Åb 17,1 Og en af de syv engle med de syv skåle
kom og talte til mig og sagde: "Kom, jeg vil vise dig dommen over den store
skøge, som sidder ved de vældige vande. >>>>>>>
Åb 17,2 Hende drev jordens konger utugt med, og
i hendes utugts vin har de, der bor på jorden, beruset sig."
>>>>>>>>
Åb 17,3 Og den førte mig i Ånden ud
i ørkenen. Dér så jeg en kvinde sidde på et skarlagenrødt
dyr, fuldt af bespottelige navne og med syv hoveder og ti horn. >>>>>
Åb 17,4 Kvinden var klædt i purpur og skarlagen
og pyntet med guld og ædelsten og perler; i hånden holdt hun
et guldbæger fyldt med afskyeligheder og hendes utugts urenheder.
>>>>>>
Åb 17,5 På panden var der skrevet et navn,
en hemmelighed: "Det store Babylon, moder til skøgerne og jordens
afskyeligheder." >>>>>>>
Åb 17,6 Og jeg så, at kvinden var beruset
af de helliges blod og af Jesu vidners blod. Og jeg undrede mig meget ved
at se hende. >>>>>>>
Åb 17,7 Men englen sagde til mig: "Hvorfor undrer
du dig? Jeg vil fortælle dig hemmeligheden om kvinden og om dyret,
der bærer hende, det som har de syv hoveder og de ti horn.
>>>>>>>
Åb 17,8 Dyret, du har set, var og er ikke mere,
og det skal stige op af afgrunden og gå sin undergang i møde.
Og de, der bor på jorden, og hvis navne ikke, fra verden blev grundlagt,
står skrevet i livets bog, vil undres, når de ser dyret, som
var og ikke er og vil komme. >>>>>
|
Åb 17,9 Her kræves der et sind med visdom!
De syv hoveder er syv bjerge, som kvinden sidder på, og de er syv
konger. >>>>>
Åb 17,10 De fem er faldet, én er nu, den
sidste er endnu ikke kommet, og når han kommer, skal han kun være
der kort tid. >>>>>>
Åb 17,11 Og dyret, som var og ikke er nu, er selv
både den ottende og én af de syv, og det går sin undergang
i møde. >>>>>>
Åb 17,12 Og de ti horn, du så, er ti konger,
som endnu ikke har fået kongemagt, men som en enkelt time får
magten sammen med dyret. >>>>>
Åb 17,13 De har alle samme tanke, og deres magt
og myndighed giver de dyret. >>>>>>
Åb 17,14 De vil føre krig mod Lammet, men
Lammet vil sejre over dem, fordi det er herrernes herre og kongernes konge,
og sammen med det sejrer de kaldede og udvalgte og trofaste, der er i dets
følge." >>>>>>>
Åb 17,15 Og den sagde til mig: "De vande, som du
har set kvinden sidde ved, er folk og skarer, folkeslag og tungemål.
>>>>>>>
Åb 17,16 Og de ti horn, du har set, og dyret, de
vil hade skøgen og lægge hende øde og klæde hende
nøgen og æde hendes kød og brænde hende.
>>>>>>>>
Åb 17,17 For Gud har indgivet dem at gøre
hans vilje og at have samme vilje og give dyret deres kongemagt, indtil
Guds ord er udført. >>>>>>
Åb 17,18 Og kvinden, du har set, er den store by,
som har herredømmet over jordens konger." >>>>>>>>
|