Åb. 18,18.

Hvem kan måle sig med mig?
2Tim 3,1 Men det skal du vide, at i de sidste dage skal der komme hårde tider. For da vil mennesker blive egenkærlige, pengeglade, pralende, overmodige, fulde af hån, ulydige mod deres forældre, utaknemlige, spottere, ukærlige, uforsonlige, sladderagtige, umådeholdne, brutale, fjender af det gode, forrædere, fremfusende, hovmodige, de vil elske nydelser højere end Gud; i det ydre har de gudsfrygt, men de fornægter dens kraft. Hold dig fra dem! Til dem hører nemlig de, der sniger sig ind i husene og får magt over kvinder, der er belæssede med synder og lader sig lede af alle mulige lyster, og som altid vil lære, men aldrig lærer sandheden at kende.

Verden med dens larmende munterhed, med alle dens gudløse fornøjelser, sover i kødelig tryghed. Mennesker regner med, at Herrens genkomst er noget fjernt. De ler ad advarslerne. De praler hovmodigt: "Alt er jo blevet ved at være, som det var fra skabelsens begyndelse." Som i dag skal det være i morgen, ovenud herligt!" 2Pet. 3,4; Es 56,12. Forlystelsessygen vil blive større og større. Men Kristus siger: "Se, jeg kommer som en tyv." Åb 16,15. Netop når verden foragteligt spørger: "Hvad bliver det til med hans komme, som var forjættet?" opfyldes tegnene. Medens de råber: "Fred og ingen fare!" kommer undergangen pludselig over dem. Når spotteren og sandhedsfornægteren er blevet overmodig, når rutinearbejdet i de forskellige pengeindbringende foretagender føres videre uden hensyntagen til hæderlighedens principper, når den studerende ivrigt søger viden om alt andet end sin bibel, så kommer Kristus som en tyv.

Vi lever i en farlig Tid, da de, som bekender sig til at elske og adlyde Gud fornægter ham i deres daglige Liv Thi Menneskene skal være egenkærlige, pengegriske, praleriske, hovmodige spottelystne, ulydige mod Forældre utaknemmelige ryggesløse ukærlige uforligelige bagtaleriske, uafholdende, rå, uden Kærlighed til det gode, forræderiske, fremfusende, opblæste Mennesker, som mere elsker Vellyst, end de elsker Gud som har Gudfrygtigheds Skin, men har fornægtet dens Kraft. Gud ønsker ikke at finde jer iblandt denne Klasse Mennesker, kære unge. I hans Ord kan I lære, hvorledes I skal undgå disse onde Ting og blive Sejrvindere til sidst. Og de har overvundet ham i Kraft af Lammets Blod, og i Kraft af deres Vidnesbyrds Ord. Da talte de, som frygter Herren med hverandre, og Herren lyttede og hørte efter, og en Bog blev skrevet for hans Åsyn for at de kunde ihukommes som frygter Herren og slår Lid til hans Navn. Det er ikke nok for jer at undgå Udseendet af det onde. I må gå længere end dette. I må lære at gøre godt. I må repræsentere Kristus i Verden; I må daglig studere på, hvorledes I kan lære at gøre Guds Gerning. Hans Efterfølgere bør være levende Breve, som kendes og læses af alle Mennesker. I vil aldrig få en god Karakter bare ved at ønske at få det. Den kan kun erholdes ved Arbejde. jeres Ønske i denne Retning må give sig Udtryk i alvorlige, ærlige Bestræbelser og tålmodigt Slid. Ved hver Dag at tage nogle Skridt op ad Fremskridtets Stige vil I til sidst befinde jer oppe på Toppen som Sejrherrer, ja mere end Sejrherrer gennem ham, som har elsket eder.