Åb. 18,14.

Alt det prangende er tabt!
1Kor 10,1-14 Det skal I vide, brødre: Vel var vore fædre alle under skyen og gik alle gennem havet og blev alle døbt til Moses i skyen og i havet og spiste alle den samme åndelige mad og drak alle den samme åndelige drik - for de drak af en åndelig klippe, som fulgte med, og den klippe var Kristus - og alligevel fandt Gud ikke behag i ret mange af dem. De blev jo slået ned i ørkenen. Derved blev de advarende eksempler for os, for at vi ikke skal få lyst til det onde, sådan som de fik det. Bliv heller ikke afgudsdyrkere, sådan som nogle af dem blev det - som der står skrevet: "Folket satte sig ned og spiste og drak; og de rejste sig for at danse." Lad os heller ikke bedrive utugt, sådan som nogle af dem gjorde det, og på én dag blev der dræbt treogtyve tusind. Lad os heller ikke udæske Kristus, sådan som nogle af dem gjorde det, og de blev dræbt af slanger. Giv heller ikke ondt af jer, sådan som nogle af dem gjorde det, og de blev dræbt af dødsenglen. Alt dette skete med dem, for at de skulle være advarende eksempler, og det blev skrevet for at vejlede os, til hvem tidernes ende er nået. Derfor skal den, som tror, at han står, se til, at han ikke falder. De fristelser, der har mødt jer, er kun menneskelige. Og Gud er trofast; han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men vil sammen med fristelsen også skabe udvej, så I ikke bukker under. Hold jer derfor fra afgudsdyrkelse, mine kære!

Tiden er for kort til at sløses bort på intetsigende og pjattet underholdning, på ubetydelige besøg, på unødvendig prangende klædedragt, eller i spændende fornøjelser. Vi har ikke råd til at sløse den tid væk, Gud har givet os, hvor vi kan være til velsignelse for andre og samle os skatte i Himmelen. Vi har ikke for megen tid til at udføre de nødvendige pligter. Vi bør anvende tid til at udvikle vore følelser og forstand, for at kunne blive kvalificeret til vor livsopgave. Ved at forsømme disse betydningsfulde pligter og efterligne den verdslige verdens mode luner vaner og levevis, ødelægger vi meget for os selv og vore børn.

En misdannet karakter foruroliger ikke moderen så meget som en tilsølet klædning. Barnet hører mere tale om tøj end om dyd; for moderen er mere fortrolig med moden end med sin frelser. Hendes eksempel omgiver alt for ofte de unge med en giftig atmosfære. Last, forklædt i modens kappe, trænger sig ind iblandt børnene.

En fornuftig kvinde vil tage sig fordelagtigt ud i en enkel påklædning. Vi bedømmer et menneske efter dets klædedragt. Prangende tøj røber forfængelighed og svaghed. En beskeden, gudfrygtig kvinde vil klæde sig beskedent. En dannet smag og en kultiveret ånd vil vise sig i valget af en enkel og sømmelig dragt.

Der gives en prydelse, som aldrig vil forgå, som vil befordre lykke i livet hernede, og som vil lyse med ufordunklet glans i den endeløse fremtid. Det er en sagtmodig og ydmyg ånds prydelse. Gud har pålagt os at iføre sjælen denne kosteligste klædning. Ved hvert blik i spejlet burde modens tilbedere mindes den forsømte sjæl. Hver time, de bortødsler med at gøre deres toilette, burde give dem en irettesættelse, fordi de lader åndsevnerne henligge øde. Da ville der kunne ske en reformation, som ville højne og forædle alle livets gøremål. I stedet for at søge efter gyldne prydelser til det udvortes ville der blive gjort alvorlige anstrengelser for erhvervelse af den visdom, som er mere værd end fint guld, ja, som er kosteligere end perler.