Åb. 18,16.

VE den store by!
Es 47,7-11 Du sagde: I al evighed vil jeg være dronning. Du lagde dig det ikke på sinde, du tænkte ikke på, hvordan det ville ende. Men hør nu, fine dame, du, som sidder trygt på din trone, du, som siger ved dig selv: Jeg og ingen anden! Jeg kommer ikke til at sidde enke, jeg kommer ikke til at kende barnløshed. Begge dele skal ramme dig, pludselig, på én og samme dag. Barnløshed og enkestand kommer over dig i fuldt mål på grund af al din trolddom og dine mange besværgelser. Du var tryg i din ondskab. Du sagde: Der er ingen, der ser mig. Din visdom og kundskab førte dig på afveje, du sagde ved dig selv: Jeg og ingen anden! Men ulykken kommer over dig, uden at du kan afvende den, ødelæggelsen falder over dig, uden at du kan afværge den, undergangen kommer pludselig over dig, uden at du ved af det.

Således er der også i vor tid et folk, som Gud har gjort til vogtere af sin lov. For dem, der lyder, er Guds bud ligesom en ildstøtte, der oplyser og viser vejen til evig frelse. Men for sådanne, som ringeagter dem, er de som nattens skyer. "Herrens frygt er visdoms begyndelse." Sl 111,10. En forståelse af Guds ord er bedre end al anden kundskab. Når man holder hans befalinger, er der stor løn, og ingen jordisk tillokkelse bør lede en kristen til at vakle et øjeblik i sin troskab. Rigdom, ære og verdslig pragt er kun som slagger, der skal foregå i Guds vredes ild.

Rigdom og jordiske ære kan ikke stille sjælen tilfreds. Mange af de rige længes efter noget, der vil bryde ensformigheden i deres hensigtsløse liv. Mange, som tager del i det offentlige liv, føler trang til noget, som de ikke har. Kun få af dem går i kirke; thi de føler, at de blot høster ringe gavn deraf; den undervisning, de får ved at høre ordet, rører ikke deres hjerter. Skal vi ikke rette nogen personlig henvendelse til dem?

Verden betragter med forundring de mennesker, der er i besiddelse af sådanne principper Egenkærlige, penge kære mennesker lever kun for at skaffe sig rigdom, ære og fornøjelser i denne verden. De mister den evige verden af syne. Men disse ting vil ikke være af altopslugende interesse for den, der følger Kristus. Han vil derimod arbejde og fornægte sig selv for Kristi skyld, for at han kan være med i den store gerning at frelse dem, der lever uden Gud og uden håb i verden. Verden forstår ikke et sådant menneske, for han har de evige værdier for øje. Kristi kærlighed og dens frelsende kraft har taget bolig i hans hjerte. Denne kærlighed behersker enhver anden bevæggrund og hæver den, der ejer den, over denne verdens dårlige indflydelse.