Til Forsiden
Åb. 16,9.

Menneskene spotter Guds navn!
Her under den fjerde plage er det de der spotter Guds navn, som bliver ramt af denne plage!
Hvad betyder det at spotte Guds navn?

At spotte eller at håne Guds navn er det samme som Gudsbespottelse. At spotte og håne kan feks. Ske ved at man bruger ord som er bande ord eller sjofle ord.

En simpel regel kan f.eks. være at tænke på hvilke ord man IKKE vil bruge om sin mor eller far, eller som man ikke ønsker brugt om en selv.

Man kan f.eks. også spotte Guds navn ved at misbruge det f.eks. ved at bruge det som en form for bande ord, slangord, gøre grin med Guds navn og lignende.

Det er også, at spotte Guds navn ved at sige nogle ting i Guds navn eller om Gud, der ikke er rigtige.

2Mos 20,7 Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn, for Herren vil aldrig lade den ustraffet, der bruger hans navn til løgn.

I Romerne kan vi læse, at det også er at spotte Guds navn, ikke at holde Guds lov.

Rom 2,22-24 Du, som siger, at man ikke må bryde et ægteskab, du gør det selv! Du, som afskyr afguderne, du begår selv tempelran! Du, som er stolt af loven, du vanærer selv Gud ved at overtræde loven! For "på grund af jer bliver Guds navn spottet blandt folkene," som der står skrevet.

Når vi taler om Guds navn skal vi huske på, at Gud har mange navne, som f.eks. Herren, Jehova, Kristus, Jesus og mange andre. Det er ikke blot navnet Gud det er forkert at bruge, men i ligeså høj grad, alle de andre navne.

Den fjerde plage vil som nævnt falde på de mennesker, som spotter Guds navn, men selv om solen brænder dem så de får brændmærker, omvender de sig ikke, og hvad var det mere, de ikke gjorde eller ville?

Når vi ser på jordens befolkning i dag nå vi erkende, at det kun er en meget lille procentdel, som ærere Guds navn. Selv her i Danmark, et land hvorom det siges at det er et kristent land, er det ofte meget svært at finde personer som virkelig tager dette alvorligt. Der er flere steder i Bibelen, hvor vi opfordres til at ære Gud og hans navn.

Åb 14,7 og englen sagde med høj røst: Frygt Gud og giv ham ære, for timen er kommet, da han dømmer. Tilbed ham, som har skabt himmel og jord og hav og kilder.

Andre steder kan vi læse om konsekvenserne ved ikke at ære Guds navn.

3Mos 19,12 I må ikke sværge falsk ved mit navn, så du vanhelliger din Guds navn. Jeg er Herren!

3Mos 24,16 Den, der bespotter Herrens navn, skal lide døden; hele menigheden skal stene ham. Hvad enten det er en fremmed eller en af landets egne, skal han lide døden, fordi han bespottede navnet.

Apg 12,23 I det samme slog Herrens engel ham, fordi han ikke gav Gud æren. Og han blev ædt op af maddiker og døde.

B

De omvendte sig ikke!
Luk 13,3 Nej, siger jeg, men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de.

2Kor 12,19-21 I har vel nu længe ment, at vi forsvarer os over for jer. For Guds ansigt taler vi i Kristus, men alt sammen til opbyggelse for jer, mine kære. Jeg er nemlig bange for, at jeg ikke skal finde jer sådan, som jeg ønsker, når jeg kommer, og I heller ikke mig sådan, som I ønsker. Jeg frygter, at der vil være strid, misundelse, vrede, egoisme, bagtalelse, sladder, indbildskhed og forvirring. Jeg er bange for, at min Gud skal ydmyge mig over for jer, når jeg kommer igen, og at jeg skal få sorg af mange af dem, der før har syndet, men som ikke har omvendt sig fra deres urene, utugtige og udsvævende liv.

"I tro byggede Noa gudfrygtigt, varslet af Gud om det, som endnu ikke var at se, en ark til frelse for sit hus; og ved den tro blev han en dom over verden og arving til trosretfærdigheden." Heb 11,7.

Mens Noa forkyndte sit advarselsbudskab for verden, vidnede hans gerninger om hans oprigtighed. Det var på den måde, hans tro blev fuldkommen og åbenbar. Han viste verden et eksempel ved at tro netop det, Gud siger. Alt, hvad han ejede, brugte han til arken. Da han begyndte at bygge denne mægtige båd på det tørre land, kom folk i store skarer fra alle retninger for at se det mærkelige syn og høre den sælsomme prædikants alvorlige, inderlige ord. Hvert slag på arken var et vidnesbyrd for folket,

Mange syntes til at begynde med at tage imod advarslen, men de omvendte sig ikke til Gud med sand anger. De var uvillige til at afstå fra deres synder. I den tid, der gik, før syndfloden kom, blev deres tro sat på prøve, men de bestod den ikke. De blev overvundet af den almindelige vantro og sluttede sig til sidst til deres tidligere omgangskreds og forkastede det alvorlige budskab. Nogle var fuldt overbevist og ville gerne have rettet sig efter advarselsordene; men der var så mange, der spøgte og gjorde nar, at de blev præget af den samme ånd og modstod nådens indbydelser, og snart var de blandt de dristigste og mest udfordrende spottere; for der er ingen, der er så ligegyldige og går så vidt i synd, som de, der engang har haft lyset, men har modstået Guds Ånds påvirkning.