Gud sagde, at kirkerne ville falde i deres relation til Himmelen. Reformationens forkyndere forkyndte et mægtigt budskab fra Gud, og på deres tid nåede kirken op på et højt stade. Men i dag er forkyndelsens glød borte, fordi man er gået kompromisets vej med godtagelse af menneskelig lære. Derfor er Helligånden borte, og Gud siger, kirkerne er faldne.

De faldne kirker vil ikke acceptere en reformation. Derfor vil plagerne falde på dem, og de bliver tilintetgjort. Derfor byder Gud sit folk at drage ud, så plagerne ikke skal ramme dem.

Gud kalder de kristne i Babylon "mit folk". Åb. 18,4. Jesus taler om kristne mennesker, som ikke er med i hans menighed, som "andre får". Hvad siger Jesus vil ske med hans "andre får", som endnu ikke er med i hans fold? Joh. 10,16.

Jesus gjorde det klart, at han har får, som endnu ikke er i hans fold, men han gør det lige så klart, at han vil kalde på dem, og at de vil komme ind i hans fold. Han siger: "Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig." Joh 10,27. Guds får, som nu er i Babylon, vil også høre hans kald, og de vil komme ind i hans fold.

I Noas dage var der kun redning ved at komme ind i arken. Det var ikke nok at være overbevist. Da Jesus levede, måtte de, der ville frelses, komme ind i Jesu fold. Når vi nu bliver kaldet ud fra Babylon, hvor ønske Jesus så, at vi skal være?

Fordi Gud elskede sit folk i Noas dage, sørgede han for en ark, hvor de kunne finde redning. Men der var kun otte mennesker, der gik ind i arken. Fordi Gud stadig elsker mennesker i dag, har han også nu sørget for en menighed med et frelsende budskab. Jesus siger, at den tragiske historie vil gentage sig. Der bliver kun forholdsvis få, som går ind i den sikre ark. Matt. 7,14. Det allervigtigste spørgsmål bliver derfor: "Vil du og jeg komme med i sikkerhedens ark sammen med familien og vore kære?" Det er en beslutning, vi kan tage i dette øjeblik. Er du villig til at gøre det?

Es 21,8-10 Da råber han, som holder udkig: "Herre, dag efter dag står jeg på vagt, nat efter nat er jeg på min post. Se, nu kommer mænd på vogne med heste spændt for." Så råber han: "Faldet, ja, faldet er Babylon, alle dens gudebilleder ligger knust på jorden." Du mit folk, som blev tærsket på tærskepladsen! Det, jeg har hørt fra Hærskarers Herre, Israels Gud, har jeg nu fortalt jer!

Johannes skriver: "Derefter så jeg en anden engel komme ned fra himmelen; han havde stor magt og jorden blev oplyst af hans herlighed. Og han råbte med vældig røst og sagde:" Faldet, faldet er Babylon, den store, den er blevet en bolig for dæmoner og tilhold for alskens urene ånder og tilhold for alskens urene og afskyede fugle! Thi af hendes utugts harmes vin har alle folkeslagene drukket, og med hende har jordens konger bedrevet utugt, og jordens købmænd er blevet rige på grund af hendes umådelige yppighed." Og jeg hørte en anden røst sige fra himmelen: "Drag ud fra hende, mit folk! for at I ikke skal gøre jer delagtige i hendes synde og rammes af hendes plager." [Åb 18,1-5] Satan vil på den måde blande sit bedrag med sandheden, således at side-temaer vil blive skabt og på den måde vende folks opmærksomhed fra den store spørgsmål, prøven som vil blive lagt på Guds folk i disse sidste dage. Fra det lys, som Gud har givet mig, ved jeg at det evangeliske budskab i denne tid bliver tilsidesat for arbejde blandt de laveste klasser. Dette arbejde bliver gjort til et altopslugende arbejde i den tid, men det er ikke Guds mening. Det er et endeløst arbejde, og hvis det bliver gjort, ligesom det er blevet gjort tidligere, vil det kræve al Guds folks kraft for at afslutte det, og arbejdet med at forberede et folk til at stå fast i de sidste dages farer vil aldrig blive gjort.

En mægtig engel fra himmelen skal oplyse jorden med sin herlighed, medens han råber med høj stemme, "Faldet, Faldet er Babylon den store." (Åb 18,2) O, hvor jeg ønsker at menigheden skal rejse sig og lyse i herlighed for Herrens herlighed skinner på jer. Vi kan intet gøre i Gud hvis ikke hvert menneske gør sit yderste! "Uden mig kan I intet gøre" (Joh 15,5) Vi vil miste tro og mod i kampen hvis vi ikke bliver støttet i kampen af Guds kraft. Enhver form for ondskab vil blive aktiv. Onde engle vil forene deres kraft med onde mennesker, og da de har været i konstant strid og fået erfaring med de bedste måder at bedrage og handle på, og er blevet styrket gennem århundreder, vil de ikke vige i den sidste store kamp uden en desperat strid. Hele verden vil blive på den ene eller andens side i denne strid. Kampen på Armageddon vil blive kæmpet, og den dag skal ingen af os sove. Lysvågne skal vi være som de kloge jomfruer med olie i vore kar og lamper. Hvad er dette? Nåde, Nåde.

Den sidste store kamp ligger foran os. Men hjælpen vil komme til alle, som elsker Gud og adlyder hans lov - og hele jorden vil blive oplyst af hans herlighed. En anden engel vil komme ned fra Himmelen. Denne engel repræsenterer det høje råb, som skal lyde fra dem, der forbereder sig til at råbe med mægtig stemme: "Den råbte med kraftig røst: Faldet, ja, faldet er det store Babylon, det er blevet bolig for dæmoner, skjul for alle urene ånder, skjul for alle urene fugle og skjul for alle urene og afskyelige dyr." Åb 18,2.

I dag, ligesom i Elias' dage, vil der være en klar adskillelse mellem Guds lov holdende folk og de, som tilbeder de falske guder. "Hvor længe vil I blive ved at halte til begge sider?" råber Elias; "er Herren Gud, så hold eder til ham, og er Ba'al gud, så hold eder til ham!" (1Kong 18,21) Budskabet er i dag: " Faldet, faldet er Babylon, den store." "Drag ud fra hende, mit folk! For at I ikke skal gøres delagtige i hendes synder og rammes af hendes plager. Thi hendes synder har hobes sig op, så de når til himmelen, og Gud er kommet hendes uretfærdigheder i hu." (Åb 18, 2,4,5)

B

Urene ånder!

1Tim 4,1-2 Men Ånden siger udtrykkeligt, at i de sidste tider skal nogle falde fra troen, fordi de lytter til vildledende ånder og dæmoners lærdomme, som udbredes ved løgnagtige læreres hykleri, folk der er brændemærket i deres samvittighed.

Mark 3,10-12 Han helbredte nemlig mange, så alle de, der var syge, kastede sig over ham for at røre ved ham. Og når de urene ånder så ham, faldt de ned for fødderne af ham og råbte: "Du er Guds søn!" Men han pålagde dem meget strengt, at de ikke måtte røbe ham.

Her skal du bemærke, at de urene ånder anerkender Jesus som Guds søn, det er der i dag mange, som ikke gør.

Apg 5,15-16 Ja, man bar tilmed syge mennesker ud på gaderne og lagde dem på senge og bårer, for at blot skyggen af Peter måtte falde på dem, når han kom forbi. Også fra byerne i Jerusalems omegn kom der en mængde mennesker med syge og med folk, der var plaget af urene ånder, og de blev alle helbredt.

Dæmoner og urene ånder kan ikke eksistere der, hvor Jesus er.

Luk 11,17-26 Men da Jesus kendte deres tanker, sagde han til dem: "Ethvert rige i splid med sig selv lægges øde, og hus falder over hus. Hvis nu også Satan er kommet i splid med sig selv, hvordan kan hans rige så bestå? I siger jo, at jeg uddriver dæmonerne ved Beelzebul. Men hvis jeg driver dæmonerne ud ved Beelzebul, ved hvem uddriver jeres egne folk dem så? Derfor skal de være jeres dommere. Men hvis det er ved Guds finger, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer. Når en stærk mand fuldt bevæbnet vogter sin gård, kan hans ejendele være i fred. Men kommer der en, der er stærkere, og overvinder ham, tager han straks alle de våben, som den anden havde sat sin lid til, og fordeler byttet. Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. Når den urene ånd er drevet ud af et menneske, flakker den om i øde egne og søger hvile, men uden at finde den. Så siger den: Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg er drevet ud af. Og når den kommer, finder den det fejet og prydet. Så går den ud og tager syv andre ånder med, værre end den selv, og de kommer og flytter ind dér. Og det sidste bliver værre for det menneske end det første."

Dette er en af de ting vi alle burde tænke meget mere på, hvilken ånd er det at vi lader beherske vore tanker og sind?

Husk på, at hvis det er en selvisk og egenkærlig ånd vi lader lede vore tanker, så kan Guds ånd ikke være der.

Jeg så Engle haste frem og tilbage i Himmelen, stige ned til Jorden og derpå atter stige op til Himmelen som Forberedelse til Fuldbyrdelsen af en eller anden vigtig Begivenhed. Derefter så jeg en anden mægtig Engel blive sendt ned til Jorden for at forene sin Røst med den tredje Engel og give Kraft og Vægt til hans Budskab. Stor Magt og Herlighed blev tildelt denne Engel, og da han steg ned, blev Jorden oplyst af hans Glans. Det Lys, der ledsagede denne Engel, trængte ind overalt, idet han med høj Røst og et mægtigt Råb sagde: "Falden, falden er Babylon, og den er blevet Dæmoners Bolig og et Fængsel for alle Hånde urene Ånder og et Fængsel for alle Hånde urene og afskyede Fugle." Budskabet om Babylons Fald, som det blev forkyndt af den anden Engel, bliver gentaget, idet der tillige henvises til den Fordærvelse, der er kommet ind i Menighederne siden 1844. Denne Engels Gerning indtræffer på det rigtige Tidspunkt til at forene sig med det tredje Englebudskabs store Værk, idet dette udvikler sig til et højt Råb. Guds Folk sættes således i Stand til at bestå i den Fristelsens Stund, som de snart vil møde. Jeg så et stort Lys hvile på dem, og de sluttede sig sammen for uforfærdet at forkynde den tredje Engels Budskab.