Åb. 18,16.
VE den store by!
Es 47,7-11 Du sagde: I al evighed vil jeg være
dronning. Du lagde dig det ikke på sinde, du tænkte ikke på,
hvordan det ville ende. Men hør nu, fine dame, du, som sidder trygt
på din trone, du, som siger ved dig selv: Jeg og ingen anden! Jeg
kommer ikke til at sidde enke, jeg kommer ikke til at kende barnløshed.
Begge dele skal ramme dig, pludselig, på én og samme dag.
Barnløshed og enkestand kommer over dig i fuldt mål på
grund af al din trolddom og dine mange besværgelser. Du var tryg
i din ondskab. Du sagde: Der er ingen, der ser mig. Din visdom og kundskab
førte dig på afveje, du sagde ved dig selv: Jeg og ingen anden!
Men ulykken kommer over dig, uden at du kan afvende den, ødelæggelsen
falder over dig, uden at du kan afværge den, undergangen kommer pludselig
over dig, uden at du ved af det.
Således er der også i vor tid et folk, som
Gud har gjort til vogtere af sin lov. For dem, der lyder, er Guds bud ligesom
en ildstøtte, der oplyser og viser vejen til evig frelse. Men for
sådanne, som ringeagter dem, er de som nattens skyer. "Herrens frygt
er visdoms begyndelse." Sl 111,10. En forståelse af Guds ord er bedre
end al anden kundskab. Når man holder hans befalinger, er der stor
løn, og ingen jordisk tillokkelse bør lede en kristen til
at vakle et øjeblik i sin troskab. Rigdom, ære og verdslig
pragt er kun som slagger, der skal foregå i Guds vredes ild.
Rigdom og jordiske ære kan ikke stille sjælen
tilfreds. Mange af de rige længes efter noget, der vil bryde ensformigheden
i deres hensigtsløse liv. Mange, som tager del i det offentlige
liv, føler trang til noget, som de ikke har. Kun få af dem
går i kirke; thi de føler, at de blot høster ringe
gavn deraf; den undervisning, de får ved at høre ordet, rører
ikke deres hjerter. Skal vi ikke rette nogen personlig henvendelse til
dem?
Verden betragter med forundring de mennesker, der er i
besiddelse af sådanne principper Egenkærlige, penge kære
mennesker lever kun for at skaffe sig rigdom, ære og fornøjelser
i denne verden. De mister den evige verden af syne. Men disse ting vil
ikke være af altopslugende interesse for den, der følger Kristus.
Han vil derimod arbejde og fornægte sig selv for Kristi skyld, for
at han kan være med i den store gerning at frelse dem, der lever
uden Gud og uden håb i verden. Verden forstår ikke et sådant
menneske, for han har de evige værdier for øje. Kristi kærlighed
og dens frelsende kraft har taget bolig i hans hjerte. Denne kærlighed
behersker enhver anden bevæggrund og hæver den, der ejer den,
over denne verdens dårlige indflydelse.
|