Fra de såkaldte kristne lande føres forbandelsen til afgudsdyrkelsens regioner. De stakkels uvidende vilde oplæres til at drikke spiritus. Selv blandt hedninger findes der forstandige mænd, som indser følgerne og protesterer mod den dødelige gift; men forgæves har de søgt at beskytte deres lande fra dens ødelæggelser. Da civiliserede nationer påtvinger de hedenske folkeslag tobak, brændevin og opium. Når de vildes utøjlede lidenskaber opirres ved drik, synker de ned i hidtil ukendte dybder af last, og det bliver et næsten håbløst foretagende at sende missionærer til disse lande.

Satan fryder sig over at se mennesker styrte sig dybere og dybere ned i lidelse og elendighed. Han ved, at mennesker med dårlige vaner og usunde legemer ikke kan tjene Gud så godt, så vedholdende og rent, som hvis de var sunde. Et sygt legeme påvirker hjernen. Det er med sindet, vi tjener Herren. Hovedet er legemets vigtigste organ. Satan jubler over de ødelæggelser, han afstedkommer ved at få menneskene til at hengive sig til vaner, hvorved de ødelægger sig selv og hinanden; derved berøver han nemlig Gud den tjeneste, der tilkommer ham.

Enden er nær, og alle byer vil blive vendt op og ned. Overalt vil der ske ødelæggelser. Alt, hvad der kan rystes, vil blive rystet, og vi aner ikke, hvad det næste vil blive. Dommene vil stå i forhold til folkets ondskab og det lys, de har haft over sandheden.

Der vil opstå katastrofer som er frygtelige og helt uventet. Disse ødelæggelser vil følge efter hverandre en efter en. Dersom Guds advarsler bliver givet akt på, og dersom de kristne vil angre og igen være trofaste, vil andre byer blive sparet for en tid. Men dersom mennesker som er blevet bedraget, forsætter på den samme vej som de har vandret på til nu, uden at bryde sig om Guds lov, og forkynder en falsk lære til andre mennesker, da tillader Gud at det kommer katastrofer over dem for at vække dem op.