Åb. 18,22.

Ingen lyd eller liv mere i Babylon!
Es 24,5-10 Jorden er vanhelliget af sine beboere, for de har overtrådt lovene, tilsidesat budet og brudt den evige pagt. Derfor skal forbandelse æde jorden og dens beboere bære straffen; derfor svinder jordens beboere ind, kun få bliver tilbage. Vinen sørger, vinstokken sygner hen, og alle de glade sukker. Paukernes lystige lyd hører op, larmen fra de jublende forstummer, citerens lystige klang hører op. Man drikker ikke vin under sang, øllet smager bittert, når man drikker det. Tomhedens by er knust, alle huse er lukket, ingen kommer ind.

Jer 33,10-12 Dette siger Herren: I siger om dette sted: "Det ligger i ruiner, der er ingen mennesker og dyr." Men på dette sted, i Judas byer og i Jerusalems gader, som ligger øde hen uden mennesker, uden beboere og uden dyr, skal der igen lyde fryderåb og glædesråb, brudgoms og bruds stemme og råbet fra dem, der bærer takofre frem til Herrens tempel: "Tak Hærskarers Herre, for han er god, hans trofasthed varer til evig tid." Jeg vender landets skæbne, og det skal blive som tidligere, siger Herren. Dette siger Hærskarers Herre: På dette sted, som ligger i ruiner, og hvor der hverken er mennesker eller dyr, og i alle byerne omkring det skal der igen være græsgange, hvor hyrderne kan lade fårene lejre sig.