Jesus og de hellige Engle sammen med alle de frelste vender derpå tilbage til Staden, og de fordømte, gudløses Jammer og bitre Klageråb fylder Luften. Da så jeg, at Satan atter begyndte sit Værk. Han gik omkring iblandt sine Undersåtter, gjorde de svage og skrøbelige stærke og fortalte dem, at han og hans Engle havde stor Magt. Han pegede på de utallige Millioner, der var blevet oprejst. Der var mægtige Krigere og Konger, som var vel opøvede i Kamp, og som havde erobret Riger. Og der var vældige Kæmper og modige Mænd, der aldrig havde tabt et Slag. Der var den stolte, ærgerrige Napoleon, hvis Ankomst havde bragt Riger til at skælve. Der stod høje, statelige Mænd, som var faldne i Slaget, medens de tørstede efter Erobringer. Når de opstår af deres Grave, fortsætter de den samme Tankegang, der blev afbrudt i Døden. De nærer den samme Erobringslyst, som beherskede dem, da de faldt. Satan rådfører sig med sine Engle og derefter med disse Konger og Erobrere og mægtige Mænd. Derpå ser han ud over den uhyre Hær og meddeler dem, at Skaren derinde i Staden er fåtallig og svag, og at de kan drage op og indtage Staden, fordrive dens Beboere og selv tage dens Rigdom og Herlighed i Besiddelse.

Det lykkes Satan at bedrage dem, og alle begynder øjeblikkelig at berede sig til Kamp. Der er mange dygtige Mænd i denne vældige Hær, og de tilvirker alle Slags Krigsredskaber. Med Satan i Spidsen går Skaren derpå frem. Konger og Krigere følger nær efter Satan, og Mængden følger efter i Kompagnier. Hvert Kompagni har sin Anfører, og der iagttages Orden, idet de marcherer frem over Jordens sønderbrudte Overflade til den hellige Stad. Jesus lukker Stadens Porte, og den uhyre Arme omringer den og opstiller sig i Slagorden i Forventning om en voldsom Kamp. Jesus og hele Engle hæren samt alle de hellige med funklende Kroner på deres Hoveder stiger op på Toppen af Stadens Mur. Med majestætisk Myndighed udtaler Jesus: "Se, I Syndere, de retfærdiges Belønning! Og se, I mine genløste, de gudløses Belønning!" Den uhyre Mængde ser den herlige Skare på Stadens Mure. Og når de bliver Vidne til Glansen af deres funklende Kroner og ser deres Ansigter strålende af Herlighed og genspejlende Jesu Billede, og når de dertil beskuer den uovertrufne Herlighed og Majestæt hos ham, som er Kongers Konge og Herrers Herre, svigter Modet dem. En Forståelse af den Skat og den Herlighed, som de er gået Glip af, trænger sig ind på dem, og de indser, at Syndens Sold er Døden. Den hellige, lykkelige Skare, som de har foragtet, ser de iført Herlighed, Ære, Udødelighed og evigt Liv, medens de selv er uden for Staden sammen med alt, hvad der er slet og vederstyggeligt.