet. Han løftede staven og slog på vandet i Nilen for øjnene af Farao og hans hoffolk, og alt vand i Nilen forvandledes til blod. 2 Mos 7,17-21 Er der noget der hindrer Gud i at gøre det igen?
|